Søgeresultater for

budapest

Tips & Guides, Wanderlust

Guide: 6 ting du bør vide, inden du tager til Budapest

120

Jeg har været i gang med at lave en hurtig guide til de af jer, som står overfor en tur til Budapest inden længe. En guide med 6 tips til en nemmere rejse og 6 tips, som jeg ville ønske, at der var nogle, der havde haft skrevet om, inden jeg selv tog afsted mod Budapest.

Jeg håber, I kan bruge dem! 🙂

1. Vær opmærksom på pirattaxa’er i lufthavnen!
De virker meget legit og kører endda rundt i en gul taxa styled bil med et taxa skilt på toppen. Til at starte med virker de utrolig flinke og oprigtige, men når du først sætter dig ind i bilen til dem, så forsvinder facaden hurtigt.

Skulle uheldet være ude og du bliver snydt af én, så ender du gerne med at betale over den dobbelte pris! Vi blev desværre snydt af én, som til at starte med virkede utrolig flink. En tur, som normalt ville have kostet os omkring 8.000 forint, kostede mig 17.000 forint. Ca. 200kr til forskel. Det er altså også penge i sidste ende.

Så får du en dårlig mavefornemmelse, så følg den!

Tip: Du kan kende forskel på pirattaxa’erne og de alm. bytaxa’er ved, at de ikke har takstpriser og andet på siden af bilen – det har de rigtige.

.

2. Vær forsigtig i trafikken og se dig gerne for én ekstra gang!
Dette gælder selvfølgelig uanset hvor du er i verden, men i særdeleshed i Budapest. Noget, der virkelig hylede mig ud på vores tur, var den kaotiske trafik, der hærgede byen: cyklister, der cykler både imellem bilerne, på cykelstier og værst af alt; på fortovene, når du mindst venter det.

Lyskrydsene fungerer heller ikke helt ligesom vores. Husk at kigge efter det forreste lys og ikke det bagerste, som jeg altid gør herhjemme – de er nemlig ikke nødvendigvis grønne på samme tid.

Trafikken minder på mange måder om en omgang hektisk New Yorker trafik – bilisterne holder helst ikke tilbage for dig, selvom du har grønt og mange kører overfor rødt og de overhaler både inden og udenom. Et sandt inferno, så pas nu lige lidt ekstra på, når du færdes i Budapest.

.

3. Vær opmærksom på gadenavne!
Selvom en gade fortsætter flere kilometer endnu, har den ikke nødvendigvis det samme navn hele vejen – vi forvildede os MEGET langt som følge af dette og det kunne så sandelig mærkes i benene dagen efter.

Tip: Tag et gratis bykort, når I lander i lufthavnen og brug det gerne flittigt under jeres sightseeing, så I er sikker på, at I ikke kommer for langt væk fra jeres planlagte rute.

.

71

4. Husk godt fodtøj!

Dette kan ikke understreges nok!! Der er ikke langt mellem tingene i Budapest, så det er oplagt at gå rundt i mellem tingene – derfor får du også hurtigt gået omkring 15km om dagen.

Vi gik i gennemsnit 18,5km om dagen, imens vi var dér – og det var på trods af at vi havde arrangeret dagenes måltider og oplevelser ud fra placering.

Tip: Tag gerne masser af vabelplastre med, så du er dækket ind, hvis nu uheldet skulle være ude.

.

5. Glem alt om kotymen ved prøverumme i Danmark!
Dette ville jeg virkelig ønske, at der var nogen, der havde skrevet i én af deres Budapest guides, som jeg læste flittigt, inden jeg tog afsted.

Selvom der står en flok medarbejdere ved prøverumme og bøjler tøj op og selvom, der hænger hangtags med numre på (dem, der signalerer, hvor mange stykker tøj du har med ind), så skal du ikke spilde din tid med at vente på dem. Service i tøjbutikkerne i Budapest når ikke engang det danske til sokkeholderne. Jeg stod i diverse ungarske butikker og måtte ligne en idiot i op mod 15min den ene gang – hvor til det viste sig, at nærmest alle prøverummene var ledige (kunne jeg ikke se fra disken, hvor medarbejderne stod og bøjlede tøj op).

Du skal ikke forvente, at de siger det til dig, heller ikke selvom de står og kigger på dig op til flere gange. Så glem alt om den danske service, den får du ikke meget af på denne ferie.

.

6. Lad være med at tage for tidligt ud til lufthavnen på hjemdagen!
Hvis jeg havde læst dette tip på bare én af de mange guides, som jeg nærstuderede, kunne jeg have sparet meget tid!

Du kan nemlig IKKE komme af med din bagage før tidligst 2 timer før afgang. Hvis du kommer før, skal du derfor tilbringe x antal timer i forhallen (det eneste rum, du har adgang til på dette tidspunkt).

Det var pænt nedern for os, der havde besluttet os for at være i ekstra god tid og derfor var nødt til at vente 3 timer med vores kufferter i forhallen. Øv!

.

Læs også: Michelin mad til småpenge

Hvad er jeres bedste tips for en bedre rejseoplevelse i Budapest?

RELATEREDE INDLÆG

Wanderlust

Nogle af mine Budapest højdepunkter

Som I kunne læse på bloggen i går, så er jeg atter i Danmark. Min hverdag startede for alvor igen i dag, hvor jeg har været afsted på arbejde fra 7-16. Det var lidt hårdt, specielt fordi jeg mest af alt befinder mig i et efterstadie af vores Budapest rejse – det er forbi, men følelsen af Budapest sidder stadig i kroppen på mig.

Derfor får I lige nogle af turens højdepunkter:

4647

Fiskerbastionen
Denne attraktion i Budapest var uden tvivl den, som jeg havde set aller mest frem til. Jeg havde set så mange fine billeder af den flotte bastion før vores afrejse, en nærmest borglignende bygning med finurlige detaljer bygget i hvide sten.

Det var derfor også helt surrealistisk pludselig at stå foran den, kort efter i og på den. Den skilte sig fuldstændigt ud fra de omkring liggende bygninger og er ét af de smukkeste syn, jeg nogensinde har haft.

.

5557

Mazel Tov
Hvis I har lavet bare den mindste smule research omkring Budapest, eller ligefrem har søgt på spisesteder i byen, så er I helt sikkert også stødt på dette navn før. Restauranten ligger i Det Jødiske Kvarter i Pest delen af byen. Jeg havde inden afrejsen søgt på mange spiseguides i Budapest og Mazel Tov manglede ikke på én eneste af listerne. Det lyder vildt, men det er sandt. Derfor var vi også meget afklarede med, at vi skulle forbi denne smukke restaurant efter et måltid – og en aperol spritz.

.

17

Bådtur til Margretheøen
I løbet af ugen hoppede vi ombord på en bådtur i Donau, som deler Budapest i dens to bydele, Buda og Pest. Man kunne tage en guidet tur hele vejen rundt, eller man kunne vælge at stå af på den naturskønne ø, Margretheøen, som ligger midt i floden.

Vi valgte den sidste mulighed og fik os en skøn spadseretur rundt på øen og tilbage mod Pest igen efterfølgende.

.

6264

En god start på dagen hos Café Csiga
Det var ikke på denne café, at vi hverken fik den bedste eller den mest prangende morgenmad, men stemningen var helt fantastisk. Rolig, helt nede på jorden og så hjemmelig.

RELATEREDE INDLÆG

Wanderlust

Hjemvendt fra Budapest

1516

Hej skønne læsere!

Så står jeg atter på dansk, nærmere betegnet, fynsk jord igen. I ved, hvad man siger; Ude godt, men hjemme bedst. Det er så sandt, som noget kan være!

Jeg har haft en skøn uge i Budapest, som meget vel er én af de absolut smukkeste byer i Europa, hvis I spørger mig. Vejret var helt fantastisk, måske lidt for fantastisk (jeg blev rimelig solskoldet efter en tur i spa, men pyt!). Vi har så mange gode oplevelser på samvittigheden og jeg har taget et væld af billeder, som jeg glæder mig til at dele med jer her på bloggen. I kan desuden også se frem til nogle madguides, oplevelsesguides og do’s and don’t’s i Budapest.

Følg med på bloggen de næste par dage for en masse rejsespam! 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Everything

Ta’ med mig til Budapest!

08

Om mindre end ét døgn er vi ankommet til Budapest! Vi letter fra Kastrup Lufthavn i morgen kl. 18:10. Puha, hvor er det tæt på nu. :o)

Følg mig på snappen og ta’ med et smut til Budapest den næste uges tid! @nikkilunds

RELATEREDE INDLÆG

Wanderlust

Under 2 uger til Budapest – Dette skal vi opleve

21

Om bare 13 dage går turen til Budapest, Ungarn – en rejsedestination, som vinder større og større indpas på markedet og en by, som efterhånden er på alles munde. Klikker man sig bare en smule rundt i bloggerverdenen, så vil man også støde på diverse beretninger og skønne fortællinger om denne forholdsvise “nyfundne” perle og det vrimler med de skønneste billeder derfra.

Undersøger man så Budapest lidt nærmere, så finder man også hurtigt ud af, at priserne er aldeles formidable og byen er det oplagte budget rejsemål – specielt hvis man gerne vil have så mange oplevelser som muligt for pengene, for foruden de fine seværdigheder, som byen byder på, så er det i sandheden også en kulinarisk hovedstad.

Det har bestemt ikke været svært for min veninde og jeg at finde ting, som vi skulle opleve og se på vores tur. Hun kom forbi i lørdags, hvor vi lavede “strategiske planer” for turen, så vi kunne få mest muligt ud af vores tid dernede. Vores største problem under planlægningen var dog at få tid til det hele, da vi hen ad vejen fandt flere og flere ting, som vi også bare måtte opleve. The struggles!

Her er nogle af de ting, som vi bare SKAL opleve på turen:

.

131422

Seværdigheder
Budapest har mange skønne seværdigheder at byde på! For at være ærlig, så vidste jeg ikke rigtigt så meget om byen og dens skønheder, inden jeg gik i gang med research til vores ferie. Min viden var rent faktisk lig nul. Efter at have klikket rundt på diverse guides, så er jeg dog blevet en del klogere og der er SÅ meget, som jeg gerne vil se, når vi om 13 dage ankommer til Budapest.

Det gælder bl.a. de 3 ovenstående seværdigheder; Fiskerbastionen, Parlamentet og Gellerthøjen. Foruden de 3 skønheder, som jeg nok glæder mig mest til, er følgende seværdigheder også på vores skema: Margretheøen, Borghøjen, Shoes by the Danube, St. Stephen’s Basilica, Vajdahunyad slottet, Heltepladsen og Det Jødiske Kvarter.

Læs også: Tøsetur til Palma

Læs også: Gåtur til Magaluf

.

2423

Museumsbesøg
Som altid er min veninde og jeg ude på også at lære lidt, når nu vi er et nyt sted. Vi har fundet 2 spændende og vældigt interessante museummer, som vi ser frem til at besøge i løbet af vores uge i Budapest. Det drejer sig om Hospital In The Rock og Terror Haza.

.

2526

Mad
Vi har planer om at spise os igennem Budapest. Haha. Du skal ikke lede længe på nettet for at forelske dig i 20+ restauranter, som du bare MÅ prøve, når du er i byen. Det er bare en smule svært, at få dem alle prøvet – for der er mange, som bliver anbefalet på samtlige blogs og guides. Vi har derfor besluttet os for, at vi SKAL have afprøvet bl.a. Costes Downtown (michelin restaurant), Street Food Karavan i Det Jødiske Kvarter, Mazel Tov, Hummus Bar og Burger Market.

Som de to kaffetosser, som vi er, så vil vi bl.a. også gerne et smut forbi My Little Melbourne og Kontakt Kaffebar, samt prøve nogle af de anbefalede drinks på Tuk Tuk Bar og Szimpla Kert.

Jeg tror bestemt ikke, at vi kommer til at sulte! Vi må derimod nok trille hinanden rundt i byen, når vi når hen mod slutningen af vores rejse. 🙂

Læs også: London Food Hall MUST

Læs også: Mallorca foodspam

.

2728

Oplevelser
Foruden alle de andre spændende ting, som vi har planer om på vores tur, så ville det heller ikke være en rigtig tur til Budapest, hvis man ikke udnyttede sig af nogle af deres populære spasteder til formidable priser. Vi har planer om at besøge Palatinusbadene, slappe af og måske også få os en omgang massage (just what I need!).

Samtidig ville det også være en alvorlig forsømmelse ikke at få besøgt én af byen populære ruinpubs, som Fogasház (se ovenstående billede). Jeg glæder mig helt abnormt meget til at besøge det sted, som anbefales på næsten samtlige guides på nettet.

Læs også: Bådtur langs Mallorcas kyst

Læs også: Oslo turen

RELATEREDE INDLÆG

Tips & Guides

10 ting du kan lave dette forår

Langt om længe føles det som om, at foråret faktisk er over os. Først var det sibirisk vinter og så en halv uges sommer og nu, føles det faktisk som en traditionel forårssæson. Foråret er en dejlig tid, hvor vi oplever at få nogle skønne varme og lyse dage, sene nætter og hvor alting springer ud. Det kan dog være svært at vente, til det bliver sommer og man kan have lidt en rastløs følelse – for hvad skal man egentligt give sig til, mens man venter?

Jeg har lavet en liste med 10 ting, som du kan få tiden til at gå med her i foråret. Ting, som du både kan lave inden døre, når vejret driller og ikke helt er med os. Ting, som er oplagte at få gjort på denne tid af året og ting, hvor du kan udnytte de virkelig gode solskinsdage optimalt.

1. Tjek, hvad der foregår af begivenheder i dit nærområde
En nem måde at finde på noget at lave er ved at undersøge aktiviteter i dit nærområde. På den måde får også lidt anderledes oplevelser og får måske set eller prøvet noget, som du ikke plejer og som du måske normalt ikke ville have gjort. Det kan også være en rigtig god måde at lære menneskerne i byen, eller selve byen, bedre at kende.

Det kan være alverdens ting, som fx byfester, fællesspisning, gratis koncerter eller foredrag, festivaller eller lignende.

Tip: Prøv at udvid din horisont og tjek kalenderen hos nogle af de lidt større byer i området eller tjek kalenderen for byfester, fx i Sønderjylland, hvor der nærmest hver weekend fra midten af maj og frem til august er byfester, karnivaller, dyremarkeder mv.

2. Dyrk krydderurter
Dette tip er noget, du også vil få glæde af senere på sommeren, når dine krydderurter rigtigt er spirret frem og groet. Er du så heldig at have et stykke have til din lejlighed eller dit hus, så er det jo oplagt at lade dem gro ude eller fx i drivhuset. Hvis ikke, så kan du anrette vindueskarmen i køkkenet eller en plantekasse på altanen til formålet.

Det er billigt og forholdsvist nemt (hvis du bare har lidt mere grønne fingre end jeg) og så er det altså bare hyggeligere at bruge råvarer, som man selv har dyrket.

3. Arrangér en picnic
Dette tip er helt sikkert mit yndlings tip og noget jeg selv holder meget af at gøre. PICNIC! Det behøver ikke at være den helt store omgang. Det er mere princippet i at være i et godt selskab, ude i det fri omkring lidt godt til ganen. Det er også en utrolig uformel måde at være sammen på. I princippet kan I egentligt bare nøjes med at købe lidt drikkevarer og slå jer ned på en grøn plet. Så skal selskabet nok gøre resten.

Det handler egentligt bare om at skabe hyggelige minder, komme ud og lave lidt andet, end man plejer med de mennesker, man holder af.

Tip: Hvis I er flere, der skal afsted, kan I lave det til et sammenskudsgilde. Nogen kunne stå for drikkevarerne, nogen for frugt og snacks, medens andre kunne stå for et par madder eller andet.

4. Gå i gang med et DIY projekt
Skab et minde, mens du fornyer hjemmet. Når det gode vejr trænger sig på, oplever man ofte, at man trænger lidt til fornyelse. Det er som om, at hammen skal skiftes. Kast dig ud i noget kreativt og mal fx et billede eller lav nogle sjove magneter til køleskabet. Lav den billedvæg, du hele tiden har drøm om, men tilføj noget hjemmelavet til væggen. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg har fx selv planer om at give mig i kast med et hjemmelavet plankebord denne sæson.

5. Planlæg årets rejser og lav research!
Du skal helt sikkert på sommerferie eller efterårsferie i år, eller måske begge dele? Måske har du ikke helt nøjagtigt bestemt dig for destinationerne endnu. Nu er det perfekte tidspunkt til at planlægge! Hvor går turen hen? Hvad har du planer om at se eller opleve eller spise på turen?

Det kan være en stor fordel at planlægge hovedtrækkene i rejsen, så du både kan spare tid og penge. Går turen til en storby, så kan det også være en rigtig god idé at researche gode og mindeværdige spisesteder. Vil du gerne have nogle gode (og instagram værdige) billeder og en fed madoplevelse? Det finder du desværre sjældent uden lidt research. Der findes super mange gode rejseguides derude og jeg har bl.a. selv lavet et par stykker over sidste års rejser til Alanya, Budapest og Amsterdam, find dem her.

6. Læse en god bog
Dette tip er godt hele året rundt, men alt efter sæsonen kan det være svært at få klemt tid og overskud ind i kalenderen til at få læst lidt. Foråret er en god tid til formålet og her får du både mulighed for at læse uden for i det gode vejr eller inden døre på de knapt så gode.

Mangler du noget nyt læsestof? Mine 4 yndlingsbøger for tiden, som er uhøjtidelige, hyggelige og lærerige på livet: Den lille bog om Hygge af Meik Wiking. Den lille bog om Lykke af Meik Wiking. Båven om Gud af Hella Joof. Papmachéreglen af Hella Joof.

7. Melde dig til et løb – og træne op til det
Løbesæsonen er for alvor gået i gang og inden længe begynder sæsonen for de officielle løb også. Du har sikkert et gammelt nytårsforsæt, du stadig gerne drømmer om at fuldføre. Det kan fx være at tabe dig, at begynde at løbe eller all in med at deltage i et halvmaraton eller lignende. Mit bedste tip for at komme i gang er at melde dig til et løb hurtigst muligt! Du behøver ikke at være verdensmester for at være med, tro mig, jeg har deltaget nogle gange og er alt andet end verdensmester i løb.

Ved at melde dig til har du et mål for din træning og tvinger dig selv til at komme i gang og giver dig selv motivationen til det i samme gang. Win win.

8. Frisk hjemmet op med nye blomster og planter
Det er jo lige sæsonen til det. Alt springer ud – så hvorfor skulle dit hjem ikke også gøre det samme? Hvis du har en have, så er det jo oplagt at gå i sving dér, men havefolkene har altså ikke eneret på det. Om det bare handler om et par krukker med nye blomster, eller en lille opgradering af altanen, så er det en utrolig god måde at få foråret og den komne sommer ind i hjemmet.

9. Arrangér en drinks aften med tøserne
Prøv noget nyt! Hvorfor ikke udvide horisonten og skabe nye minder med dine gode veninder og hold en cocktail aften? Reglen kunne måske være, at hver gæst skal sørge for ingredienserne til en given drink (som de selv bestemmer) og at I så står og laver dem sammen i løbet af aftenen. Lad det være en overraskelse og skab nye minder sammen ved at prøve noget helt nyt.

Tip: Når nu I alligevel skal være sammen, hvorfor ikke gå hele vejen og klæde jer fint på?

10. Tag ud og betragt det spirende forår
Sagt med andre ord: kom ud og gå en tur! Nyd det gode vejr og se, hvordan alting skyder ud lige nu. Der er et yndigt land.

RELATEREDE INDLÆG

Tips & Guides, Wanderlust

Lidt tanker om hvor årets sommerferie skal gå hen

Jer, der har fulgt med her på bloggen over længere tid, ved, at jeg er helt pjattet med at rejse. 2017 bød på storbyferie til Budapest, en badeferie til Alanya og et forlænget weekendophold til Amsterdam.

Jeg har gjort mig utroligt mange tanker om årets ferier og eftersom jeg nu bor alene, er der ikke længere de samme penge til at tage ud at rejse, som de sidste par år. Som mål har jeg derfor at komme ud at rejse bare 2 gange, hvoraf den ene ferie skal være en badeferie. Da budgettet ikke er det største er det primært destinationer i Europa, som jeg kigger på, her i blandt Grækenland.

Det sidste års tid er min fascination for Grækenland blevet større og større og jeg har fået et rigtigt indblik i, hvor fantastisk en rejsedestination det egentligt er. Generelt er jeg ikke så meget for de over crowdede turistede rejsedestinationer, I ved, dem hvor der nærmest ikke er nogle lokale tilbage og hvor der er souvenirshops pakket sammen på alle gaderne. De destinationer, hvor du hører danskere på ethvert gadehjørne og de steder, hvor de serverer “Fish & Chips” og “English Breakfast”, selvom vi befinder os langt fra England. Det er altså bare ikke særlig fedt.

Jeg oplevede dette på Mallorca og igen i Alanya. Det er ikke rigtigt mig, hvis jeg skal være helt ærlig. Derfor er det heller ikke destinationer som Rhodos eller Kreta, som jeg har i kiggerten, når jeg leder efter årets sommerferie.

Derimod har jeg kigget en del på Sivota. Det er et forholdsvist nyt feriemål på chartersiderne og en destination, jeg ikke selv har hørt om før sidste år engang.

Charmerende Sivota ligger i det vestlige Grækenland og bliver af mange omtalt som det Græske Caribien, hvilket man udmærket forstår med det krystalblåt vand og de hvide strande og de mange små bugter, som der er at finde langs kysten. Det ligger i et magisk øhav, hvor man i den grad kan få lov til at udforske og koble helt af. Den rette cocktail for en sommerferie efter min smag!

Jeg er rimeligt stålfast om, at årets sommerferie skal gå til Grækenland i år, men om det lige bliver Sivota eller et andet fantastisk sted dernede, det har jeg ikke helt besluttet mig for. Der er heldigvis også lidt tid til endnu, men det skader aldrig at være ude i god tid!

Hvis du, ligesom jeg, også hungrer eftersmukke Grækenland så kan du klikke her og se meget mere om Grækenlands bud på fantastiske feriedestinationer.

RELATEREDE INDLÆG