Browser Kategori

Personal stuff

Personal stuff

Sjovt gensyn med mit 17 årige -jeg

gammelt4

En tanke strejfede mig den anden dag og før jeg havde set mig om, var tanke blevet til handling og jeg sad nu og ledte efter min gamle Myspace profil. Husker I Myspace? Jeg tror aldrig det nåede at blive SÅ stort herhjemme, men vi var nu alligevel en del, der havde fået nok af Arto (det var jo top barnligt, hvis du spørger mit stolte teenage-jeg).

Det var den gang, da personificerede layouts og kilometer lange introduktioner var in. Jeg husker, hvordan jeg brugte flere timer på at sidde og pille i HTML koder for at få så fedt et layout som overhovedet muligt. Man skulle jo gerne imponere de besøgende, når de klikkede sig ind forbi éns profil. Jeg var kæmpe fan af sociale medier og i mine teenageår har jeg nok været mere inde i det end langt de fleste af mine jævnaldrende. Var der et socialt netværk på nettet, så har jeg nok haft en profil derinde. No matter the language. Jeg har haft profiler på det tyske SchülerVZ (jeg var vel Sønderjyde med tyske venner), rumænske Faces (min roomie på efterskolen var rumæner) og så er der jo selvfølgelige de mange amerikanske og engelske sites som Myspace, Mibba, VampireFreaks med videre. Jeg var over det hele, haha.

Læs også: 10 ting om mig

Jeg er i sandheden af Generation Z og ønskede så vidt som muligt at sætte mit præg på alt og ikke mindst at skille mig ud og vise min individualitet frem for alle – det gjaldt jo om at vise samtlige, at jeg da i hvert fald ikke var ligesom dem. Det gik jeg utrolig meget op i dengang, at skille mig ud. Du har nok lagt to og to sammen efterhånden (hvis du altså har magtet at læse hele vejen igennem teksten til nu): jeg havde på nuværende tidspunkt en fortid som værende emo/goth/alternativ, kald det, hvad du vil.

.

gammelt5gammelt3

På ovenstående billeder ser I mit 17 årige jeg – dette var tidspunktet i mit liv, hvor jeg virkelig prøvede på at finde ud af, hvem jeg var og det var i sandheden en forvirrende tid. Kort tid forinden havde jeg droppet mit alternative og meget sorte og dystre look, som jeg faktisk havde kørt i hele 4 år, altså ca. 1/4 af mit daværende liv. Det var noget af en omvæltning, hvilket i høj grad også kom til udtryk i min stil.

Nu har jeg så undladt at vise de helt slemme stil billeder, haha. Så her har I de “gode”. :o)

Læs også: SoMe ambassadør, mini mor og linedance – lær mig bedre at kende!

.

gammelt2

I denne periode nærmede jeg mig mere og mere det naturlige look, i hvert fald hvis man tager min sorte periode i betragtning – det var også i denne periode at jeg løsrev mig fra glattejernet, som jeg ellers trofast havde pint mit hår med flere gange dagligt de sidste 4 år. Det var helt sikkert ét af de bedre valg, som jeg foretog mig i denne periode, hæhæ.

Foruden et lidt mere “farverigt” valg af påklædning lod uafhængigheden af glattejernet mine krøller komme til livs – det var som om at undertrykkelsen af bølgerne i håret fik dem til at springe endnu mere ud, end de tidligere havde gjort (se ovenstående billede). Jeg lignede derfor en helt ny person. Mine forældre var specielt glade for, at jeg havde lagt den sorte hårfarve, eyelineren og (de fleste) nitter på hylden. Til min mors store skuffelse beholdte jeg min glæde for rockmusik og mine mange CD’er røg derfor ikke med i skralderen. :o)

Læs også: Lækre august toner

CD’erne.. Noget som den nye generation aldrig vil opleve glæden ved. Hold nu op, hvor har jeg brugt mange penge på CD’er og jeg elskede at smutte i Fona (RIP) hver gang til den første og købe CD’er for mine hårdt tjente lommepenge. Kan I huske, da man skulle vælge TV møbel ud fra, om der var plads nok til sine CD’er? The struggle!

Åh, det var tider dengang.

.

Jeg håber, I nød gensynet med mit 17 årige jeg. Det var i hvert fald en fornøjelse at skrive indlægget og komme en tur down the memory lane. 🙂

Hvad prægede mest hos jeres 17 årige jeg?

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Min lillebror blev slået, mobbet og holdt udenfor fællesskabet

59

Min lillebror, Simon, er, som nogen af jer måske allerede ved, autist og har helt specifikt Aspergers syndromet. På tidspunktet hvor han fik diagnosen stillet, var autisme ikke noget, som man havde hørt så meget om, som i dag. Min familie stod også overfor noget helt nyt og det var svært, fordi autisme er noget meget abstrakt, så at sige, og svært helt præcist at sætte en finger på. Det skyldes bl.a. at der findes så mange forskellige grader af autisme, det såkaldte autismespektre.

Når vi som familie ikke altid har haft lige let ved diagnosen, så har det mildest talt været svært for Simon. Én af de helt store kendetegn ved den gængse autisme er, at de har utrolig svært ved at omgå sig socialt. Det har Simon i den grad også, specielt da han var lidt yngre endnu.

Desværre havde Simons klassekammerater ikke den store forståelse for hans diagnose, selvom min mor havde været ude i klassen og forklare dem, hvad det betød. Det havde den helt modsatte effekt; mobningen intensiverede og den helt nye fascination i klassen var; hvor man kunne gøre en autist sur.

Læs også: Mange venner? Nej tak!

Det gik faktisk hen og blev så alvorligt, at Simon den ene dag ikke kom hjem fra skole. Forholdvis hurtigt gik det op for familien, at der var noget galt; Simon har altid været meget punktlig (grundet diagnosen) og nu var der efterhånden gået en time. De tog derfor ud at lede efter ham og ham han rystet og forslået på legepladsen, hvor han sad og gemte sig under klatretårnet og rokkede uroligt frem og tilbage. Han var nærmest ikke til at komme i kontakt med. Chokerede og bange fik de ham med hjem og her fik min mor tvunget ham til at forklare, hvad der var sket – for et eller andet var der jo hændt.

Efter skole havde en gruppe på omkring 10 mand holdt ham tilbage og var begyndt at slå ham og kalde ham grumme ting, imens de stod og filmede ham. Det skulle på youtube, sagde de, så folk kunne se, hvor sur en autist kunne blive.

Familien var rasende. Vi havde godt været klar over, at der var et eller andet på færde, men når Simon nægter at snakke om det, så er det altså svært at finde ud af. Min mor fik fat i skolen, som prøvede deres bedste på at få løst sagen, men i en lille bitte by, hvor alle snakker om hinanden og man ikke er gode til at omfavne forskelligheder, så var det så godt som umuligt.

.

61
60

Min familie endte med at flytte tilbage til vores hjemby og Simon skiftede skole. Her mødte han hans (stadig) bedste ven, Vincent, som også er autist (dog udadvent). Det var vendepunktet for Simon.

Simon var dog præget af den frygtelig episode ude foran skolen i meget lang tid efter. Min mor har sagt, at hun ofte vågnede om natten ved, at han lå og skreg i søvne og havde nogle meget slemme mareridt.

Læs også: Lion; En sand historie om Indiens forsvundne børn

Mobning er fandens værk og det er de færreste, der ved, hvilke konsekvenser det faktisk har for de pårørte. Min lillebror levede med mobning i godt og vel 2 år uden at medregne følgerne og han var plaget af det i mange år efter. Tro mig, om han ikke stadigvæk til dels er præget af det.

Desværre er mobning en daglig kost for nogen børn og mange oplever desværre at blive udsat for nogle grusomme ting, som vil påvirke dem sammen resten af livet. Er du også imod mobning, kan du være med til at støtte Red Barnets kamp mod mobning lige her, sammen kan vi gøre en forskel. 

.

rabble

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Hvorfor Bilka er den fedeste elevplads, du kunne forestille dig!

41

Jeg tænkte, at jeg det var på tide, at jeg fortalte en smule om, hvad det egentligt er, at jeg laver til hverdag, da jeg jo trods alt bruger en stor del af min tid på det og går rigtig meget op i det.

Siden d. 1. maj sidste år har jeg været elev i Bilka Odense, hvor jeg har ansvaret for Sportsafdelingen. Jeg står for al opfyldning, at tjekke for udsolgtssituationer, tjekke op på tal som stykregnskaber, omsætning mv. og så skal jeg desuden gøre mit bedste for at vise afdelingen fra sin bedste side af. Det betyder, at jeg bruger utrolig meget tid på at lave vareoplæg, at rykke rundt på varerne, skilte og hvad der ellers hører med til.

Læs også: SoMe ambassadør, mini mor og linedance; lær mig bedre at kende!

Senest har jeg været i gang med et lidt større projekt i afdelingen – jeg har fået skiftet to rundeller med Adidas bukser og softshell jakker ud med ovenstående bord. Det skaber noget luft i afdelingen og giver godt blikfang og bryder, så det bliver en smule mere spændende at kigge på. Her har jeg mulighed for at lave flotte oplæg – som jeg elsker! Jeg leger med farverne i tøj, samt mikset med foldede t-shirt og bukser, sko mv., så man ikke bare får et kedeligt bord med en masse jeans på; det skal nemlig helst ikke se for ensformigt ud og så skal det desuden inspirere kunden, gerne til noget merkøb. 🙂

.

495051

Der er stor forskel på typen af vareoplæg i butikken. Generelt er tekstilafdelingen den afdeling, der har den absolut største frihed og vi har, heldigvis, en del af sige selv – reelt set tager jeg nok 90% af beslutningerne i “min” afdeling. Selvfølgelig kan der være ting, som jeg skal rådføre mig med min afdelingsleder, samt sektionschef om. Andre gange er jeg nødt til at have fat i vores indkøbsafdeling eller direkte til leverandørerne, men oftest har jeg frie hænder og tillid fra mine overordnede til, at jeg sagtens kan finde ud af at tage de rigtige beslutninger.

Oplægget på bordet er én af de federe opgaver – jeg har totalt frie hænder og har endda selv været med til at vælge hvilke manequinner, jeg skulle have på bordet og hvordan de skulle stå. Det var ren leg fra min side af og jeg kan igennem sådanne oplæg rigtigt udfolde mig kreativt.

Læs også: Jeg pakker taske til skoleophold

Andre oplæg er nøje planlagte, som fx det ovenstående. Det gælder typisk vores sortimentsvarer, varer som man altid kan finde i Bilka. Så får jeg et space tilsendt (en “plantegning”), som I kan se på det 1. af de 3 billeder. Så rydder jeg de meter, som oplægget skal have og hænger spyd og bjælker, som instruksen lyder på. Derefter placerer jeg varerne efter tegningen – her kigger jeg på stregkoder – blot én enkelt på hver spyd, hvilket kaldes et varespejl. Så kan jeg se, hvordan oplægget skal se ud og hvilke varer, der skal hænge hvor, ligesom I kan se på billede 2. Til sidst fylder jeg så varerne op, laver hyldeforkanter (de små digitale priser, som hænger over varen) og eventuelle skilte.

Disse typer af opgaver, synes jeg, er lidt kedeligere, men det hører jo også med til arbejdet. :o)

.

48

Som I sikkert har fået indtrykket af, så er det langt fra kun vareopfyldning, der står på min dagsorden, når jeg møder på arbejdet. På det seneste har Bilka Odense desuden også vægtet vores facebook side noget højere. Det har betydet, at jeg har fået lov til lege lidt ekstra med nogle af vores varer ind i mellem, når vi gerne vil have nogle af dem formidlet ud på siden.

Fx for to ugers tid siden, da min kære kollega havde en masse pumps, som hun skulle have solgt til billige penge (49kr!!) – det ville vi jo helst gerne have reklameret lidt for. Derfor fik jeg nogle af de fine pumps og så blev der ellers sat gang i idéerne. Det endte pludseligt med, at jeg stod ude i vores havecenter og var i gang med at lave et mindre oplæg og fik taget nogle påskeinspirerede billeder, som vi senere fik smidt på vores facebook side.

Det var i sandheden et sjovt afbræk i en ellers hektisk hverdag!

.

52

Som I sikkert ved fra jeres egne jobs, så er det langt fra alle opgaver, der er lige fede. Jeg klappede i hvert fald ikke i hænderne af begejstring, da jeg mødte ind om morgenen til denne hasteopgave. Det sker ind i mellem, at vi skal sende nogle varer retur, hvilket kan være et resultat af mange forskellige ting og kan ske fx ved aftale med leverandører (hvis salget fx ikke har været som forventet). Det skete så også denne morgen.

Der var dog ikke tale om et par kasser varer.. Desværre. Kan I se jernburet i baggrunden? Den var helt fuld af sko, som skulle sendes retur – og som I kan se på mit papir, så har jeg allerede været i gang med at tælle op til flere varer.

I sådan et tilfælde skal jeg finde alle varerne, sortere dem, tælle dem (efter model og størrelse, ØV!) og pakke dem pænt sammen. Så skal de pakkes på en palle, wrappes i plast og så skal der laves en returnering – jeg skal skrive hver eneste stregkode ind i vores system og skrive antal. Dette tog mig hele dagen og jeg endte endda med at arbejde 2 timer over for at kunne nå det. Puha for en omgang!

.

I ovenstående video kan I se nogle af de projekter, jeg har været i gang med inden for de seneste par uger – nemlig at trylle lidt med vores mærkevarer. For at sige det rent ud, så lignede det sgu lort, inden jeg gik i gang. T-shirt på t-shirt og det var ikke spor inspirerende. Det skulle der da selvfølgelig gøres noget ved!

Det var et tidskrævende arbejde og tog mig en hel arbejdsdag: jeg skulle hente hylder og spyd, varer skulle af og varer skulle så igen op og sammensættes efter farver og jeg arbejdede meget i at krydse farverne og tilsætte komplimentærvarer (fx sokker og sko). Jeg synes selv, at resultatet blev super godt – det var hårdt, men bestemt besværet værd!

Læs også: Hverdagsglimt fra skoleopholdet

Dertil fik jeg desuden at vide først på ugen, at de kunne se det (og mit fine mærkevarebord) i vores omsætning, hvor jeg havde haft stigning i salget af mærkevarer. FEDEST! Det er virkelig fedt og sejt at kunne se, at éns hårde arbejde har betalt sig og at jeg så oven i købet kan få noget ekstra omsætning ud af det.

Det er noget af det, jeg elsker ved mit job; det er hårdt og det går stærkt, men hvis du virkelig giver dig 100%, så får du lige så meget ud af det. Det er dét, der gør, at en elevplads i en stor detailforretning, som fx Bilka, skiller sig ud – dét og at jeg så ikke bare bliver behandlet som en elev. Jeg har mit eget ansvarsområde og jeg bliver udfordret noget mere, end jeg ville kunne være blevet i en alm. specialforretning.

Så hvis du, ligesom jeg, er glad for at have travlt, at blive udfordret og ikke bare gider at fylde varer op og rydde op, men gerne vil have fingrene nede i mulden og føle, at du rent faktisk gør en forskel, så kan jeg kun anbefale dig at søge elevplads hos Bilka – et godt valg, hvis du gerne vil fremad.

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

SoMe ambassadør, mini mor og linedance – lær mig bedre at kende!

34

Jeg synes, det var på tide med et “lidt om mig” indlæg igen, eftersom jeg ikke har skrevet ét eneste siden min fødselsdag i maj måned sidste år – og jeg tænker, at I vel ikke tager skade af at lære mig lidt bedre at kende :o)

Så her er 5 hurtige om mig:
1 – Jeg arbejder til dagligt som elev i Bilka, Odense, hvor jeg har ansvaret på Sportsafdelingen, hvilket jeg er utrolig glad for. Der er fart over feltet og jeg bliver på daglig basis udfordret; om det er i form af kundeservice (viden og vejledning), salg og stykregnskaber eller om det er i form af inspirerende vareoplæg – hvoraf sidst nævnte helt sikkert er min favorit.
……..Jeg går højt op i mit arbejde og prøver altid på at yde mit bedste, det er jeg også blevet belønnet for i form af at være udnævnt som SoMe Ambassadør i Dansk Supermarked. Det er et lille ekstra job, kan man vel nok kalde det, hvor jeg er med til at varetage vores elevprofiler på Facebook, Instagram og Snapchat, hvilket er utrolig sjovt og spændende at få lov til at være med til!

2 – Folk gætter mig ofte til at være en del yngre, end jeg faktisk er. Nogle af vores assistancer på arbejdet troede i starten, at jeg var ung arbejder.. Jeg var faktisk den ældste af dem alle, 23 år. Pyt, når alle andre er 40 og ser lige så gammel ud, så kan jeg forhåbentligt fryde mig over, at jeg stadigvæk ser en del yngre ud, end jeg er. :o)

Læs også: En atypisk familie

3 – Da jeg var omkring 11 år, var min mor med i et trafikuheld og endte med at få diskusprolaps. Hun lå utrolig meget syg og kunne knap løfte min yngste søster, der på daværende tidspunkt var knap 1 år gammel. Heldigvis var jeg temmelig tosset med at passe mine små søskende; at fodre dem, bade dem og skifte dem, for det blev der brug for. På trods af min unge alder blev jeg hurtigt mini mor derhjemme (min mor var alenemor til 4, hvoraf jeg var den ældste). Det har ikke altid været nemt, men jeg tror, jeg pådrog mig rollen forholdsvist naturligt, hvilket nok skyldtes, at jeg altid havde været så glad for at hjælpe til med mine søskende.
……..Senere hen fik min mor det heldigvis bedre og jeg kunne igen hoppe ud af mor rollen – en rolle jeg nok aldrig helt har sluppet overfor mine to yngste søskende. Det har bestemt ikke altid været nemt, jeg skulle nemlig både lave lektier, skifte to blebørn på skift (hold nu op, der var meget lort, hæhæ), lave mad, vaske tøj og hvad der nu ellers lige skulle bruges hjælp til, men det har gjort mig til den stærke person, som jeg er i dag.

4 – Jeg har gået til mange ting, da jeg var yngre. Det mest kiksede var dog dengang, jeg gik til Linedance.. Jep, Linedance. Altså, det var da meget hyggeligt, men også lidt småpinligt, eftersom jeg klart var én af de ældste, der var med. Det er en del af min fortid, jeg helst gerne bare vil glemme, haha.

5 – Jeg er kæmpe NØRD indenfor historie og andre mere eller mindre nødvendige facts. Da jeg var yngre boede jeg en årrække hos min far, som abonnerede på Illustreret Videnskab og jeg vidst ikke noget bedre, end at sidde og suge alt den fascinerende viden til mig. Jeg elsker at vide ting. Det gælder alt lige fra vitaminer i mad til historiske events, politiske højdepunkter til undersøgelser om folkefærd og stort set alt, hvad der kan skrives en “5 ting om..”.
……..Til min kærestes store skuffelse er jeg også en kæmpe fan af dokumentarer og vores fjernsyn står derfor oftest på DRK – når der ellers er nogle interessant dokumentarer, fx om de engelske dronninger, Osmannerne, oldtidens Ægypten, vikinger, 2. verdenskrigen til Kinas store kejsere og jeg skal sgu komme efter jer. Det er ikke kun historie, jeg godt kan lide at se dokumentarer om – er der noget om dinosaurere, mammutter eller jordens oprindelse eller nutidig natur, så er jeg solgt. Mega nørd? Det tror jeg nok lige. :o)

 

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Mig og min mor

26

Min familie er lidt speciel, eller, det er vi faktisk alle sammen lidt. Det kan ofte føre til nogle temmelig sjove, underlige og ja, lidt skøre stunder. Som oftest må det nok være min kære mutti, som står bag. Hun er uden tvivl familiens høvding og også hende, der leder an med de skøre, men også hyggelige stunder.

Jeg får ofte at vide, at jeg ligner min mor en del. Oftest skyldes det udseendet. Personligt har jeg dog haft meget svært ved at indse, at jeg skulle ligne hende (men har vi det ikke alle sammen sådan i starten? :P), men jo ældre jeg er blevet, desto mere går det op for mig. Om det er godt eller skidt, det må I så spørge min stakkels kæreste om. 🙂

Læs også: En atypisk familie

Vi er en familie, der lever under mottoet; “Skøre mennesker har det sjovere” og vi må da så sandelig sige at leve op til det – vi keder os nemlig sjældent og skøre, det er vi da i hvert fald. Hvis man ikke lige kender vores familie, så kan man måske godt blive en smule forskrækket, når man først møder os (måske også de efterfølgende 10-15 gange), bare spørg Sonny (kæresten), som der først har vænnet sig sådan nogenlunde til sin svigerfamilie efter 5 år. Vi tager nemlig lidt tid at fordøje.

Så hvis man skal kunne holde ud at være sammen med os i længere tid, så kræver det nok også en god portion skørhed. :o)

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

2 dyrebare

90

Et lidt anderledes indlæg fra min side af. Jeg vil nemlig gerne bruge indlægget til at vise mine to skønne og helt igennem fantastiske niecer frem! Direkte i familie med dem er jeg desværre ikke (det har min kæreste derimod æren af), men jeg har titlen tante, som jeg er meget stolt af. Jeg er den heldige tante til skønne Alma (3 snart 4) og Sophia (1 snart 2). De her to små guldklumper er noget af det dyrebareste, jeg har og jeg elsker dem utrolig højt.

Læs også: Jeg smelter!

Alma havde vi desværre ikke det helt store at gøre med, da hun var helt lille, men siden hun var 2 har vi fulgt hende tæt og set, hvordan hun gik fra at være familiens midtpunkt til den skønne storesøster, som hun er i dag. Sophia har vi derimod fulgt siden hun stadig lå hende i sin babyhule og ventede på at komme ud. Hun er en bette lille skid og jeg husker det, som var det i går, at hun kun lige var født og hun var noget af det mindste, jeg havde set. Så lille at jeg knap turde holde hende, for hvad nu hvis hun gik i stykker? Hæhæ.

De er begge virkelig noget af det dejligste og utroligt sjove! Alma kan komme på de skøreste ting og elsker at drille og lege vildt (hvilket gør tante her virkelig træt!), medens Sophia altid har det største smil på og godt kan lide at sidde og putte ind i mellem. Skønne, skønne piger, som betyder utrolig meget for mig! Er de ikke også bare skønne?


I want to dedicate this post to my lovely nieces who I love so incredibly much!

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Det er IKKE nemt at være min kæreste!

2620151114-_MG_1465525025

Det er en helt speciel dag i dag. I dag er det nemlig årsdagen for mit forhold med den ofte nævnte Sonny’boy. 6 år.. Er det ikke vildt at tænke på? Tiden er bare fløjet afsted!

Det skal ikke være nogen hemmelighed; jeg er sgu lidt af en rappenskralde – i hvert fald overfor min stakkels kæreste OG ALLIGEVEL HAR HAN HOLDT VED. Tænk sig, at jeg har fundet mig en fyr, der virkelig har kunnet holde mig ud i hele 6 år nu.. Han fortjener sgu en medalje. :o)

Er det nemt at være kærester? Niks! Er det nemt at være MIN kæreste? OVERHOVEDET IKKE!! Det kræver mod, stædighed og en god omgang sort humor. Jeg bliver hurtigt sur, stresset og endda også ked af det. Jeg har et hurtigt skiftende humør og et forfærdeligt temperament. Jeg er lidt af en perfektionist og en kontrolfreak med en stor fed streg under. Jeg kunne nok have pyntet lidt på det (og måske burde jeg have gjort det, hæhæ) eller måske bare have nøjedes med at fremhæve mine gode sider, men for én gangs skyld skal det handle om mine knapt så charmerende sider (og gud, hvor jeg mange af dem) for derved at fremhæve, hvilken helt igennem fantastisk og vidunderlig kæreste ham Sonny’boy er. Det får han slet ikke nok credit for.

Læs også: I kærestens navn

Marilyn Monroe har engang udtalt; “If you don’t want me on my worst, you sure as hell don’t deserve me at my best.” Det må man sige, at min kæreste har formået. Han har taget det sure med det søde og det er så sandeligt beundringsværdigt.

For at understrege HVOR FANTASTISK han egentligt er, har jeg her lavet en lille med nogle af de ting, som den stakkels fyr har måttet gennemgå med mig:

Sonny har i de seneste 6 år:

  • Måttet slæbe ALLE mine shoppingposer, samt taske, når jeg er ude at shoppe
  • Fixet min computer gang på gang
  • Varmet mine iskolde tæer (meget mod hans vilje godt nok)
  • Vartet mig op, når det er den tid på måneden

  • Lavet morgenmad (samt madpakke) til mig, når jeg igen igen er kommet forsent op
  • Bakket mig op <3
  • Fortalt mig, at jeg var smuk, selv når jeg ikke kunne se grimmere ud
  • Holdt mit tøj, imens jeg i nød over at det endnu ikke var tørt, har stået og føntørret det (det synes han, var et rigtig træls job!)
  • Taget de endelige beslutninger hvad angår billeder på bloggen. “Hvilket ét er bedst? Det her, eller det her?” OGSÅ selvom billederne praktisk talt var ens.

  • Farvet mit hår, selvom jeg gang på gang brokkede mig over, at han tog så lang tid om det
  • Lavet mad 9 ud af 10 gange, på trods af at jeg havde lovet at lave det
  • Måttet høre mig brokke mig over de samme små ting stort set hver dag

.

Som I kan se, så har det bestemt ikke været nemt, at være min kæreste, så at han har formået at holde mig ud i de sidste seks år.. Det er jo helt fænomenalt. Han har i hvert fald mandsmod som ingen andre og jeg kunne ikke være gladere for ham. <3


This guy is the most amazing person in the world. He has been able to stay with me for the last 6 years which takes a lot of courage!

RELATEREDE INDLÆG