Browser Kategori

Personal stuff

Personal stuff

Spændingen er stor! I morgen kommer Kenneth hjem igen

De sidste 3 uger har været de længste – NOGENSINDE! I dag er det 3 uger siden, at Kenneth rejste med hans mor og søster til Filippinerne for at besøge deres familie og ophav. Jeg var selvfølgelig (og er stadigvæk!) meget glad på hans vegne, men åh, hvor jeg frygtede for tiden op til. 3 fucking uger uden ham. Det ville blive hårdt! Og det har det i den grad også været!

Han kommer heldigvis hjem i morgen og det bliver så rart. Vores forhold går rigtig godt og jeg er gladere, end jeg har været i længe – hovedsageligt på grund af ham. Selvom vi ikke har været sammen så forfærdelig længe endnu, så føler jeg, at vi kender hinanden utrolig godt og at vi er helt perfekte for hinanden. Han er sød og betænksom, imødekommende og glad for at holde liv i sine sociale relationer, for ikke at tale om super skør! Nøjagtig ligesom mig. Match made in heaven, hæhæ.

Det, der har været aller værst for mig, har helt sikkert været alle de aftener, når jeg har sovet alene. Bare mig inde i den store seng og hans plads helt tom. Det har været en lille smule sørgmodigt.

I kan vidst godt høre på mig, at det bliver lykkens dag i morgen, når jeg kan hoppe op i hans arme og give ham et længslens kys. Åh, jeg glæder mig!

(Billedet er desuden fra den første gang, jeg mødte min søde drømmemand, Kenneth <3)

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Jeg ved ikke, hvornår vi har mulighed for at snakke sammen igen

I dag er det 2 uger siden, at Kenneth tog afsted til Filippinerne. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det på bloggen, men Kenneth (min søde kæreste) er halv filippiner og har en  del familie på Filippinerne. I år bliver hans mor (som bor i Norge) 50 år og hans søde lille mormor (som bor på Filippinerne) 80 år. Derfor har hans familie planlagt én kæmpe stor fødselsdag i deres lille hjemby, laaaangt væk fra Danmark. Han er væk i 3 uger. 3 lange uger.

Det er egentligt, hvad det er. Hvis bare jeg kunne snakke lidt med ham undervejs og høre fra ham. Eller bare i det mindste vide, hvornår jeg ca. kan forvente at høre fra ham.

Der er 6 timer i tidsforskel mellem Danmark og Filippinerne, hvor Filippinerne er foran. Den første uges tid derovre, snakkede jeg med ham næsten hver dag, enten via et par snaps eller med et facetime opkald. Da boede han på hotel og befandt sig i nogle af de større mere turistede steder og havde derfor wifi på hotellet og nogle af de spisesteder, de kom forbi.

Problemet var bare, at når han stod op, så var det midt om natten her. Når jeg så stod op, så var han ofte ude og opleve alt muligt og var derfor ikke i nærheden af wifi. Vi kunne derfor kun rigtigt snakke sammen, når han kom hjem på hotellet om aftenen. Det gjorde de oftest ved en 9-tiden og så skulle de spise dernede og så var der lige alle mulige ting og så kunne jeg måske lige snakke med ham en smule lige inden, han skulle i seng – alt efter hvad jeg selv lavede.

I mandags ændrede det faktum sig så. De skulle over til hans familie, som bor i en afsides liggende lille landsby, hvor internettet stadig ikke er fundet rigtigt ud. Her skulle de så være den sidste del af ferien. 2 uger godt og vel.

“Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer i nærheden af noget internet igen, men når jeg gør, så skal jeg nok skrive – og hvis tidspunktet i Danmark er til det, så ringer jeg”

Sagde han i vores sidste samtale. Det var i mandags. Det er lidt hårdt ikke at vide, hvornår man hører fra ham igen. Ja ja. Det er “bare” 2 uger – og nej, jeg har ikke behov for at snakke med ham hver dag. Det ville bare være rart at vide, at hvis man skrev til ham, så havde han mulighed for at svare inden for en dags tid. Bare at vide, at man kunne få fat i ham, hvis nu det var.

I går morges vågnede jeg dog til et par beskeder, hvor han hurtigt var kommet forbi noget wifi og udnyttet chancen for at skrive. Jeg har i ugens løb snappet ham sådan lidt dagligt, så han kunne få et indblik i, hvad jeg gik og lavede og vide, at jeg tænkte på ham. Det var han utrolig glad for. Den sidste besked indeholdt et lille løfte om, at ringe til mig, hvis han kom på nettet igen. Men hvornår det bliver, det har jeg ingen idé om. Det kunne være i morgen, fredag eller først når han er i lufthavnen i Manila igen. Hvem ved.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Hvordan har jeg det med at være arbejdsløs lige nu?

Jeg er netop gået ind i den 3. uge som arbejdsløs og det er lidt en ambivalent følelse. Siden mit ungdomsarbejde har jeg aldrig været typen, der var ubeskæftiget særlig lang tid ad gangen – enten gik jeg direkte fra det ene job til det andet, var i uddannelse eller praktik og fik lov til at holde mig i gang. Lige nu er fremtiden ret åben og selvom det er spændende, så gør det mig også en smule rastløs.

Men, hvordan har jeg det så med at være arbejdsløs?

Jeg er faktisk ret lettet over det. Ja, det lyder måske underligt, men det sidste halve år af min elevtid har været hård og hektisk. Vi fik en ny chef i min afdeling og lad os bare sige, at hende og jeg ikke var det perfekte match. Jeg har aldrig haft bøvl eller besvær med chefer eller ledere forinden, da jeg ser mig selv som en medgørlig og pligtopfyldende medarbejder. Det gør jeg stadig – også selvom hun bestemt mente det modsatte. Hun var meget efter mig og jeg vil også vove at påstå, at hun bestemt ikke altid var retfærdigt.

Ofte fik jeg skideballer over småting, småting som altid har foregået på arbejdspladsen på grund af tidspres eller på grund af forglemmelser. Jeg har aldrig haft noget imod at få kritik og reprimander – det er en del af arbejdet og man kan lave fejl og det skal man selvfølgelig også have at vide. Men der er altså stor forskel på at give en reprimande og en decideret skideballe grænsende til en sviner. 2 gange i løbet af de 4 måneder under hende, fik jeg en ordentlig røffel. Ærligt talt, så prallede det af på mig, jeg er heldigvis en ret stærk person af natur og kan se, når det er mig, den er galt med og når det er andre. Foruden disse skideballer fik jeg også utrolig tit skæld ud over nogle af mine andre kollegaers arbejde. Fx hvis jeg havde haft en uges ferie og kom tilbage. Så ville hun starte mandag morgen med at tage mig en tur rundt i hele min afdeling og påpege de mange fejl, som hun simpelthen ikke kunne leve med (“fejl” som der altid har været, fordi man i tidspres må prioritere sit arbejde og det har så været disse ting, som vi ALLE altid har nedprioriteret).

Det her troede jeg, vi havde snakket om og det er noget svineri, at du ikke har gjort noget ved det”. Det har jeg faktisk – inden jeg tog på ferie – men i mellem tiden har min anden kollega rykket rundt på varerne og som den ansvarsbevidste person, jeg er, så er jeg ikke typen, der peger fingre og siger “det var ikke mig”. Jeg synes ikke, det er pænt at stå og “det var ikke mig”, når man får kritik af en autoritet. Det virker som dårlige undskyldninger og jeg har derfor altid været typen, der har nikket, beklaget og så lavet det om – også selvom det i bund og grund ikke var min egen fejl.

Det er ikke kun min opfattelse af situationen. Nogle af mine kollegaer bemærkede også den øgede fokus på mine småfejl.

Det skete faktisk så hyppigt og i sådan en grad at flere andre af mine kollegaer til tider har henvendt sig til mig og sagt “Sagde hun virkelig lige det?” “Åh, hun var godt nok hård ved dig lige dér” “Det var ikke nødvendigt”. Nej, det var det ikke, men jeg var heldigvis snart færdig, så jeg prøvede at holde så lav profil som muligt og bare holde ud. 

På min absolut sidste dag på elevpladsen kunne jeg bare ikke vente, til jeg havde fri. FRI. Og kunne opleve friheden. Det var synd, det skulle ende sådan, for jeg har tidligere været så super stolt af mit arbejde og været så glad for arbejdspladsen, men det ændrede sig med chefen. I tænker måske, hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det. Jeg er ikke god til sådan noget, ærlig talt, at konfrontere mennesker og specielt ikke autoriteter – og så vidste jeg jo, at jeg snart var færdig, så jeg valgte at stramme ballerne sammen i stedet.

Da jeg cyklede hjem fra arbejde på min sidste dag, grinede jeg nærmest hele vejen hjem. Også selvom det regnede og jeg fik den hårde regn i øjnene. Jeg var simpelthen så lettet.

Jeg nyder derfor også i øjeblikket at være arbejdsløs. Fordi jeg simpelthen var så presset og til tider stresset på mit sidste arbejde. Selvom jeg allerede er rastløs, så prøver jeg på at nyde det, så jeg kan være max klar til mit næste arbejde. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang igen og søgte i sidste uge om frivilligt arbejde i Studenterhuset, så jeg kan prøve kræfter med noget nyt og holde mig igang, imens jeg leder efter mit fremtidige job.

Selvom min tidligere chef ikke var bleg for at udtrykke sin mening om mig og ofte antydede at jeg ikke egnede mig til mit job “du er jo god til den skriftlige del af din fagprøve – det kan være, du skulle studere videre”, så ved jeg, at jeg er dygtig og at jeg nok skal finde mig en dejlig arbejdsplads med god holdånd, hvor mine færdigheder nok skal blive værdsat og anerkendt.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Min officielle afslutning på min elevtid i Bilka

Tidligere på måneden kunne i læse i dette indlæg om, at jeg havde været afsted på mit sidste skoleophold, og lidt senere kom dette indlæg ud på bloggen, hvor jeg fortalte, at jeg havde været oppe til min fagprøve.

Der er sket meget i forbindelse med min butiksuddannelse de sidste par måneder og i denne måned kulminerede det så i forbindelse med min fagprøve, som gik utroligt godt! Jeg kom ud med et flot 12-tal og var så glad og lettet over, at det nu var ovre og at det havde været en succes! I torsdags havde jeg så aller sidste dag i Bilka, hvor min chef kort kom forbi med blomster, eksamensbevis og en gave.

Læs også: Fagprøven er bestået med et flot 12-tal!

Som I kan se på ovenstående billede var jeg også så heldig at få et rejsegavekort på 2.500kr, som jeg gjorde mig fortjent til som følge af 12-tallet til fagprøven. Nu er jeg jo ret rejselysten, som I måske har fået med, så det var jo den perfekte fagprøve pris at få! 🙂

Oven i hatten fik jeg også et rigtig fint Daniel Wellington ur, som jeg har ønsket mig i længe faktisk. Remmen er desværre bare alt for stor, så jeg kan ikke have uret på, men det er bare at gå ud og købe mig et nyt. Alt i  alt nogle fantastiske gaver og ret overvældende at modtage det hele.


Earlier this month you could read about me attending my final school stay and attending my final exam which went over all expectations. A lot has happened in my education the last couple of months. This Thursday I had my final day in Bilka in which my boss stopped by to see me off with flowers, my graduationpapers and a gift. I was also lucky enough to receive a travel giftcard due to my good result at the exam. The gift I received was a Daniel Wellington watch which I actually have had on my wishlist for quite some while. It was quite overwhelming receiving all of these amazing gifts and flowers.

Ærligt talt, så glædede jeg mig faktisk rigtig meget til at stoppe i Bilka, også selvom det var en smule vemodigt at skulle sige farvel til så mange fantastiske mennesker, som jeg har lært at kende derude. Jeg glædede mig til at komme videre, fordi jeg var kørt en del surt i det det sidste halve år. Dét som jeg holder så meget af, kundekontakt og at yde en god service, kræse for produkterne og lave lækre vareoplæg – det var alt sammen noget, vi fik mindre og mindre tid til. Jeg følte, at der var kommet for mange regler og procedurer og at man mere blev set som et middel for at opnå et mål, hvilket var super demotiverende for mig.

Læs også: En uge som butikschef – Elev i Dansk Supermarked

Jeg glæder mig til at komme ud og få nye udfordringer. I løbet af min elevuddannelse og igennem min kontakt med vores dygtige undervisere på Viden Djurs, har jeg fået en del ros for mit potentiale og mine lederevner. På sidste skoleophold sagde mine coaches, at det ville være en skam og et tab på Dansk Supermarked, hvis ikke jeg fortsatte som Teamkoordinator i virksomheden. Mine lærere sagde to uger efter til mig, da jeg havde været oppe til fagprøve, at jeg skulle have lov til at få noget mere ansvar og “bosse” rundt med mennesker (med et glimt i øjet).

Det er bestemt også noget, jeg vil jagte. Jeg har tidligere, igennem mit job som salgscoach, haft ansvaret for mit eget team, hvilket jeg synes, var mega fedt. Det vil jeg gerne igen, samt have noget mere indflydelse generelt. Gerne i et job, hvor jeg kan få lov til at bruge mine evner og mit store kendskab på de sociale medier samtidig. Det ville være drømmejobbet for mig.


Honestly I’ve been looking forward to ending my time in Bilka, even though it was sad to say goodbye to all those amazing people I’ve acquainted during my time there. I was looking forward to going on with something new since I was tired of it out there. What I like so much about working in stores is working with people, giving a good service, really work with the products and make nice showcases. All of which we had less and less time for. I felt we got too many rules and procedures and that I’ve become more of a tool to reach a goal. It was really demotivating for me.

Now I’m looking forward to new challenges in a new job. During my education I’ve been told a couple of times that I would do very well as a teamcoordinator due to my leadership skills and my potential. It is definitely something I want to chase. I have previously during my job as a salescoach had the responsibility for my own team which was really great. I liked it a lot. I also want more influence in my next job. Preferably a job in which I would be able to work and use my skills with the social media. That would definitely be the dream job for me. 

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Hvad jeg forventer mig af 2018

2018 bliver et vildt år for mit vedkommende, i hvert fald hvad angår livsbegivenheder. Det er nemlig året, hvor jeg bliver udlært (lige nøjagtigt om 12 dage!) og samtidig stopper min karriere i Bilka Odense, hvor jeg ellers har haft min daglige gang i mere end 2 år. Det er også året, hvor jeg skal ud og finde mig et nyt job, hvilket er super spændende! Samtidig har jeg jo lige startet et nyt forhold til min søde kæreste, Kenneth, hvilket jeg også er utrolig spændt på og nååårh ja, så bliver jeg jo 25 i år.

Nogle af de milepæle, som 2018 bringer med sig (og som jeg vil arbejde for):

  • Jeg bliver udlært d. 22. februar
  • Stoppe i Bilka
  • Stuen skal have en komplet makeover (maling, nyt spisebord mm.)
  • Jeg skal have fundet mig et nyt job
  • Planen er, at jeg vil søge frivilligt arbejde hos Studenterhuset, når jeg er udlært
  • Total afslapningsferie syd på, gerne Grækenland, – det trænger jeg til!!
  • Fylde 25 år (kaneeeeeeel)
  • Drive bloggen længere frem
  • Komme i form
  • En forlænget weekend til en storby i Europa

Jeg har lidt forskellige planer/milepæle, som sker i løbet af året og deciderede mål, som jeg vil arbejde hårdt efter at opnå. 2018 bliver uden tvivl et super spændende år!!


2018 is gonna be a crazy year on my part. It’s the year I’m gonna finish my education, end my job in Bilka and find a new job. It is super exciting! I have also started a relationship with my sweet boyfriend Kenneth, which I am very excited about and oh, this is also the year I turn 25!

Here’s some of the milestones I hope to achieve this year: finish my education. End my job in Bilka. Giving my livingroom an entire make over. Find a new job. Volunteer at Studenterhuset. Chartervacay in Greece hopefully. Turning 25 (which in Denmark means CINNAMON (Danish tradition)). Work and improve the blog. Get in shape. Extended weekend in a capital of Europe.

As you can see I have some different milestones and goals for this year which I am gonna work hard on achieving! 2018 will without doubt be an exciting year!!

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Fagprøven er bestået med et flot 12-tal!

Jeg gjorde det! Jeg var i går op til min fagprøve hele vejen oppe i Ebeltoft. Det var en lang tur derop og nerverne sad helt ude på trøjen af mig! Bekymringerne var mange: kom vi til at sidde i en trafikprop og komme forsent? Havde jeg nu husket alle dokumenterne, og de rigtige? Hvad hvis min prezi ikke gad at fungere deroppe? Hvad hvis jeg snakkede i for kort tid eller endnu værre, snakkede over og ikke kunne nå de ting, jeg gerne ville??

Der var ingen grund til bekymring! Jeg kom ind i lokalet og hilste pænt på censor og fik hjælp til at sætte min prezi til. Herefter fortalte de kort om, hvordan eksamineringen kom til at foregå og så fik jeg ellers lov til at gå i gang.

Jeg prøvede at tage det stille og roligt og huskede at trække vejret ind i mellem. Det var jo faktisk heller ikke så slemt, som jeg måske havde frygtet. Det gik mere eller mindre som smurt og da jeg var færdig med mine 10 minutter, tog min lærer og censor over med spørgsmålene, som jeg også formåede at svare på alle sammen. Det gik alt i alt super godt og jeg havde en rigtig god følelse for min egen præstation – med rette for jeg fik et 12-tal og en masse ros med på vejen.

Det var en virkelig fed oplevelse og jeg var så stolt og lettet, da jeg efterfølgende havde fået det overstået. Jeg fik et glas champagne med min papz og så tog vi ellers turen tilbage til Odense, hvor min familie for første gang skulle møde Kenneth. En stor dag alt i alt.


I did it! Yesterday I went to my final exam. It was a long ride and my nerves were acting crazy. I was worrying about a lot of things: what if we got stuck in a traffic jam and I was too late? Had I remember all of the necessary documents and were they the right ones? What if my prezi wouldn’t work?  What if I spoke less than 10 minutes or worse past and I didn’t get to say all of the things I wanted to?? 

There was no reason to worry! I entered the room and presented myself. They explained how the exam would run and I was allowed to begin. I tried to remain calm and remember my breathing. In fact it wasn’t as bad as I might had expected – at all. When I was done with my 10 minutes they took over with the questioning which I managed to answer completely. It went really great and I had a good feeling – I earned myself an A+ and got a lot of compliments on my presentation as well.

It was a great experience and I was so proud and relieved once it was done. I had a glass of champagne with my father where after we headed back to Odense. Later my family would meet Kenneth for the first time. A big day indeed.

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

En uge som butikschef – Elev i Dansk Supermarked


Sidste uge var hård. Afsindigt hård. Men sjovt. Jeg blev udfordret på det personlige plan og jeg lærte så utrolig meget om mig selv og om andre mennesker på samme tid.

Jeg var afsted på mit aller sidste skoleophold i løbet af min uddannelse. På dette skoleophold blev vi inddelt i grupper på en 10-12 mand. For at være ærlig, så var jeg mildest talt skeptisk over min gruppe til at starte med, da jeg kun kendte den ene og det synes til, at de resterende personer alle sammen kendte hinanden ret godt. Heldigvis kunne jeg hurtigt lægge min skepsis på hylden.

Rimelig hurtigt efter at vi havde mødt hinanden og udført diverse opgaver sammen, skulle vi på gruppen uddele nogle ansvarsområder. Roller og “job titler” som butikschef, 1. kvinde/mand, dekorationsansvarlig, driftsansvarlig mv. Alt i alt 9 forskellige roller, som vi nu skulle til at gøre krav på. Der var hverken stemmevalg eller lodtrækning. Vi skulle sætte os ned og argumentere for, hvorfor vi synes, vi var det perfekte match i forhold til rollen. Jeg satte mig på butikschefen og argumenterede for min evne til at bevare overblik, samt at samle folk og at få alle med. Én anden var også interesseret i titlen, men han endte med at bakke ud og jeg blev butikschef for den kommende uge.

Allerede torsdag kl. 10:00 åbnede vores butikker, så der var travlt fra start til slut. Vi blev testet på kryds og tværs igennem ugen og på et tilfældigt tidspunkt tirsdag, sad jeg med 3 A4 siders deadlines til bare tirsdag og onsdag – møder, opgave deadlines, fremlæggelser, forhandlingsmøder, inventarlister, opbygning af butikker mv.. Der var mange ting, at skulle se til og det var min primære opgave at sørge for, at vi overholdt vores deadlines og at mit team fungerede som en større enhed, hvor ressourcerne blev lagt de rigtige steder.

Det var ikke blot en dans på roser, overhovedet. Jeg har i et tidligere job været salgscoach, hvor jeg skulle oplære nye sælgere, samtidig med at jeg havde et mindre team, som skulle fungere, så vi fik størst muligt udbytte ud af vores dage. Men min erfaring hjalp mig kun i nogen grad. Det var meget sjovt og super fedt at få lov til at prøve! Jeg fik virkelig testet mine lederegenskaber og min evne til at holde hovedet koldt i pressede situationer.

Det hårde arbejde og den fede gruppedynamik bar frugt. Onsdag aften var vi den første butik til at få godkendt vores butik til åbningen dagen efter. Der skulle gå over en time, før den næste butik fulgte efter og de sidste butikker blev først godkendt ved en 3-tiden – ja, vi snakker om natten!

Til at godkende butikken kom vores distriktschef forbi. Vi havde tidligere på aftenen skulle fremlægge visionerne for vores butik, hvilket havde været utroligt nervepirrende, men måtte siges at have gået rigtig godt! (Af hensyn til at kommende deltagere på holdet skulle finde vejen forbi dette indlæg, kan jeg desværre ikke røbe for meget!).

Han var hård, men retfærdig og da jeg gik rundt og viste ham vores flotte butik frem, kom han med rigtig god feedback angående priser, oplæg, samt varemængder. Heldigvis havde han ikke de store ønsker til rettelser af vores butik, så det gik forholdsvist smertefrit. De rettelser, der nu skulle være, fik vi hurtigt uddelt og de blev sat i værk med det samme.
Vi endte alt i alt med en flot 2. plads på ugen, kun overhalet af bistroen, som virkelig må siges at have fortjent sejren! Selvom vi ikke vandt “Byens Bedste Butik”, så føler jeg mig nu stadigvæk som en vinder på vegne af vores butik og de fantastiske mennesker, jeg var så heldig at arbejde sammen med.

Uden vores samarbejde, tillid og hårdt arbejde SAMMEN, ville det aldrig have kunnet lade sig gøre. Jeg er så stolt på vegne af teamet og tager ære i at have udviklet mig personlig sammen med de her mennesker. Ikke én kunne have været undværet.

RELATEREDE INDLÆG