Browser Kategori

Style

Style

Mine nye Nike Air Max 97 babies

Prøv lige at se hvilke skønne babies, der er fundet hjem til mig!

De er simpelthen noget af det fineste! Jeg stiftede første gang bekendtskab med dem for et halvt års tid siden faktisk, da jeg var afsted på skoleophold og så, at én af mine klassekammerater havde et par. Efterfølgende har jeg set dem et par gange i diverse farver og synes faktisk mere og mere om dem, jo flere gange jeg så dem.

Normalt bryder jeg mig faktisk ikke så meget om Nike og er helt sikkert mere Adidas tilhænger, men jeg synes, at disse sneaks kunne et eller andet.

Jeg sad så her for et par uger siden og synes sådan, at min skogarderobe trængte til et par hvide sneakers. Hvis jeg selv skal sige det, så har jeg efterhånden en ret fed samling af sko, men der manglede altså et hvidt par. Jeg var ikke i tvivl om, at det hvide par bare måtte være Nike Air Max 97 og da Zalando samtidig sendte mig en rabatkode (og jeg fik penge tilbage i skat), så skulle de altså være mine.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Style

Min smukke gule kjole

Jeg synes lige, I skulle have lov til at se min fine nye kjole ordentligt. Lyset er godt nok ikke det bedste på de her billeder. Vi bor i en lille lejlighed, så det er lige med at finde et sted, hvor det kan lade sig gøre at tage billeder og hvor lyset er ok. Derfor hænger kjolen faktisk i lampeledningen over vores seng, haha.

Kjolen er fra Pieces og er simpelthen så fin. Jeg har virkelig fået et crush på gul, blomsterprint og lette materialer, så da kjolepigen inden i mig fik øje på denne fine sag, så skulle den bare være min.

Den har allerede været hevet i brug 2 gange, for den er simpelthen så fin! Den går ca. til knæene og er derfor en virkelig lækker længde, også når der ikke er 25 grader uden for.

Hvad synes I om den? 🙂

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Style

Jeg har fået en pakke, der spreder glæde og farver

Så glad her, ser man ud, når man modtager en pakke, som man har glædet sig meget til!

Jeg blev i sidste uge ramt af forårskuller og gik på blomsterjagt på internettet. På det seneste har jeg fået en stor kærlighed til blomstrede print og smukke farver. For et par år siden var mit klædeskab nærmest helt sort, men sidste sommer sneg der sig en del farver ind, dog enten mørke (i form af navy og bordeaux) eller douche toner af rosa.

I år er jeg blevet modigere og har kastet min kærlighed på gul og flotte sommerfarver – og ikke mindst flotte print.

Og så glad her ser man så ud, når man åbner pakken og den fineste sommerkjole kommer ud!

Jeg er en rigtig kjole pige – specielt i sommerperioden, hvor jeg ikke ved noget bedre, end at hoppe i en let kjole og spankulere derud af. Åååh, det er simpelthen den dejligste følelse og så bare mærke den varme sol på kinder og fødder. Dét er lykken!

Jeg er blevet forelsket i gul. Og blomster. Altså kunne denne kjole ikke være finere i mine øjne.

Denne kjole var derfor et must for mig! Et par dage efter jeg modtog denne, kom der også en anden smuk (og blomstret!) kjole i posten til mig. Jeg glæder mig til rigtigt at kunne vise dem frem til jer <3

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Style

Der er røget 20cm – Mit hår før og efter

Nu var det da på tide at vise mit nye hår frem, synes I ikke?

Jeg er ikke typen, der er til noget helt vildt og stort og det skal helst ikke være noget for krævende hår (altså noget, som jeg skal bruge evigheder på at style eller farve flere gange). Det skal egentligt bare være fint og praktisk og nemt lige at sætte op (med den sædvanlige knold på toppen, som folk snart efterhånden kender mig bedst for, hæhæ).

Det var faktisk et år siden, jeg sidst var blevet klippet, godt og vel. Note til mig selv: Det burde jeg virkelig gøre noget oftere.

Jeg er glad for den nye længde – også selvom der er røget UTROLIG MEGET! Det er blevet klippet i en længde, der er betragtelig længere end sidst. Sidste år blev det klippet i en længde til lige omtrent skulderne (en smule længere), så det er groet en del, må jeg sige. Det krævede en smule tilvænning i starten, men jeg blev hurtigt meget gladere for det end det lange.

Okay, det kan måske godt være lidt svært at se, at der er røget præcis 20cm. Det ved jeg heller ikke, om der er, måske lidt til eller fra, men der er altså røget en væsentlig længde! Det er måske også liiidt svært at sætte disse to billeder op imod hinanden. “Efter billedet” er taget for et par dage siden, hvor det bare er tørret helt naturligt (sådan som jeg altid gør), mens “før billedet” er fra Valentinsdag, hvor jeg dagen forinden havde flettet håret efter badet, sovet med det og derfor fået væsentligt flere krøller end normalt. Derfor ser mit hår også lidt kortere ud.

Der ryger jo alligevel noget af længden, når man har krøller. Det kom også helt bag på mig, HVOR LANGT mit hår faktisk var blevet, da min søde frisør glattede mit hår før klipningen.

Holy moly! Jeg tror aldrig, jeg har haft så langt hår før! Det gik væsentligt under mit bryst. Jeg var helt i chok og frisøren udbrød også “Du har da godt nok langt hår, når det bliver glattet”.. Ja, det havde jeg vidst.

Hvad synes I om min nye længde? 🙂

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Style

Disse 3 neglelakker MÅ du bare eje dette forår

Foråret er over os – langt om længe vil du måske sige. Den har været tiltrængt, for nøj, hvor har det været nogle lange, grå, våde og kolde måneder. Og farveløse. Hold nu op, hvor har de sidste måneder været farveløse.

Det er ved at ændre sig nu. Hen over de sidste par dage har vejret virkelig ændret sig til det bedre. Solen skinner og graderne er blevet skruet væsentligt op. Fuglene kvidrer på livet løs og forårs blomsterne springer ud her og der. Det kan man da kun blive i godt humør af!

Farverne skal frem – Foråret er her.

Der er flere upsides ved det skiftende vejr. 1. Det bliver varmere udenfor. 2. Alt springer ud. 3. Længere og lysere dage (specielt fedt for os bloggere, der er sindssygt afhængige af godt lys til vores billeder).

Og nå ja, hverdagen bliver bare mere farverig. Folk begynder at hive de blomstrede og kulørte klude frem og de mørke outfits finder vej ind bagerst i skabet.

Jeg elsker foråret, det er en super dejlig tid. Foråret bringer solen med sig og man får en spandfuld fornyet energi. Humøret stiger også – cykelturen til og fra arbejdet er ikke så drøj længere og aftenerne bliver lidt længere. Aaah.

Nu hvor forårs farverne skal til at hives frem, har jeg fundet 3 af mine absolut yndlings neglelakker frem. 3 lakker JEG simpelthen ikke kan undvære, når det bliver forår og de bliver brugt hele vejen til enden af sommeren. (Den ene, min all time favorite bruger jeg hele året, da den er så fin og neutral).

Der er delte meninger om neglelak, og fred være med det, men mit helt klare yndlingsmærke er og bliver Essie.

Jeg er vild med Essie’s holdbarhed og super smukke, neutrale farver. Mine 3 favoritter, specielt i de lyse måneder, er, 1) Not Just A Pretty Face, som er denne her smukke fransk manicure rosa farve. Den er meget enkel og neutral og passer til ethvert outfit på ethvert tidspunkt af året. 2) Pure Pearlfection er en neglelak, som jeg foretrækker til de feminine og farverige outfits og bliver derfor kun brugt om foråret og sommeren, hvor den fine glimmerlak gør ethvert outfit lige dét mere festligt. 3) Eternal Optimist er min all time favourite. Super lækker rosa farve, som er chique og alligevel lidt nude og passer derfor til ethvert outfit

Hvis man ikke er så meget til farvede lakker (ligesom jeg), så er de her 3 neglelakker alt, du har brug for, da de er neutrale og med deres smukke farver passer til ethvert outfit denne sæson.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Style

Forårets fineste trend: blomsterprint og farver

Gul kjole // Sort kjole

Uanset hvor man vender og drejer sig henne efterhånden, så ser man fine blomsterprint og virkelig mange smukke farver. Det er lige til at blive i godt humør af! Det er uden tvivl to af SS kollektionernes største trends. Gør trenden ekstra fin ved at vælge tøj i lette materialer.

Hvis du køber dig et par kjoler inden for trenden, kan de med fordel bruges både til hverdag og fest!

Specielt de langærmede kjoler vinder godt frem i år. Jeg klapper helt i hænderne over det, da jeg elsker langærmede fine kjoler. Sidste år ledte jeg med lys og lygte og kunne ikke rigtigt finde nogle (i hvert fald ikke til elev egnede priser). Jeg var et smut forbi Nelly den anden dag – bare for at kigge, du ved (host host). Lad os bare kalde det planlagt spontankøb. Jeg faldt over de ovenstående kjoler ooooooog endte med at bestille dem hjem. Jeg glæder mig sådan til at modtage dem og prøve dem på og krydser fingre for, at de sidder, som de skal. 🙂

Hvad synes I om trenden?

RELATEREDE INDLÆG

Style

Min svendegave fra Dansk Supermarked: Daniel Wellington uret

Da jeg blev udlært for en måned siden fik jeg efter kutymen en svendegave fra Dansk Supermarked. Jeg ved faktisk ikke, om eleverne altid får den samme slags gave, når de bliver udlært i denne virksomhed, men i år var gaven i hvert fald et Daniel Wellington ur. En super fin gave, må jeg sige!

Jeg har faktisk i længe ønsket mig et Daniel Wellington ur, da jeg synes, de er så fine og tidsløse, men der har altid været nogle andre ting, som jeg synes, at pengene var bedre givet ud på, så det blev aldrig til et for mit vedkommende. Derfor var jeg også ret excited, da jeg hørte ved nogle af de andre elever, at vi fik sådan et fint ur i svendegave.


When I finished my education a month ago I got this present from the company. I’m not sure wether the apprentices always get a watch when finishing but it was the case this year. A really nice present, if you ask me! I’ve always wanted a Daniel Welling watch because they’re so pretty and timeless. I just never got one because the money always seemed better suited other places in my case. I got pretty excited when I heard we were getting one.

Én af mine gode venner på skolen havde fået sit ur den dag, vi var oppe til fagprøven og viste mig det. Det var super flot med læderrem (hvis jeg husker rigtigt) og roséguld skive. Jeg var lidt spændt og nervøs over, hvordan mit ville være. For jo, det er da en fin gave og man skal da heller ikke være utaknemmelig, men det ville være en skam, hvis jeg fik et sølv eller roséguld, som jeg på forhånd vidste, jeg ikke ville komme til at bruge.

Jeg var dog så heldig at få et fint ur med en guldskive. Yay! Remmen er dog for stor til mig (den stikker op over skiven, når jeg har den på), så jeg skal lige have anskaffet mig en ny én, men de er jo heldigvis ikke så forfærdeligt dyre. Alt i alt er jeg SÅ glad for den fine gave og det er virkelig en ting, jeg vil kunne kigge tilbage på i mange år og tænke på det hårde slid, jeg lagde i for at fuldføre min uddannelse. 🙂


One of my good friends had gotten hers the day we were at our final exam. It was a beautiful piece with a leather strap (if I remember correctly) and a rosegold dial. I was kinda excited but also nervous about what mine would look like. Yes, it is a very nice present and I don’t wanna seem ungrateful, but it would be a shame if I had a silver or rosegold dial myself, since I wouldn’t be wearing it then.

I was so lucky and thankful to receive a watch with a golden dial. Yay! The strap was however too big when wearing it so I will have to buy a new one. All in all I am so grateful for this beautiful present which I will be able to look back on and remember all of the hard work I put into my education.

RELATEREDE INDLÆG