Browser Kategori

Personal stuff

Personal stuff

Jeg er kommet i gang med min fagprøve

Jeg er efterhånden ved at nærme mig slutningen på min elev tid her i Bilka. Det er lidt underligt at tænke på, at efter 2 år hos dem, har jeg nu kun 3 måneder tilbage. Det betyder også, at jeg inden længe skal op til min fagprøve (d. 6. februar helt præcist faktisk). Derfor gik jeg i mandags i gang med at bygge min fagprøve.

Eftersom vi er i julesæsonen (detailmæssigt), har jeg valgt at spore min fagprøve ind på nogle af de lækre varer, som vi har i afdelingen, som er super relevante for perioden.


I’m nearing the end of my time in Bilka. It is a bit weird thinking of since I’ve worked here for 2 year now. There’s only 3 months left. It means there’s not long until my exam (February 6th) as to why I’ve started the showcase this Monday. Since we’re in the season of Christmas I’ve chosen to focus on some of our nice products which are very relevant for this period of time.

Jeg har helt specifikt valgt at arbejde med vores Mads Christensen strømper, Puma 2-pak, Tommy Hilfiger -og Calvin Klein tights. Alt sammen til mænd.


I’ve specifically chosen to work with our Mads Christensen socks, Puma 2-pack tights, Tommy Hilfiger -and Calvin Klein tights. All in the men’s category.

I samarbejde med vores dekoratør har jeg fået special lavet nogle skilte til mit oplæg, som I kan se på ovenstående billede, for at fremhæve nogle specifikke varer, som kunderne måske ellers ikke havde lagt så meget mærke til.

Op til denne uge har jeg desuden været på jagt efter inventar til mit oplæg, da jeg jo som elev skal stå for at bygge det hele selv. Da vi nåede til mandag skulle det så bare bygges og fyldes op. Det lyder måske ikke af så meget, men hold nu op, hvor kan det tage lang tid. Mads Christensen strømperne var desuden nogle, som havde stået lidt tid ude på lageret fra en tidligere kampagne, så de var godt roddet sammen og skulle sorteres. Puha.

Nu er oplægget dog færdigt og jeg er ovenud tilfreds med resultatet! Det er fedt at være kommet i gang og nu håber jeg bare, at der kan blive sat lidt skub i salget, så jeg kan få bevist, at det rent faktisk har en effekt, alt det som jeg har knoklet på. 🙂


In collaboration with our decorator I had some specially designed signs made for my showcase as you can spot just above. The thought behind it is to highlight some of the products our costumers normally wouldn’t have paid much attention to. Up until this week I’ve been on the hunt for inventary for my showcase. Since I’m under education I naturally have to build it all myself to learn how it’s done and show my skills. When we reached Monday this week it was about time to build it. It might not sound like much but damn it takes its time! 

The showcase is done and I must say I am very satisfied with the result. It feels great getting started. Crossing my fingers I hope and expect the sales to increase in which I can prove the effect of all my hard work.

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Mig og min dumme dumme morgen bommert!

Pictures are taken from my Instagram story, follow me @nikkilunds

Okay. Min dag og uge startede måske ikke lige på den bedst tænkelige måde. Det har I måske allerede set fra ovenstående Instagram story.

Jeg havde for knap 2 måneder siden byttet nogle vagter med min kollega, da hun gerne ville af med nogle af hendes mandags lukkevagter. Vi byttede dem i en travl periode på arbejdet, kort tid forinden jeg både havde feriefridage, skoleophold, samt 2 ugers ferie. Mildest talt en hektisk periode. Jeg kom tilbage i sidste uge og havde det nærmest som om, jeg skulle til at starte helt forfra. I fredags havde jeg en rigtig ØV-dag, men fik løftet mit humør, min attitude og fik slappet godt af i weekenden.

Normalt slås jeg med at stå tidligt op, men ikke i dag. Det gik fint og jeg fik spist lidt frugt og mødte på arbejde lidt i 7 i godt humør. Kommer ind på kontoret og kommer til at kigge på vores tavle. “Nikki 12-22”. Say what?!

Alright. My day and my week could have started better than it did. You might agree from reading my Instagram story above.

About 2 months ago I swapped a couple of shifts with my colleague who had to get rid of some of her late night Monday shifts. We swapped them in a busy period at work shortly before I left for both off days, school and 2 weeks of vacation. Hectic at the least. I came back last week and felt as if I had to start over completely. On Friday I had  the worst off day but through the weekend my mood turned as well as my attitude and I had the chance to relax completely. 

Normally I struggle a lot when getting up in the mornings which wasn’t the case this morning. I got up and a little fruit and met at work just before 7. I was in a good mood. I walk into our office and accidentaly looks at our board. It said “Nikki 12-22”. Say what?!

Heldigvis bor jeg kun 5 minutter fra min arbejdsplads, så det var ikke den store katastrofe. Jeg fik også et godt grin over mig selv og kunne konkludere, at jeg i det mindste fik mere ud af min dag. Haha. På hjemturen hoppede jeg forbi Netto og købte ind til lækker morgenmad til kæresten og jeg.

Han lå stadig og sov derhjemme og anede intet, imens jeg listede rundt i lejligheden og dækkede bord, lavede kaffe, tændte lys og prøvede på at holde Ollie så stille som muligt. Han plejer somregel at vågne midt i mine overraskelser og så er der altså ikke helt så meget overraskelse over det alligevel. Det gjorde han dog ikke i dag. Jeg tog Ollie i favnen og sammen gik vi ind og vækkede Sonny boy, som fik sig noget af en overraskelse. Han troede, han havde sovet helt til kl. 14 – tidspunktet hvor jeg oprindeligt havde fri. Haha. :o)

It wasn’t a disaster since I only live 5 min from work, thankfully. I got a good laugh and concluded the fact I would get a lot more out of my day. Hehe. On the drive back home I stopped by Netto and shopped delicious breakfast for my boyfriend and I.

He was fast a sleep at home and had no clue as I sneaked around in our apartment preparing breakfast. I made coffee, lit candles and tried to keep Ollie as quiet as possible. My boyfriend tends to wake up during my so called surprises and then they turn out to be non-surprising. Thankfully I managed to finish without him waking up. I grabbed Ollie and together we woke him. He had somewhat of a surprise. He thought he had slept until 2 o’clock – as he thought I got off work at that point. Hehe :o)

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Dem vi var – og dem vi er nu

8 år. Så længe har jeg har jeg været beæret med denne søde piges venskab. Vi lærte hinanden at kende i 2009, hvor vi begge startede i 10. klasse på STUK i Toftlund. De første par år var vi nok mest af alt bare venner, fordi vi snakkede med alle de samme personer og vi havde egentligt ikke ret meget tilfælles. Det ændrede sig dog i 2011, da vi sammen valgte at overraske vores gode fælles veninde på sengen til hendes fødselsdag. Her begyndte vores venskab så småt at blomstre og blev for alvor styrket, da jeg flyttede til Odense i slutningen af 2012. I 2014 fulgte hun efter og herfra gik det stærkt med vores venskab. Sidste år nåede vores venskab nye højder, da vi sammen tog til Mallorca i sommerferien og senere på året smuttede på et forlænget weekendophold til London.

Det er lidt sjovt at tænke på, at de to veninder, der snakkede aller mindst sammen og havde aller mindst tilfælles hinanden, skulle ende op med at blive de bedste veninder. Tilbage i gymnasiet var jeg bedste veninder med én af de andre piger i gruppen og det samme var hun. Nu er vi så de eneste to af vores ellers store veninde gruppe, der stadig snakker sammen. Det er ret vildt.

Camilla var den stille, meget stille, pige i gruppen – hende, der fordybede sig i bøger og måske nok brugte en stor del af tiden på at betragte os andre eller at drømme sig lidt væk. Hun var utroligt genert, introvert og man skulle knap nok nævne en fyr, endnu mindre snakke om sex og hun ville gå i total selvsving og ikke vide, hvad hun skulle stille op med sig selv.

Jeg plejede at drille hende en del med netop det, for hvor synes jeg altså, det var sjovt at hyle hende lidt ud af det. Selvfølgelig gjorde jeg det, jeg var nok mest af alt den højlydte, spontane spasmager/festabe, som godt kunne lide at høre mig selv snakke. Det kan jeg nok stadigvæk en del, hvis jeg skal være helt ærlig (det er vel også derfor, jeg er endt ud som blogger). Jeg havde oplevet de vildeste ting, som at sove 2 nætter ude foran et koncertsted i Reeperbahn (Hamburg), sove et par nætter i Stockholm med samme motiv, havde hjemmelavede tatoveringer og vildest af alt: at blafre til Milano – igen med koncert som motiv.

Vi kunne ikke have været mere forskellige!

8 years. That’s how long I’ve had the honor of being friends with this sweet girl. We met back in 2009 enrolling in 10th grade at STUK in Toftlund. The first couple of years the biggest reason as to why we were friends were our common friends. We had all the same friends and we had very little in common. That changed back in 2011 when we decided to surprise our good common friend on her birthday. Here our friendship started to blossom. It were further strengthened when I moved to Odense in the end of 2012. When we reached 2014 she followed and here our friendship flourished. Last year our friendship reached new heights when we travelled to Mallorca in the summer and later same year visited London together.

Looking back today it seemed like a miracle that we, the two in the big friendgroup who spoke absolutely least together, would end up becoming best friends. Back in college I was best friends with one of the other girls in the group and so was she. Now we’re the only ones communicating from the group.

Camilla was the silent, very silent, girl in the group – the one who would get lost in books and spending most of the time observing the rest of us or getting lost in thoughts. She was incredibly shy, introvert and you couldn’t even mention guys in front of her, let a lone speak of sex, without her freaking out, not knowing to do with herself.

I used to tease her a lot about this exact subject. I found it funny to throw her off guard. Of course I did, I was probably the most noisy, spontaneous joker/party animal who liked to hear myself talk – a lot. I still do to be honest (that’s probably the reason why I ended up as a blogger). I had experienced the craziest of things as sleeping 2 nights in front of a concert venue in Reeperbahn (Hamburg), slept a couple of night in Stockholm as well with the same motif, had homemade tattoes and craziest of all: hitchhacking my way to Milan, again with concerts as a motif. 

We couldn’t have been more different!

 

8 år er der nu gået. Vi har udviklet os. Vokset op. Blevet klogere. Mere erfarne. Ændret os – til det bedre, hvis du spørger mig. Og som i måske tydeligt kan se fra collagen oven over, så har vi fået noget bedre tøjstile, hæhæ.

Vi er blevet bedre, fornuftigere mennesker. Sammen. Selvom vi var som dag og nat, helt bogstaveligt, så er det som om, vi er mødtes på midten. Vi har givet lidt og vi har taget lidt af hinanden.

Camilla er blevet meget mere udadvent og kan i dag godt snakke om drenge. :o)

Jeg har lært at værdsætte de små stunder og i dag kan man også høre de andre i selskabet, når jeg er der. :p

Det er fantastisk at tænke på, hvad man kan lære af mennesker, som man ellers aldrig kunne forestille sig, at være rigtige venner med. Jeg har fået så meget ud af mit venskab med Camilla. Det har haft en positiv virkning på mig, må man sige, og det er som om, jeg har fået det bedste med fra begge verdener. Jeg håber, at Camilla har fået bare halvt så meget ud af vores venskab – men mon ikke, man ikke også kan lære lidt godt af hende den fjollede Nikki?

8 years has passed. We have evolved. Grown up. Become smarter. More experienced. Changed for the better, if you ask me. And as you can see from the collage above we have gotten much better taste in clothing, hehe.

We have become better, more reasonable people. Together. Even though we were as night and day, most literally, it is as if we met on the middle. We have given some and we have taken some.

Camilla has become much more outgoing and today she can talk about boys without blushing.

I have learned to cherish the small things and today you’re also able to hear the people I am together with.

It is amazing thinking what you can learn from people who you would never have guessed becoming friends with. I have received so much from my friendship with Camilla. It has had a positive effect on me. I feel like a I have gotten the best from both worlds. I hope Camilla has received just half af much as I have from this friendship – though being foolish I believe you can learn something from me afterall.

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Jeg er udlært om 6 måneder – Hvad skal der ske?

Det gik pludseligt op for mig, at jeg inden længe er udlært. Min elevkontrakt i Bilka udløber i februar og de næste 6 måneder skal jeg både på 3 skoleophold og lave min fagprøve.

Tiden indtil da kommer til at gå stærkt. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Foruden de 3 skoleophold og en fagprøve, har jeg også 2 ugers sommerferie, der endnu mangler at blive afholdt. Jeg tager en uge til Tyrkiet, på forlænget weekendophold i Amsterdam og muligvis også med nogle veninder til Skagen. Det bliver jul, så nytår og så 2018. Mindre end to måneder tilbage. Jeg bliver nærmest forpustet bare af at tænke på det.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at det kommer til at blive et super fedt halvt år, som jeg går mig i møde nu, men det bliver uden tvivl også hårdt.

I suddenly realised the fact that I’ll be “graduating” as an apprentice. My contract with Bilka is running out in February next year and the next 6 months I’m both attending 3 school stays and doing my final exam. 

The time in between will go by fast. I do not doubt it a second.

Besides the 3 school stays and the final exam I still have 2 weeks of my summer vacations left over. I’m travelling to Turkey for a week, going on a trip to Amsterdam and possibly also to Skagen with a couple of friends. Christmas is coming up, then New Years and then 2018. Less than two months left by that time. I’m almost breathless just thinking of it.

I don’t doubt it a second – the next 6 months will be awesome, but most definitely tough.

Hvad så, når de 6 måneder er overstået? Når min elevkontrakt udløber?

Jeg har tænkt en del over det på det sidste. For hvad skal der egentligt ske? Der er ingen garanti for, at jeg får lov til at blive i Bilka efterfølgende og i bund og grund er jeg egentligt heller ikke sikker på, at jeg vil. Jo, jeg er da blevet meget glad for det derude og jeg kender det og alle mine skønne kollegaer på kryds og tværs af afdelinger, men jeg føler mig egentligt lidt klar til at komme videre. Jeg har affundet mig med det faktum, at jeg nok ikke bliver fastansat efterfølgende – det sker nemlig for de færreste elever. Men hvad så?

Personligt kunne jeg ikke se mig selv i en Netto eller en Rema, det er vel meget fint og jeg kender en del, der er glade for at være dér, men jeg har brug for frie tøjler og muligheden for at udfolde mig og det kan man ikke på samme måde i en Netto, som man kan i fx en Bilka. Specialhandlen er jeg også en smule skeptisk overfor – jeg tror nemlig, at jeg vil komme til at kede mig. Jeg har brug for få mættet mit drive med højt tempo og masser af udfordringer, så hvis det skulle være specialhandlen, så var det kun med tanke om, at det var det næste skridt på vejen.

Sandheden er, at jeg nok ikke helt ved, hvad jeg vil og hvor jeg vil det. Jeg har brug for nye udfordringer og i bund og grund er jeg egentligt åben og nysgerrig på nærmest hvad som helst, så længe jeg får mulighed for at udfolde mig og mættet min kreative tankegang.

Jeg har også leget lidt med tanken om at flytte udenlands igen. Måske ikke lige med det samme, men inden for de næste par år, når vi alligevel vil til at flytte fra denne lejlighed. Vi har tidligere boet og arbejdet i Dubai og selvom det dengang var tummelumsk og hårdt, fordi vi unge teenagere kastede os hovedkuls ud i det, uden at have tænkt nærmere over det, så var det alligevel lidt fedt. Jeg har en stor passion for at rejse og for at opleve andre kulturer og det kunne være den perfekte mulighed for at søge nye udfordringer.

Når det så er sagt, så beklager jeg dette måske lidt meningsløse indlæg. Jeg ved egentligt ikke helt, hvad meningen med det var, men det er rart at få det ud. Det er tanker, som har fyldt en del på det seneste og jeg bliver mere og mere opslugt af dem. Så da jeg alligevel fik mig en kop kaffe og samtidig sad med computeren – så fik tankerne frit spil.

What then? When the 6 months have passed? When my contract runs out?

I have thought about it a lot lately. What will happen? I have no guarantee that I’ll stay in Bilka afterwards and to be honest I’m not sure I want to. Yes, I have grown fond of the place and I know it and I have a bunch of wonderful colleagues across departments, but I am ready to move on. I have accepted the fact that I probably won’t be employed afterwards – it happens for the fewest of apprentices. But then what?

Personally I struggle to picture myself in a Netto or a Rema. They’re probably good places to work and I know a lot of people who are very happy about it but I need to be able to unfold myself at work. That you cannot do the same way in a Netto as you are able to in a Bilka. I’m also sceptical to specialty shops – I believe I will be bored. I need to satiate my drive for high pace and challenges. If I should decide to go for specialty shops it would only be as the next step on the way.

The truth is I am not entirely sure what I want to do and where I want to do it. I am in need of new challenges and basically I am open and curious for about anything, as long as I have the opportunity to unfold and satiate my creative mindset.

I have also considerated to move abroad once more. Maybe not at once but in a couple of years when we’re ready to move out of our current apartment. Previously we’ve lived and worked in Dubai and even though it was turbulent and tough (due to us being naive teenagers without second thoughts) it was also great. I have a big passion for travelling and to experience new cultures and it would for me be the perfect way to seek new challenges and not least opportunities.

When it’s said I apologize for this perhaps meaningless post. I don’t really know what the intentions behind it was but it feels nice to let it out. These thoughts have filled my mind a lot lately and I am at times being swallowed up by them. When I got home from work today, sat down and had a cup of coffee in front of the computer I thought it was the perfect time to let my thoughts loose. 

 

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Jeg blev overrasket på sengen – Det var ret pinligt!

Jeg vågnede i går, ved at min telefon lå og vibrerede på livet løs (jeg er typen, der altid har den på lydløs). Lidt forvirret over, hvem fanden der ringede til mig på det tidspunkt, greb jeg ud efter telefonen. Efter to mislykkede forsøg fik jeg fat i den og nåede lige akkurat ikke at tage den.

Nummeret kendte jeg ikke, så jeg slog det op på Krak. Det tilhørte en mand i Odense, som jeg ikke kendte, overhovedet. Det satte virkelig tankerne i gang og den nyvågnede mig blev overvældet med forvirring. Jeg lagde telefonen fra mig igen efter at have besluttet for mig selv, at det nok havde været et fejlopkald.

I woke up yesterday to the sound of my phone vibrating like crazy (I’m the type whose always having my phone on silence mode). A little confused about who would call me at this hour I grabbed for my phone. After two misses I got a hold of it and just missed it.

I didn’t recognize the number so I decided to look it up. It belonged to a man in Odense, whom I had no knowledge of, at all. My thoughts were puzzled and the newly woken me was overwhelmed with confusion. I put the phone down and concluded it had probably just been a mistake call.

Jeg nåede dog kun lige at lægge telefonen fra mig, før det samme nummer ringede mig op igen. Denne her gang fik jeg taget den – med det samme! Det viste sig at være en budbringer fra Interflora, som stod ude foran døren med en buket blomster til mig.

Blomster, til mig..? Dét kunne jeg slet ikke forstå!

Jeg skyndte mig lige at gribe en hættetrøje og svinge ud over nattøjet og rette en smule på min kæmpe morgenparyk (som stod i alle retninger). Herefter skyndte jeg mig ud til døren og jo, rigtigt nok, så stod der en mand herude med den smukkeste buket.

I had barely put my phone down before the same number called me another time. This time I answered it in time. Apparently it was a messenger from Interflora who was standing outside our door with a bouquet of flowers for me.

Flowers, for me..? I couldn’t understand it!

In a hurry I grabbed my hoodie and swung it over my pyjamas and corrected my giant morning hair a little (it was a total mess). Then I hurried out to the door and yes, here stood a man with the most beautiful bouquet of flowers.

Denne smukke buket var en overraskelse fra min søde momse, som i kortet ønskede mig en god weekend. Det var den mest skønne overraskelse – for overrasket, det blev jeg i aller højeste grad!

Jeg må dog indrømme, at det var en smule pinligt, at jeg måtte løbe direkte fra sengen ud til budbringeren. Specielt da jeg efterfølgende fik kigget mig i spejlet. Jeg har været alt andet end et kønt syn. Ej, det var faktisk helt forfærdeligt, haha. Men glad, det blev jeg :o)

This beautiful bouquet was a surprise from my sweet granny who in the card wished me a nice weekend. It was the sweetest surprise – surprised I indeed were!

Though I must admit it was kind of embarrassed the fact I had to run directly from my bed and out to the messenger. Especially when I afterwards got a good look at myself in the mirror. I was anything but pretty. It was kind of horrible in fact, haha. But it made me so happy.

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

24 års fødselsdag

86

Som I kunne læse på bloggen i går, fyldte jeg 24 år. Det var en rigtig dejlig dag, som startede kl. 6:30, da mit vækkeur ringede. Jeg vågnede til duften af nybagte boller og friskbrygget kaffe – ikke en skidt duft at starte til, kan jeg fastslå! En smule træt og forvirret vadede jeg ud af soveværelset, stadig i ført nattøjet, og så, at min kæreste stod klar med lune boller, smurte og klar til indtagen. Kaffen var endda også hældt op. Jeg skulle bare sætte mig ned og gå i gang.

Det var en skøn overraskelse. Min dag kunne umuligt have startet meget bedre. Én ting var sikkert; der skulle EN HEL DEL til for at ødelægge min dag! 🙂

.

8788

På arbejdet var mine kollegaer rigtig søde og ønskede mig mange gange tillykke (af flere omgange, som det gik op for dem, at det var min fødselsdag – jeg er ikke typen, der flager så meget med sådan noget normalt, kun på bloggen. :P). Jeg havde en skøn og forholdsvis kort arbejdsdag og da jeg havde fri skyndte jeg mig hjem og gik i gang med at pynte op til min fødselsdagsfest.

Om aftenen kom min skønne svigerfamilie så forbi – Sonnys to brødre, svigerinden, niecerne, hans mor og også hans mormor. Vi havde en rigtig hyggelig aften i hinandens selskab og jeg fik nogle gode gaver, som jeg blev rigtig glad for. 🙂

Læs også: 5 ting om mig

Nu glæder jeg mig bare til at blive fejret af min egen familie, som tager turen herover på Grundlovsdag til en omgang grill hygge, så jeg krydser fingre for godt vejr i næste uge!

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Jeg bliver 24 år i dag – En snak om tiden

60

Så blev det d. 29. maj. Endnu et år er gået og jeg er nu blevet 24. Det er lidt spøjst at tænke på, synes jeg. 24 år og de er bare gået så hurtigt. Jeg snakker ofte her på bloggen om tid. Det gør jeg, fordi tiden er meget kostbar for mig. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne være bedre til ikke at tænke over det, men det kan jeg ikke.

Du kan kalde det for en svaghed – at jeg tænker så meget over tiden og bekymrer mig over, om jeg nu får lige så meget ud af den, som jeg ønsker. Om jeg opnår de ting, som jeg gerne vil kunne kigge tilbage på med et smil på læben. Tid er uden tvivl mit kryptonit. På det ene punkt er jeg tiden, tiden er mig og på det andet punkt, er det min akilleshæl. Min svaghed er også samtidig min styrke. Styrken ligger i min bevidsthed omkring tiden og hvor dyrebar, den egentligt er. Jo, det kan da godt være, at jeg planlægger meget af min tid, men planlægningen gør også til tider, at jeg får oplevet nogle ting, som jeg ellers ikke ville have gjort. Skulle det ske at spontaniteten stod og bankede på en dag, så skulle jeg heller ikke være for bleg af mig til at lade mig rive med.

Hvordan har du det med tiden? Tænker du også over det nu og da, eller er tiden blot noget, der går?

RELATEREDE INDLÆG