Browser Kategori

Personal stuff

Personal stuff

Hey, hvordan går det lige med kæresteriet? Vi er flyttet sammen!

Shit, hvor har jeg haft travlt de sidste par uger. Det har også været tydeligt her på bloggen. Der har hele tiden været noget. Det, der primært har taget tiden, har været det faktum, at Kenneth og jeg er flyttet sammen.

Vi har faktisk boet mere eller mindre sammen de sidste par måneder, men i sidste uge blevet det helt officielt, da Kenneth afleverede nøglerne til hans lejlighed og flyttede ind hos mig.

Deeeeeet har så også taget ALT vores tid de sidste par uger op til. Vi kom lidt sent i gang. Han havde en ret stor lejlighed og sindssygt mange ting, som han havde overtaget fra hans mor, da hun flyttede til Norge for en del år siden. Og så har han jo været hos mig det meste af tiden siden december, hvor hans knapt så hygiejnske roomie har haft lejligheden for sig selv, så den så virkelig også bare ad helvedes ud.

Så hver evig eneste dag i de sidste par uger op til, var vi et smut oppe i hans lejlighed for at sortere, rydde op, smide ud og flytte hans ting, samt gøre rent. Det har været noget af en omgang, kan jeg godt fortælle jer! Jeg er så lettet over, at det er overstået.

Derudover har jeg jo været til jobsamtale, fået jobbet, haft både elektriker og tømrer rendende hjemme i vores lejlighed, prøvet at få trænet så meget, som muligt, samt været til fødselsdage og været en del sammen med vores venner.

Den eneste dag de sidste 3 uger, hvor vi ikke har skulle en hel masse, var i lørdags. Åh, det var dejligt at lave ingenting!

Nu er vi så færdige med lejligheden og det har været så skønt at flytte helt sammen. Det er så dejligt at gå i seng sammen, hver eneste aften, og stå op sammen, hver eneste morgen. At se hinanden om eftermiddagen efter skole og arbejde og inden træning og så stå og lave aftensmad sammen bagefter og slutte dagen af med at ligge og putte på sofaen. Dét er altså livet. 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Status på jobsøgningen – Hvordan går det?

Som I måske kunne drage til konklusion oven på mit indlæg den anden dag “5 simple ting jeg finder glæde ved, når det hele virker lidt håbløst”, så har det ikke just været en dans på roser for mig at være arbejdsløs. Det skal det jo heller ikke være, for så kom man jo aldrig i gang igen.

Men ærlig talt, så synes jeg sgu, det har været stramt. Jeg savner kollegaerne, at have et decideret formål til at stå op efter om morgenen. Og så vil jeg gerne være foruden overvågningen fra kommunen og fagforeningen. 

Jeg synes ærlig talt, det har været svært at komme i gang med ansøgningerne. Selvom jeg ikke var glad på min sidste arbejdsplads, så havde jeg det dæleme luksus i form af arbejdstider. Jeg havde kun arbejdsweekend hver 4. weekend, 3 aftenvagter i løbet af måneden og ellers senest fri kl. 16. Det er sgu da luksus, hvis du spørger mig! Det har gjort mig en del kræsen i forhold til at skulle søge nyt arbejde. Jeg har nemlig vænnet mig til de gode arbejdstider og luksusen ved at have weekenderne og aftenerne fri til personlige og sociale arrangementer.

Ja, jeg ved godt, at det kan jeg ikke forvente andre steder. Det gør jeg som sådan heller ikke, men jeg har lagt mærke til, at jeg hurtigt vælger de steder fra, hvor der står “mange aftenvagter/weekendvagter” eller “primært sene arbejdstider”. Jeg har et par veninder, der har nogle vildt skæve arbejdstider i forhold til deres omgangskreds og kærester og de når næsten kun at se hinanden, når de skal i seng. Det vil jeg for alt i verden gerne undgå.

Så er der også lige den med selve arbejdet og lokationen. Jeg har ikke bil og med de ønsker vi har (om at flytte sammen, finde et andet sted at bo, tage til Filippinerne næste år og besøge hans familie mv.), så vil jeg helst have en arbejdsplads, som jeg kan cykle til og fra. Måske er jeg også lidt bange for at blive doven, hvis jeg skulle være nødsaget til at tage offentlig transport eller bil. Det har jeg prøvet før. Jeg bliver også bare så træt oven i hovedet, hvis jeg skal sidde lang tid i bil og så er jeg helt udkørt, når jeg kommer hjem. Derfor er cyklen ikke kun vigtigt for pengepungen, men i den grad også for min person.

Jeg ved godt, at jeg på nogle punkter er kræsen. Det synes jeg også godt, man kan have lov til. Men så er der andre punkter, hvor jeg er mere villig til at strække mig.

Et eksempel på dette er fx at jeg ikke kun søger butiksarbejde, selvom jeg er nyuddannet indenfor området. Jeg har egentligt aldrig været kræsen med selve arbejdsopgaverne. Kun på det punkt, at jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville udsætte mig selv for at sælgerarbejde igen. Niksen. Det var så hårdt og psykisk udmattende. Jeg var god til det. Faktisk utrolig god til det. Men at skulle være på 120% hele tiden. Det tager på kræfterne og det var ikke pengene værd.

Nå, men hvordan går det så egentligt med min jobsøgning?
Jeg har ikke fået søgt så mange steder, må jeg nok indrømme. Det er svært at tage sig sammen hele tiden til det, når man som jeg, giver sit fulde til hver enkel ansøgning og stilling man søger. Jeg er inde at kigge på virksomheden og starter min ansøgning fra scratch hver gang. Der er nogle stykker, der har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare har en standard ansøgning, jeg sender ud. Det virker så tarveligt, hvis I spørger mig. Og så vil jeg gerne skille mig ud i bunken og gøre mig umage, når nu jeg alligevel søger. Det ville altså også være ret pinligt at få et opkald fra en virksomhed, som man ikke kunne huske, at man havde søgt hos, fordi søgningen var blevet så standardiseret.

Men! Grundigheden har båret frugt! Jeg fik et opkald i går fra én af de steder, hvor jeg havde søgt og skal til jobsamtale på mandag 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

5 simple ting jeg finder glæde ved, når det hele virker lidt håbløst

Som nogle af jer jo nok ved, så står jeg jo i den situation, at jeg er arbejdsløs lige i øjeblikket. Selvom det har været rart at få et afbræk fra en super hektisk arbejdsplads, hvor stress stod øverst på dagsordenen, så bliver man altså i den grad også træt af at gå hjemme. Jeg har søgt job nogle forskellige steder efterhånden, men uden held.

Alt i alt har jeg faktisk aldrig haft det bedre – lige med undtagelse af jobsituationen, som gør, at jeg føler mig en del rastløs i hverdagene. Dagene kommer meget til at ligne hinanden og det kan være svært at holde humøret ordentligt oppe og vedligeholde motivationen.

Når situationen virker lidt håbløs, er der 5 simple ting, jeg oftest gør for at give stemningen et spark opad i den rigtige retning. 

Det er 5 ting, som jeg tænkte, at jeg ville dele med jer! Der sidder nok også et par stykker af jer derude, der ligesom mig, føler lidt modgang eller sidder fast i en irriterende jobsituation lige nu (enten stress på arbejdspladsen eller mangel på arbejde) – indlægget her er lige præcis til dig!

1. Hyggelige aftener med kæresten eller en god veninde
Jeg ved ikke noget bedre end Kenneths og mine små hyggeaftener. Specielt nu hvor jeg går ledig, har de fået en helt særlig plads og jeg værdsætter tiden med Kenneth endnu mere, fordi jeg ikke har det sociale aspekt i form af kollegaer.

Tip: find på nogle forskellige hyggelige aktiviteter, så aftenerne ikke bliver de samme hver gang. I kan fx se en film den ene gang, stå i køkkenet og hjælpes ad med at lave ekstra god mad eller I kan finde nogle gamle brætspil frem og give den los.

2. Gå en tur i det skønne vejr
For mig har det absolut sværeste ved at være arbejdsløs været ikke at have noget at give sig til i dagstimerne. Jo, der er da nogle ting, der kan ordnes her og dér, men hold nu kæft, hvor bliver det hurtigt kedeligt og trivielt. Det gælder om at holde sig i gang! Så kom ud i det fantastiske vejr, vi har lige nu. Det kan man kun blive glad af. 🙂

3. Kom i gang med træningen!
Apropos at holde sig i gang: Var der ikke også det der nytårsforsæt fra forrige år med at komme i form og eventuelt at få tabt sig et par kilo? Du har aldrig haft mere tid til formålet! Tag ud og løb en tur i det gode vejr eller meld dig ind i fitness. Motion er godt for både krop og sind.

Tip: Meld dig til holdtræning! Her får du både trænet OG har mulighed for at få noget socialt, som du er i underskud på som arbejdsløs. Win win!

4. Læs en god bog
Du har sikkert én eller anden bog liggende, som du ikke har haft tid eller overskud til at komme i gang med. Det behøver ikke at fylde alle dine dage, men hvis du sætter dig ned en halv time den ene dag og måske en time den anden dag, så får du både mulighed for lidt afslapning, fordybelse og du vil med tiden få læst bogen. Det er den perfekte dig-tid!

5. Køb en buket blomster
Det er ikke nemt at være arbejdsløs. Det er psykisk hårdt og kan føles utroligt udmattende, men du gør et godt job! Beløn dig selv for dit gode arbejde og bring lidt liv ind i stuen med en buket blomster. Det behøver ikke at være en dyr én af slagsen. Den fine tulipan buket i Netto til en 20’er er perfekt til at snuppe med hjem efter træningen.

Har du nogle gode råd og tips til at finde lidt ekstra glæde under nogle hårde perioder?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Spændingen er stor! I morgen kommer Kenneth hjem igen

De sidste 3 uger har været de længste – NOGENSINDE! I dag er det 3 uger siden, at Kenneth rejste med hans mor og søster til Filippinerne for at besøge deres familie og ophav. Jeg var selvfølgelig (og er stadigvæk!) meget glad på hans vegne, men åh, hvor jeg frygtede for tiden op til. 3 fucking uger uden ham. Det ville blive hårdt! Og det har det i den grad også været!

Han kommer heldigvis hjem i morgen og det bliver så rart. Vores forhold går rigtig godt og jeg er gladere, end jeg har været i længe – hovedsageligt på grund af ham. Selvom vi ikke har været sammen så forfærdelig længe endnu, så føler jeg, at vi kender hinanden utrolig godt og at vi er helt perfekte for hinanden. Han er sød og betænksom, imødekommende og glad for at holde liv i sine sociale relationer, for ikke at tale om super skør! Nøjagtig ligesom mig. Match made in heaven, hæhæ.

Det, der har været aller værst for mig, har helt sikkert været alle de aftener, når jeg har sovet alene. Bare mig inde i den store seng og hans plads helt tom. Det har været en lille smule sørgmodigt.

I kan vidst godt høre på mig, at det bliver lykkens dag i morgen, når jeg kan hoppe op i hans arme og give ham et længslens kys. Åh, jeg glæder mig!

(Billedet er desuden fra den første gang, jeg mødte min søde drømmemand, Kenneth <3)

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Jeg ved ikke, hvornår vi har mulighed for at snakke sammen igen

I dag er det 2 uger siden, at Kenneth tog afsted til Filippinerne. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det på bloggen, men Kenneth (min søde kæreste) er halv filippiner og har en  del familie på Filippinerne. I år bliver hans mor (som bor i Norge) 50 år og hans søde lille mormor (som bor på Filippinerne) 80 år. Derfor har hans familie planlagt én kæmpe stor fødselsdag i deres lille hjemby, laaaangt væk fra Danmark. Han er væk i 3 uger. 3 lange uger.

Det er egentligt, hvad det er. Hvis bare jeg kunne snakke lidt med ham undervejs og høre fra ham. Eller bare i det mindste vide, hvornår jeg ca. kan forvente at høre fra ham.

Der er 6 timer i tidsforskel mellem Danmark og Filippinerne, hvor Filippinerne er foran. Den første uges tid derovre, snakkede jeg med ham næsten hver dag, enten via et par snaps eller med et facetime opkald. Da boede han på hotel og befandt sig i nogle af de større mere turistede steder og havde derfor wifi på hotellet og nogle af de spisesteder, de kom forbi.

Problemet var bare, at når han stod op, så var det midt om natten her. Når jeg så stod op, så var han ofte ude og opleve alt muligt og var derfor ikke i nærheden af wifi. Vi kunne derfor kun rigtigt snakke sammen, når han kom hjem på hotellet om aftenen. Det gjorde de oftest ved en 9-tiden og så skulle de spise dernede og så var der lige alle mulige ting og så kunne jeg måske lige snakke med ham en smule lige inden, han skulle i seng – alt efter hvad jeg selv lavede.

I mandags ændrede det faktum sig så. De skulle over til hans familie, som bor i en afsides liggende lille landsby, hvor internettet stadig ikke er fundet rigtigt ud. Her skulle de så være den sidste del af ferien. 2 uger godt og vel.

“Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer i nærheden af noget internet igen, men når jeg gør, så skal jeg nok skrive – og hvis tidspunktet i Danmark er til det, så ringer jeg”

Sagde han i vores sidste samtale. Det var i mandags. Det er lidt hårdt ikke at vide, hvornår man hører fra ham igen. Ja ja. Det er “bare” 2 uger – og nej, jeg har ikke behov for at snakke med ham hver dag. Det ville bare være rart at vide, at hvis man skrev til ham, så havde han mulighed for at svare inden for en dags tid. Bare at vide, at man kunne få fat i ham, hvis nu det var.

I går morges vågnede jeg dog til et par beskeder, hvor han hurtigt var kommet forbi noget wifi og udnyttet chancen for at skrive. Jeg har i ugens løb snappet ham sådan lidt dagligt, så han kunne få et indblik i, hvad jeg gik og lavede og vide, at jeg tænkte på ham. Det var han utrolig glad for. Den sidste besked indeholdt et lille løfte om, at ringe til mig, hvis han kom på nettet igen. Men hvornår det bliver, det har jeg ingen idé om. Det kunne være i morgen, fredag eller først når han er i lufthavnen i Manila igen. Hvem ved.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Hvordan har jeg det med at være arbejdsløs lige nu?

Jeg er netop gået ind i den 3. uge som arbejdsløs og det er lidt en ambivalent følelse. Siden mit ungdomsarbejde har jeg aldrig været typen, der var ubeskæftiget særlig lang tid ad gangen – enten gik jeg direkte fra det ene job til det andet, var i uddannelse eller praktik og fik lov til at holde mig i gang. Lige nu er fremtiden ret åben og selvom det er spændende, så gør det mig også en smule rastløs.

Men, hvordan har jeg det så med at være arbejdsløs?

Jeg er faktisk ret lettet over det. Ja, det lyder måske underligt, men det sidste halve år af min elevtid har været hård og hektisk. Vi fik en ny chef i min afdeling og lad os bare sige, at hende og jeg ikke var det perfekte match. Jeg har aldrig haft bøvl eller besvær med chefer eller ledere forinden, da jeg ser mig selv som en medgørlig og pligtopfyldende medarbejder. Det gør jeg stadig – også selvom hun bestemt mente det modsatte. Hun var meget efter mig og jeg vil også vove at påstå, at hun bestemt ikke altid var retfærdigt.

Ofte fik jeg skideballer over småting, småting som altid har foregået på arbejdspladsen på grund af tidspres eller på grund af forglemmelser. Jeg har aldrig haft noget imod at få kritik og reprimander – det er en del af arbejdet og man kan lave fejl og det skal man selvfølgelig også have at vide. Men der er altså stor forskel på at give en reprimande og en decideret skideballe grænsende til en sviner. 2 gange i løbet af de 4 måneder under hende, fik jeg en ordentlig røffel. Ærligt talt, så prallede det af på mig, jeg er heldigvis en ret stærk person af natur og kan se, når det er mig, den er galt med og når det er andre. Foruden disse skideballer fik jeg også utrolig tit skæld ud over nogle af mine andre kollegaers arbejde. Fx hvis jeg havde haft en uges ferie og kom tilbage. Så ville hun starte mandag morgen med at tage mig en tur rundt i hele min afdeling og påpege de mange fejl, som hun simpelthen ikke kunne leve med (“fejl” som der altid har været, fordi man i tidspres må prioritere sit arbejde og det har så været disse ting, som vi ALLE altid har nedprioriteret).

Det her troede jeg, vi havde snakket om og det er noget svineri, at du ikke har gjort noget ved det”. Det har jeg faktisk – inden jeg tog på ferie – men i mellem tiden har min anden kollega rykket rundt på varerne og som den ansvarsbevidste person, jeg er, så er jeg ikke typen, der peger fingre og siger “det var ikke mig”. Jeg synes ikke, det er pænt at stå og “det var ikke mig”, når man får kritik af en autoritet. Det virker som dårlige undskyldninger og jeg har derfor altid været typen, der har nikket, beklaget og så lavet det om – også selvom det i bund og grund ikke var min egen fejl.

Det er ikke kun min opfattelse af situationen. Nogle af mine kollegaer bemærkede også den øgede fokus på mine småfejl.

Det skete faktisk så hyppigt og i sådan en grad at flere andre af mine kollegaer til tider har henvendt sig til mig og sagt “Sagde hun virkelig lige det?” “Åh, hun var godt nok hård ved dig lige dér” “Det var ikke nødvendigt”. Nej, det var det ikke, men jeg var heldigvis snart færdig, så jeg prøvede at holde så lav profil som muligt og bare holde ud. 

På min absolut sidste dag på elevpladsen kunne jeg bare ikke vente, til jeg havde fri. FRI. Og kunne opleve friheden. Det var synd, det skulle ende sådan, for jeg har tidligere været så super stolt af mit arbejde og været så glad for arbejdspladsen, men det ændrede sig med chefen. I tænker måske, hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det. Jeg er ikke god til sådan noget, ærlig talt, at konfrontere mennesker og specielt ikke autoriteter – og så vidste jeg jo, at jeg snart var færdig, så jeg valgte at stramme ballerne sammen i stedet.

Da jeg cyklede hjem fra arbejde på min sidste dag, grinede jeg nærmest hele vejen hjem. Også selvom det regnede og jeg fik den hårde regn i øjnene. Jeg var simpelthen så lettet.

Jeg nyder derfor også i øjeblikket at være arbejdsløs. Fordi jeg simpelthen var så presset og til tider stresset på mit sidste arbejde. Selvom jeg allerede er rastløs, så prøver jeg på at nyde det, så jeg kan være max klar til mit næste arbejde. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang igen og søgte i sidste uge om frivilligt arbejde i Studenterhuset, så jeg kan prøve kræfter med noget nyt og holde mig igang, imens jeg leder efter mit fremtidige job.

Selvom min tidligere chef ikke var bleg for at udtrykke sin mening om mig og ofte antydede at jeg ikke egnede mig til mit job “du er jo god til den skriftlige del af din fagprøve – det kan være, du skulle studere videre”, så ved jeg, at jeg er dygtig og at jeg nok skal finde mig en dejlig arbejdsplads med god holdånd, hvor mine færdigheder nok skal blive værdsat og anerkendt.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Personal stuff

Min officielle afslutning på min elevtid i Bilka

Tidligere på måneden kunne i læse i dette indlæg om, at jeg havde været afsted på mit sidste skoleophold, og lidt senere kom dette indlæg ud på bloggen, hvor jeg fortalte, at jeg havde været oppe til min fagprøve.

Der er sket meget i forbindelse med min butiksuddannelse de sidste par måneder og i denne måned kulminerede det så i forbindelse med min fagprøve, som gik utroligt godt! Jeg kom ud med et flot 12-tal og var så glad og lettet over, at det nu var ovre og at det havde været en succes! I torsdags havde jeg så aller sidste dag i Bilka, hvor min chef kort kom forbi med blomster, eksamensbevis og en gave.

Læs også: Fagprøven er bestået med et flot 12-tal!

Som I kan se på ovenstående billede var jeg også så heldig at få et rejsegavekort på 2.500kr, som jeg gjorde mig fortjent til som følge af 12-tallet til fagprøven. Nu er jeg jo ret rejselysten, som I måske har fået med, så det var jo den perfekte fagprøve pris at få! 🙂

Oven i hatten fik jeg også et rigtig fint Daniel Wellington ur, som jeg har ønsket mig i længe faktisk. Remmen er desværre bare alt for stor, så jeg kan ikke have uret på, men det er bare at gå ud og købe mig et nyt. Alt i  alt nogle fantastiske gaver og ret overvældende at modtage det hele.


Earlier this month you could read about me attending my final school stay and attending my final exam which went over all expectations. A lot has happened in my education the last couple of months. This Thursday I had my final day in Bilka in which my boss stopped by to see me off with flowers, my graduationpapers and a gift. I was also lucky enough to receive a travel giftcard due to my good result at the exam. The gift I received was a Daniel Wellington watch which I actually have had on my wishlist for quite some while. It was quite overwhelming receiving all of these amazing gifts and flowers.

Ærligt talt, så glædede jeg mig faktisk rigtig meget til at stoppe i Bilka, også selvom det var en smule vemodigt at skulle sige farvel til så mange fantastiske mennesker, som jeg har lært at kende derude. Jeg glædede mig til at komme videre, fordi jeg var kørt en del surt i det det sidste halve år. Dét som jeg holder så meget af, kundekontakt og at yde en god service, kræse for produkterne og lave lækre vareoplæg – det var alt sammen noget, vi fik mindre og mindre tid til. Jeg følte, at der var kommet for mange regler og procedurer og at man mere blev set som et middel for at opnå et mål, hvilket var super demotiverende for mig.

Læs også: En uge som butikschef – Elev i Dansk Supermarked

Jeg glæder mig til at komme ud og få nye udfordringer. I løbet af min elevuddannelse og igennem min kontakt med vores dygtige undervisere på Viden Djurs, har jeg fået en del ros for mit potentiale og mine lederevner. På sidste skoleophold sagde mine coaches, at det ville være en skam og et tab på Dansk Supermarked, hvis ikke jeg fortsatte som Teamkoordinator i virksomheden. Mine lærere sagde to uger efter til mig, da jeg havde været oppe til fagprøve, at jeg skulle have lov til at få noget mere ansvar og “bosse” rundt med mennesker (med et glimt i øjet).

Det er bestemt også noget, jeg vil jagte. Jeg har tidligere, igennem mit job som salgscoach, haft ansvaret for mit eget team, hvilket jeg synes, var mega fedt. Det vil jeg gerne igen, samt have noget mere indflydelse generelt. Gerne i et job, hvor jeg kan få lov til at bruge mine evner og mit store kendskab på de sociale medier samtidig. Det ville være drømmejobbet for mig.


Honestly I’ve been looking forward to ending my time in Bilka, even though it was sad to say goodbye to all those amazing people I’ve acquainted during my time there. I was looking forward to going on with something new since I was tired of it out there. What I like so much about working in stores is working with people, giving a good service, really work with the products and make nice showcases. All of which we had less and less time for. I felt we got too many rules and procedures and that I’ve become more of a tool to reach a goal. It was really demotivating for me.

Now I’m looking forward to new challenges in a new job. During my education I’ve been told a couple of times that I would do very well as a teamcoordinator due to my leadership skills and my potential. It is definitely something I want to chase. I have previously during my job as a salescoach had the responsibility for my own team which was really great. I liked it a lot. I also want more influence in my next job. Preferably a job in which I would be able to work and use my skills with the social media. That would definitely be the dream job for me. 

RELATEREDE INDLÆG