Food & Drinks

Et møde med en tidligere (og utrolig savnet!) kollega

Det er snart ved at være 2 måneder siden, jeg stoppede i Bilka og personligt føles det som en evighed siden. Jeg har faktisk ikke engang været forbi én eneste gang siden da. Jeg savner ikke arbejdspladsen, men jeg savnes at være omgivet af en masse skønne kollegaer og at have noget at lave.

Hvad jeg savner aller mest ved Bilka, må uden tvivl være Pernille. En skøn uhøjtidelig og ikke mindst sjov kollega, som jeg savner utrolig meget at snakke med i hverdagen.

Vi har prøvet er par gange at ses siden da, men oftest har planerne været aflyst i sidste øjeblik, fordi Pernille har været max presset på arbejde og i sit personlige liv, hvor hun også har stået med en større flytning mellem hænderne. I går formiddags kunne vi dog få det til at passe.

Mødestedet var Froggys kl. 10. Eller, det var planen til at begynde med. Jeg sms’ede Pernille 09:58, at jeg nu var her. Ét minut efter fik jeg beskeden: “Ej, for helvede. Jeg troede, vi aftalte kl. 11!!! Jeg skynder mig!!”. Det er liiiidt Pernille i en nøddeskal – hun burde have sig en kalender, så hun kan holde styr på sine aftaler. Det kunne evt. være en god gaveidé, haha.

Jeg fordrev tiden med lidt shopping, hvilket endte med at blive lidt dyrt på mine vegne. Heldigvis fik jeg ikke købt noget, jeg ikke i forvejen havde tænkt mig! En lille trøst.

10:40 mødtes vi på Froggys. Det var super dejligt at se hinanden og vi faldt hurtigt i snak. Hold nu op, hvor kan vi snakke! Vi har også så meget at snakke om – kærester, arbejde, min jobsituation, vejret (hvad i al dælan sker der lige med det for tiden??), hendes nye lejlighed, hvad jeg får tiden til at gå med, at Kenneth kommer hjem på søndag, mit tidligere blogindlæg (det her), Bilka og jeg ved ikke alt hvad.

Jeg bestilte en latte og en early brunch, medens Pernille fik en omgang pommes og en milkshake – ret forskellige typer, haha. Det er nok derfor, vi er så gode venner. Hendes interesser, tøjstil mv. ligger i øst og mine i vest, men det er det, der gør vores venskab så interessant. Der er ALTID noget at snakke om!

Søde Pernille <3 (det er tydeligt at se, hvem der sad i det fotografisk bedste lys!)

Efter vi havde spist og var godt mætte, tog vi et smut forbi de forskellige tøjbutikker. Som om, det ikke var nok, at jeg allerede lidt impulsivt havde købt en cowboy jakke tidligere (som jeg glæder mig til at vise jer!), så skulle vi da selvfølgelig liiige have brændt lidt flere penge af.

Vi fik ikke købt alverden – jeg købte et sæt lyserødt Calvin Klein undertøj, medens Pernille købte en herre hættetrøje. You see the difference??

Det var super hyggeligt og ikke mindst sjovt at være ude at shoppe med Pernille. Hun er lidt kluntet af natur, så da vi gik rundt i Magasin og hun var ved at snuble ind i en jubilæumsudstilling med en værdi af omkring 5.000kr (hvis ikke mere), besluttede vi os for, at boligafdelingen nok ikke var det bedste sted at gå rundt og kigge. Åh, hun er sgu skøn.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Lifestyle

Jeg har kridtet løbeskoene: Disse løb skal jeg være klar til i år

Her er jeg så – godt svedig og rød efter søndagens løbetur i det fantastiske solskin. Jeg har ingen make up på, så I kan også rigtig få lov til at se de fregner, jeg har fået indtil videre i år. 🙂

Det er ret lang tid siden, jeg sidst har været ude at løbe en tur eller løbetrænet i træningscenteret for den sags skyld. Sidste gang var tilbage i uge 8, hvor jeg var ude at løbe 2 små ture (3km stykket ca.). Vi er i uge 15 nu.. Så deeet. Ellers har min træning hovedsageligt stået på zumba og styrketræning. Det er da også godt, men jeg har en klar plan om, at jeg vil deltage i et par løb hen over sommeren og så må jeg til at komme i gang, hvis jeg skal være klar.

Jeg har aldrig rigtig været fan af løb. Det har faktisk altid været noget, jeg har hadet, men det vil jeg gerne lave om på nu!

Mit mål er lige nu at komme ud at løbe én gang om ugen foruden det andet træning. Det er blot et udgangspunkt, så hvis jeg kan finde overskuddet til at komme ud at løbe mere, så er det kun et plus. 

Indtil videre er det meningen, at jeg vil deltage i 2 løb i år. Personligt vil jeg rigtig gerne deltage i flere, men det er desværre ikke helt billigt og eftersom jeg ikke har fundet et job endnu, så må jeg altså “nøjes” – og så vil jeg jo også helst gerne have en løbepartner med. Det kræver lidt overtalelse. Jeg har fx ikke fundet en løbepartner til det ene af løbene.. Endnu.

De løb, jeg skal deltage i, er derfor:
– Royal Run i Odense d. 21. maj (muligvis med Lotte pigen)
– Alt For Damerne Løbet i Odense d. 14. juni (partner endnu ikke fundet)

Det første løb er på bare én enkelt mil, så det må da siges at være overskueligt og jeg kommer til at klare det uden problemer. Dette løb vil jeg rigtig gerne med til for oplevelsens skyld og fordi jeg synes, det er et super godt initiativ af Kronprinsen at ville fejre sin fødselsdag med os “almindelige mennesker” og samtidig for at fremme motion. Det er desuden også billigt og ligger på en helligdag, win win.

Det andet løb har jeg deltaget i tilbage i 2015 og synes simpelthen, det var så hyggeligt! I år har jeg dog planer om at ville løbe hele ruten (min fysik var en helt andet for 3 år siden og jeg holdt derfor mange gåpauser).

Jeg er stadig ikke nogen haj til løb, men min kondition er blevet væsentligt bedre siden da OG jeg har tabt mig 13kg. Med noget viljestyrke, burde jeg sagtens kunne blive klar til de 5km om 2 måneder.

Jeg er startet stille og roligt ud med løbetræningen igen. Distance mæssigt vil jeg starte ud med 2,5-3km ruter til at begynde med. I takt med at min kondition bliver bedre (både fra min intensiverede træning i Fitness World og fra den ugentlige løbetur), vil jeg forlænge ruten, så jeg tager det i små bidder.

Skal I deltage i nogle løb i år?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Everything

Bogen om Lykke er blevet min!

For et par uger siden lavede jeg et meget begejstret indlæg omkring den verdens kendte bestseller, “The Little Book of Hygge”, som jeg efter lang tids overvejelse langt om længe havde fået anskaffet mig. Hvis du ikke fik læst indlægget, så finder du det her.

I det indlæg skrev jeg bl.a., at jeg havde flere aha-oplevelser undervejs. Det er en finurlig bog, som omhandler og analyserer noget, som vi danskere ellers tager som noget så basalt. Nemlig hyggen. Den er der bare, eller er den? Jeg blev totalt opslugt af den fine bog og havde i løbet af 4 dage færdiggjort den. Nu havde jeg så fået øje på Meik Wikings efterfølger på den hygge-bogen – nemlig hans lykke-bog.

Efter at have nået til ende på den første, måtte jeg bare have den næste og jeg bestilte derfor “The Little Book of Lykke” hjem med det vuns. Den ankom her den anden dag, midt i et par tumulte dage, hvor jeg havde alt andet at se til, end at sætte mig ned og læse.

Jeg læste lige det første kapitel af bogen i går aftes, efter jeg var kommet hjem fra træningen og havde fået noget at spise, men kunne simpelthen ikke fokusere, fordi jeg var så træt, så jeg måtte desværre lægge den forholdsvis hurtigt fra mig igen.

Nu har jeg dog bladret lidt i bogen. Det virker til, at den er opstillet på samme måde og forløber sig på samme måde som hygge-bogen, hvilket jeg var klar tilhænger af. Jeg er derfor sikker på, at der ikke går længe, før jeg har læst mig hele vejen igennem bogen og blevet klogere på lykke.

Er der nogen af jer, kære læsere, der har læst nogle af Meik Wikings fantastiske bøger – og i så fald, hvad synes I om dem?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Style

Der er røget 20cm – Mit hår før og efter

Nu var det da på tide at vise mit nye hår frem, synes I ikke?

Jeg er ikke typen, der er til noget helt vildt og stort og det skal helst ikke være noget for krævende hår (altså noget, som jeg skal bruge evigheder på at style eller farve flere gange). Det skal egentligt bare være fint og praktisk og nemt lige at sætte op (med den sædvanlige knold på toppen, som folk snart efterhånden kender mig bedst for, hæhæ).

Det var faktisk et år siden, jeg sidst var blevet klippet, godt og vel. Note til mig selv: Det burde jeg virkelig gøre noget oftere.

Jeg er glad for den nye længde – også selvom der er røget UTROLIG MEGET! Det er blevet klippet i en længde, der er betragtelig længere end sidst. Sidste år blev det klippet i en længde til lige omtrent skulderne (en smule længere), så det er groet en del, må jeg sige. Det krævede en smule tilvænning i starten, men jeg blev hurtigt meget gladere for det end det lange.

Okay, det kan måske godt være lidt svært at se, at der er røget præcis 20cm. Det ved jeg heller ikke, om der er, måske lidt til eller fra, men der er altså røget en væsentlig længde! Det er måske også liiidt svært at sætte disse to billeder op imod hinanden. “Efter billedet” er taget for et par dage siden, hvor det bare er tørret helt naturligt (sådan som jeg altid gør), mens “før billedet” er fra Valentinsdag, hvor jeg dagen forinden havde flettet håret efter badet, sovet med det og derfor fået væsentligt flere krøller end normalt. Derfor ser mit hår også lidt kortere ud.

Der ryger jo alligevel noget af længden, når man har krøller. Det kom også helt bag på mig, HVOR LANGT mit hår faktisk var blevet, da min søde frisør glattede mit hår før klipningen.

Holy moly! Jeg tror aldrig, jeg har haft så langt hår før! Det gik væsentligt under mit bryst. Jeg var helt i chok og frisøren udbrød også “Du har da godt nok langt hår, når det bliver glattet”.. Ja, det havde jeg vidst.

Hvad synes I om min nye længde? 🙂

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Jeg ved ikke, hvornår vi har mulighed for at snakke sammen igen

I dag er det 2 uger siden, at Kenneth tog afsted til Filippinerne. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det på bloggen, men Kenneth (min søde kæreste) er halv filippiner og har en  del familie på Filippinerne. I år bliver hans mor (som bor i Norge) 50 år og hans søde lille mormor (som bor på Filippinerne) 80 år. Derfor har hans familie planlagt én kæmpe stor fødselsdag i deres lille hjemby, laaaangt væk fra Danmark. Han er væk i 3 uger. 3 lange uger.

Det er egentligt, hvad det er. Hvis bare jeg kunne snakke lidt med ham undervejs og høre fra ham. Eller bare i det mindste vide, hvornår jeg ca. kan forvente at høre fra ham.

Der er 6 timer i tidsforskel mellem Danmark og Filippinerne, hvor Filippinerne er foran. Den første uges tid derovre, snakkede jeg med ham næsten hver dag, enten via et par snaps eller med et facetime opkald. Da boede han på hotel og befandt sig i nogle af de større mere turistede steder og havde derfor wifi på hotellet og nogle af de spisesteder, de kom forbi.

Problemet var bare, at når han stod op, så var det midt om natten her. Når jeg så stod op, så var han ofte ude og opleve alt muligt og var derfor ikke i nærheden af wifi. Vi kunne derfor kun rigtigt snakke sammen, når han kom hjem på hotellet om aftenen. Det gjorde de oftest ved en 9-tiden og så skulle de spise dernede og så var der lige alle mulige ting og så kunne jeg måske lige snakke med ham en smule lige inden, han skulle i seng – alt efter hvad jeg selv lavede.

I mandags ændrede det faktum sig så. De skulle over til hans familie, som bor i en afsides liggende lille landsby, hvor internettet stadig ikke er fundet rigtigt ud. Her skulle de så være den sidste del af ferien. 2 uger godt og vel.

“Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer i nærheden af noget internet igen, men når jeg gør, så skal jeg nok skrive – og hvis tidspunktet i Danmark er til det, så ringer jeg”

Sagde han i vores sidste samtale. Det var i mandags. Det er lidt hårdt ikke at vide, hvornår man hører fra ham igen. Ja ja. Det er “bare” 2 uger – og nej, jeg har ikke behov for at snakke med ham hver dag. Det ville bare være rart at vide, at hvis man skrev til ham, så havde han mulighed for at svare inden for en dags tid. Bare at vide, at man kunne få fat i ham, hvis nu det var.

I går morges vågnede jeg dog til et par beskeder, hvor han hurtigt var kommet forbi noget wifi og udnyttet chancen for at skrive. Jeg har i ugens løb snappet ham sådan lidt dagligt, så han kunne få et indblik i, hvad jeg gik og lavede og vide, at jeg tænkte på ham. Det var han utrolig glad for. Den sidste besked indeholdt et lille løfte om, at ringe til mig, hvis han kom på nettet igen. Men hvornår det bliver, det har jeg ingen idé om. Det kunne være i morgen, fredag eller først når han er i lufthavnen i Manila igen. Hvem ved.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Lifestyle

Ready, Set, Sara: Jeg har mistet overskuddet pga. min hårde start

Hej alle sammen og velkommen til den anden klumme af Ready, Set, Sara!

I min første klumme fortalte jeg jer, at jeg desværre ret hurtigt efter at være begyndt på løbetræningen havde fået en betændelsestilstand i knæet og derfor ikke måtte løbe. Det er ved at være 5 uger siden, det skete, og først i sidste uge (altså uge 4) er jeg så småt begyndt at løbe lidt igen. Jeg lover jer for, at det er hårdt!

Det var super frustrerende hverken at kunne løbe eller bare så meget som at gå – jeg lignede en komplet idiot, når jeg vraltede rundt.

Det var mindst lige så meget fordi, jeg jo lige var kommet i gang og følte, at jeg var kommet ind i en god rutine. Måske en lidt for god rutine..

Som sagt, begyndte jeg jo at løbe igen for en lille uges tid siden. Jeg har dog, siden jeg begyndte igen, desværre ikke fået løbet så meget, både pga. tiden og ærligt talt, fordi jeg mangler overskuddet. Det irriterer mig utrolig meget, at jeg på de fire uger, hvor jeg havde en ufrivillig pause fra løbetræningen, har mistet mit overskud fuldstændigt. Mange vil nok også undre sig over den lange pause, det gjorde jeg også selv i starten. Jeg forsøgte at løbe alligevel.

Det resulterede desværre i, at jeg gjorde det hele meget værre. Jeg havde dage, hvor jeg slet ikke kunne støtte på benet. 

Jeg er af den støbning, at selv når folk siger, at jeg ikke må eller kan noget, så giver jeg det altid et forsøg alligevel. Det er simpelthen bare noget af det dummeste at gøre.

Selvom overskuddet mangler og tiden til det er knap, så forsøger jeg stadigvæk at komme ordentlig i gang igen. Jeg har sågar købt mig nogle super lækre løbetights fra Adidas! Haha. Denne gang starter jeg stille op og løber derfor kun hver anden/tredje dag, netop for ikke at overbelaste noget igen og ende i samme situation. Kender I det, hvor I er nødt til at tvinge jer selv til at gøre noget, som I i sidste ende kun vil blive glade for – både pga. overskuddet efterfølgende, men samtidig også pga. nødvendigheden i det?

Det, der irriterer mig lige så meget som det manglende overskud, er, at jeg også har “mistet” den mængde kondition, som jeg havde fået opbygget. Jeg var godt klar over, at konditionen ville ændre sig efter en pause, men jeg havde aldrig troet, at min kondition ville vende tilbage til udgangspunktet – faktisk endnu værre. Det er så frustrerende!

Så nu skal der simpelthen bare kløes på! Konditionen, overskuddet og motivationen skal tilbage – og det kan kun gå for langsomt!

Det var alt for denne gang, søde læsere! Jeg er tilbage igen d. 7. maj, så husk at tune ind! Men indtil da skal I være velkomne til at hoppe ind forbi min egen blog www.sarahorlyk.dk og følge med derinde.

RELATEREDE INDLÆG

Style

Disse 3 neglelakker MÅ du bare eje dette forår

Foråret er over os – langt om længe vil du måske sige. Den har været tiltrængt, for nøj, hvor har det været nogle lange, grå, våde og kolde måneder. Og farveløse. Hold nu op, hvor har de sidste måneder været farveløse.

Det er ved at ændre sig nu. Hen over de sidste par dage har vejret virkelig ændret sig til det bedre. Solen skinner og graderne er blevet skruet væsentligt op. Fuglene kvidrer på livet løs og forårs blomsterne springer ud her og der. Det kan man da kun blive i godt humør af!

Farverne skal frem – Foråret er her.

Der er flere upsides ved det skiftende vejr. 1. Det bliver varmere udenfor. 2. Alt springer ud. 3. Længere og lysere dage (specielt fedt for os bloggere, der er sindssygt afhængige af godt lys til vores billeder).

Og nå ja, hverdagen bliver bare mere farverig. Folk begynder at hive de blomstrede og kulørte klude frem og de mørke outfits finder vej ind bagerst i skabet.

Jeg elsker foråret, det er en super dejlig tid. Foråret bringer solen med sig og man får en spandfuld fornyet energi. Humøret stiger også – cykelturen til og fra arbejdet er ikke så drøj længere og aftenerne bliver lidt længere. Aaah.

Nu hvor forårs farverne skal til at hives frem, har jeg fundet 3 af mine absolut yndlings neglelakker frem. 3 lakker JEG simpelthen ikke kan undvære, når det bliver forår og de bliver brugt hele vejen til enden af sommeren. (Den ene, min all time favorite bruger jeg hele året, da den er så fin og neutral).

Der er delte meninger om neglelak, og fred være med det, men mit helt klare yndlingsmærke er og bliver Essie.

Jeg er vild med Essie’s holdbarhed og super smukke, neutrale farver. Mine 3 favoritter, specielt i de lyse måneder, er, 1) Not Just A Pretty Face, som er denne her smukke fransk manicure rosa farve. Den er meget enkel og neutral og passer til ethvert outfit på ethvert tidspunkt af året. 2) Pure Pearlfection er en neglelak, som jeg foretrækker til de feminine og farverige outfits og bliver derfor kun brugt om foråret og sommeren, hvor den fine glimmerlak gør ethvert outfit lige dét mere festligt. 3) Eternal Optimist er min all time favourite. Super lækker rosa farve, som er chique og alligevel lidt nude og passer derfor til ethvert outfit

Hvis man ikke er så meget til farvede lakker (ligesom jeg), så er de her 3 neglelakker alt, du har brug for, da de er neutrale og med deres smukke farver passer til ethvert outfit denne sæson.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG