Browser Kategori



En bidende kold gåtur i forårsklare omgivelser

Kan vi lige bruge et øjeblik på at snakke om, hvor forfærdeligt koldt der er udenfor???

Solen skinnede ind i lejligheden det meste af gårsdagen og vi besluttede os derfor for at tage en gåtur hen ad eftermiddagen (efter alle de huslige pligter var overstået). Jeg glædede mig afsindigt meget til at komme ud og mærke solens stråler og den forhåbentlig lidt lunere luft. Men jeg kunne da tro om igen.

Kender I den følelse, at man knap nok har forladt sit hjem, før man har lyst til at vende om igen? Omgående?

Can we just use a moment to talk about how freakishly cold it is outdoors??  Yesterday the sun filled my apartment with lovely sunshine most of the day in which we decided to go for a walk when finishing the chores. I was very excited to feel the warm rays of the sun and feel the, hopefully, warmer air outside. I would soon realise the mistake.

Do you know the feeling of barely leaving your home before regretting and wanting to turn around immediately? 

Men, det kan man jo ikke rigtigt, hverken overfor sig selv (det ville virke absurd dumt) eller hvis nu, der var nogen, der skulle have set det (så ville man faktisk virke lidt dum, ikke kun overfor sig selv).

Vi nåede kun lige ned for enden af blokken, da vi hurtigt besluttede os for, at det havde været en dum idé med en gåtur til at begynde med og vi bare kunne nøjes med en kort én af slagsen.

Rundt om blokken,” sagde Kenneth og jeg grinede.

Turen gik ned til Odense Å, som ligger lige i nærheden og så besluttede vi os for at gå op til brandstationen og tilbage. En gåtur på godt og vel 2,5km. Bare en lille én. Yeah, right. Jeg havde pakket mig godt ind i tørklæder, handsker, ørevarmer og hele molevitten, men jeg følte stadigvæk, at den bidende kolde vind nærmest skrællede huden af på mine kinder og næse. Vinden var hård og grov og jeg kunne føle kulden helt inde i knoglemarven. Shit mand.

Et lille højdepunkt på turen var dog disse fine vintergækker, som vi stødte på nede ved åen. Jeg plukkede et par stykker til de kommende gækkebreve, som er lagt i pres, samt et par stykker til Wreck This Journal, som jeg langt om længe har fået anskaffet mig.

Well you can’t exactly turn around right? You would feel stupid and if anyone would see it you would also look a bit stupid. We barely walked a hundred metres before we concluded the idea of a walk had been silly. We then agreed to  just take a small walk. “Just around the block,” Kenneth said and I laughed.

We walked down to the stream and along it and then back. About 2,5km. Just a small walk. Yeah, right. I was packed in scarves, gloves, hats and I don’t know what. Still I felt it as if the biting cold was peeling off the skin on my cheeks and the tip of my nose. The wind was rough and mean. Shit. On our walk we did however find these beautiful snowdrops which I plucked a few of.



Udkants Danmark bliver glemt i snekaosset

Som I har kunnet læse i de forrige par indlæg, så tog jeg i fredags et smut til Sønderjylland for at besøge venner og familie, hvorefter jeg atter drog hjem til Odense i onsdags. Vejrprognoserne lovede sne og bidende frostvejr til om tirsdagen, men jeg havde ikke forestillet mig, det skulle blive så slemt, som det gjorde. 

Det begyndte at sne mandag aften. Stille og roligt faktisk. “Nå ja, vi skulle jo alligevel have noget sne”, men det blev begyndelsen på et rigtigt snekaos. 

Vi stod op tirsdag morgen til det tykkeste lag sne, jeg har set i flere år. Sneen dalede fortsat. Det så vældig fint ud inde fra varmen, men vi skulle et smut til Haderslev fra Agerskov – et godt stykke, hvis der lå sådan et lag sne over det hele. Jeg lånte et par af Saras søde mors vinterstøvler, da jeg var så heldig at bruge samme skostørrelse som hende, jeg havde nemlig ikke selv fået pakket et par. Da jeg træder ud af døren, forsvinder mine fødder faktisk under sneen. Væk var de. Det var lidt sjovt.. Til at begynde med, altså. Men nu skulle der skovles sne, bilen skulle ryddes og nå ja, så skulle vi jo afsted!

As you could read in my previous blogposts I went to Southern Denmark on Friday to visit family and friends before heading back home on Wednesday. The weather reports promised snow and ice cold minus degrees for Tuesday. Never had I expected such an outcome as it were to have. Monday evening the first snow fell. Calm and idyllic. It was the beginning of a true snowcaos.

Tuesday morning we woke up to the thickest layer of snow I’ve seen in years. It was still snowing. It looked really beautiful when admiring it from the warm inside of the house but we had a trip to Haderslev ahead of us. Quite a long way if the entire road was covered in snow. I borrowed a pair of boots from Sara’s sweet mother – we shared sizes, luckily. Stepping outside the door my feet disappear entirely beneath the snow. It was kinda fun in the beginning that is. But then we had to shovel the snow, clear the car and oh, get going!

Én ting, I indfødte byboer skal vide, er, at der slet ikke bliver ryddet sne i udkants Danmark i samme grad som i byerne. Sådan overhovedet ikke i nærheden. I Sønderjylland, hvor jeg selv kommer fra, bliver der ryddet sne én gang om dagen i de “større” byer, hvorimod de små byer ofte slet ikke bliver ryddet. Selv kommer jeg fra en lille by, Åbøl, hvor jeg engang oplevede under en meget hård vinter, at vi slet ikke fik ryddet sne i omkring 5 dage. Sneen var så tyk, at du ikke kunne køre i det, medmindre du kørte i en truck eller en traktor. 

Har I nogensinde hørt om udtrykket “at have snefri”? Det er faktisk en reel ting i Sønderjylland, fordi det i perioder kan være umuligt for største delen af eleverne og lærerne at komme frem og de i stedet for bare giver fri hele dagen. Jeg har oplevet at have snefri mange gange i min skoletid. 

Men er det ikke vildt at tænke på? At man simpelthen bare dropper at snerydde ordentligt i større dele af landet, fordi det ikke lige er de store byer? Tænk på udrykningskøretøjer, der skal frem. Det er faktisk en ret skræmmende tanke!

In the outer areas of Denmark the snow isn’t properly removed as in the big cities. Not even close to. I myself come from a little city called Åbøl. One year during a very harsh winter we weren’t cleared for snow in about 5 days! The snow was too thick to drive through unless your drove a truck or a tractor. Have you ever heard about having “snow free”?  In southern Denmark it’s actually a thing. In periods it can be impossible for large parts of the students and teachers to get to school and in that case they grant a day or two off. I’ve had a lot of “snow free” in my school time.

Isn’t it crazy thinking of?  Simply to cut off some places to clear of snow? Think about emergency vehicles! It’s actually a quite scary thought.


Landscapes, Lifestyle

Løbetræning med Ready, Set, Sara! + Nyt koncept på bloggen

Holy moly, hvor er der blevet koldt udenfor! Min skønne veninde, Sara, og jeg var i går ude at løbe en tur. En meget FRISK tur, kan man vidst roligt sige.

Vi havde aftalt det tilbage i onsdags, at vi ville løbe en tur sammen, når vi tog til det Sønderjydske i weekenden. Hun kendte til en lille skov i nærheden af Agerskov (bitte lille Sønderjysk by). Gammelskov, hed det. Det lød jo helt perfekt!

Holy moly it’s cold outside! My friend, Sara, and I decided to go for a run yesterday. It was a very frisky run to say the least. She knew a of a little forrest called Oldforrest. It sounded perfect!

Over middag tog vi sammen ud til Gammelskov, måske lidt for let påklædte til formålet og påbegyndte derefter løbetræningen i -2 grader. Jeg fortrød ret hurtigt, at jeg havde capri tights på, men altså, jeg havde jo ligesom ikke fået vasket mine lange tights, inden jeg semi spontant tog til Sønderjylland i fredags.

Jeg havde heller ikke lige helt fået barberet ben, så mine ben lignede noget nær et par kaktusser, da vi løb rundt i skoven i det bidende kolde vejr. #girlproblems

Inde i skoven var vi dog afskærmet fra det værste vind, så når vi var i sollyset, var det heldigvis ikke så slemt. I lysningen (hvor det også var mest behageligt at være) stødte vi desuden på en gammel og total smadret sikkerhedsforanstaltning fra 2. verdens krigen. Det var ret fascinerende at se og vi gjorde derfor et holdt i og omkring stedet, så vi kunne udforske det nærmere. I kan se det på de ovenstående billeder – det, der ligner store kampesten med mos på, er i virkeligheden murbrokker af beton fra sikkerhedsforanstaltningen. Vildt, ikke?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

We were probably a little underdressed for the occasion ’cause damn it was cold! I couldn’t have regretted more wearing capri tights, but due to lack of time I hadn’t had the chance to do the laundry and they were all I had. Unfortunately.

Aaaand I hadn’t exactly shaved my legs which made them look like a pair of cactusses in the biting frost. #girlproblems

Inside the forrest we were shielded from the worst winds and when in the sunlight it wasn’t actually that bad. In the middle of the forrest we even found an old memory from second world war – a totally damaged safety house. It was quite fascinating watching and we decided to investigate the area. You can see the left overs of it on the pictures above – what might look like huge stones covered in moss is concrete. Crazy, right?


Mød Sara! (Ovenstående billede). Foruden at være én af min absolut bedste veninder og den, som jeg har haft aller længst tid og oplevet så mange ting med, så kommer hun til at være et fast ansigt på bloggen fremadrettet. Hun kommer til at køre sin egen lille klumme her hver gang d. 7. i måneden, som kommer til at omhandle en stor livsstilændring. Klummen kommer til at gå under titlen “Ready, Set, Sara!” og bliver udgivet første gang d. 7. marts, så glæd jer! 😉

Lidt om Ready, Set, Sara!

  • Grundlaget for livsstilændringen er primært for at opnå vægttab og en bedre kondition
  • .. Hun gør det desuden også i forsøget på at få det bedre med sig selv
  • Hovedfokus er MOTION & TRÆNING
  • Sara har aldrig løbetrænet før
  • Hun vil det her med hele sit hjerte – nu er tiden kommet!

Byd Sara velkommen – jeg glæder mig personligt selv rigtig meget til at følge hendes historie og udvikling!


Meet Sara (picture above). Besides being one of my all time best friends and the one I’ve had for the longest time she’ll be a regular face on the blog in the nearest future. She’ll get her own chronicle published on the 7th each month. It will be about a huge lifestyle change in her life. The chronicle will be called “Ready, Set, Sara!” and will premiere on the 7th of March.

A few facts about Ready, Set, Sara!: She wants to gain a weightloss and better condition from the lifestyle change. She’s also doing it to feel better about herself. Her main focus will be TRAINING & MOTION. Sara has never done running excercises before. She’s in it full hearted – now is the time!



En gåtur i det smukke vinter landskab

Hvornår blev det pludseligt så koldt udenfor igen? Bvadr. Jeg synes, jeg går rundt og fryser hele tiden. Radiatorerne er skruet maks op herhjemme, jeg sidder med tykke strømper på og under tæpper med en kop varm kaffe i hånden.. Og jeg fryser stadig!

Måske er det bare mig, der er en frossenpind, men puha hvor er her koldt!

When did it so suddenly become so cold outside? I freeze all the time. The heat is up at home, I’m wearing thick socks, covered in my blanket with a cup of hot coffee.. Aaaaand still freezing! It’s sooo cold!

Selvom det er så forfærdelig koldt, så er det nu stadigvæk smukt uden for. For noget tid siden var jeg ude at gå en hyggelig eftermiddags tur med søde Kenneth og selvom det var koldt, så var det virkelig skønne omgivelser at spadsere rundt i. <3

Even though it is terribly cold outside it is also very beautiful. A little while ago I went for a walk with my sweet Kenneth and though it was cold it was a very nice walk. <3



Odense på en smuk efterårsdag

Billederne er fra i lørdags, hvor vi havde det mest skønne solskin. Selvom det var bidende koldt fik jeg alligevel bevæget mig udenfor til en gåtur. Gåture om efteråret er en klar favorit hos mig, da jeg virkelig beundrer de skiftende farver og det faktum, at man næsten dag for dag kan se forskellen uden for.

Med noget godt musik i ørerne og halstørklædet trukket godt op om halsen gik jeg ned til Odense å og et smut forbi den botaniske haven, som ligger lige i nærheden. Jeg fik taget en masse billeder og genlevet en masse sjove minder fra i sommers, da jeg havde nogle friske jyske fyre på besøg. Haha. Så stod jeg dér midt på stien og skraldgrinede. Folk kiggede lidt, kan jeg fortælle jer. :o)

The pictures were taken on Saturday. A day dominated by a lot of sunshine. Even though it was freezing outside I managed to get outside to take a walk. Autumn walks are definitely my favorites. I love the changing colors and the fact you’re almost able to see the changes day by day.

With good music playing in my ears and my scarf knotted tightly I walked down to Odense stream and headed by the botanical garden. Here I took a lot of pictures and relived a lot of funny memories from the past summer. Memories in which I a handful of fresh guys from Jutland came by. Oh my. I was standing in the middle of the path just laughing. People were looking kinda much.

På tilbagevejen sendte jeg nogle snaps til min søde veninde, Sara, som næsten lige er flyttet tilbage fra Sønderjylland, efter at have boet i Odense hen over sommeren. Modsvaret lød på at hun savnede Odense. Inden længe foreslog hun endda at komme på spontant visit. Det måtte hun hjertens gerne – jeg havde ingen andre planer og kedede mig rimeligt groft.

Et par timer senere ankom hun og vi fik lidt vin, hvorefter vi tog bussen ind til byen for at få “en enkelt”. Men, piger, ærligt talt.. Det bliver aldrig bare en enkelt, vel? Vi var hjemme kl. 7 om morgenen – godt fulde og sindssygt glade i låget. Sikke en aften!

On my way back I sent a few snaps to my good friend, Sara, who recently moved back home after living here during the summer. She replied that she missed Odense. Before long she suggested a spontaneous visit. Of course, I replied. I had no plans and was bored to hell.

A couple of hours later she arrived. We had some wine and took hopped on the bus to downtown. We were just having a beer. But honestly girls, is it ever just one beer? We arrived back home a 7am next morning, quite drunk but extremely happy. What a night!



På kastanjejagt i skoven

Efter knap nok at være landet på dansk grund igen, tog jeg turen hjem til min hjemby Åbøl, som ligger godt og vel midt i Sønderjylland. Jeg skulle først ned til min momse, som jeg plejer at overnatte hos, når jeg er et smut hjemme forbi og dernæst tog jeg i går hjem til min mutzchen og mine søskende.

Vi skulle have en afslappende og ikke mindst hyggelig dag. Min mutzchen havde planlagt, at vi skulle et smut ud i Hjartbroskov for at gå og finde lidt til nogle efterårsdekorationer. Det gør hun meget i og har altid gjort det. Det gør vi specielt meget i familien lige op til jul, hvor vi er ude at finde stubbe, svampe, kogler, grene, kvisttjørne mv. til juledekorationer. Der er bare noget helt særligt over at lave dekorationer med ting og sager, som man selv har været ude at finde.

Denne dag skulle vi på jagt efter nogle grene og kastanjer. Som I kan se på ovenstående billede, var jeg ikke just klædt på til sagen, eftersom jeg først fik det at vide, da jeg var landet i Sønderjylland, men så finder vi jo bare ud af det alligevel. 🙂

I barely landed on Danish ground beforeI found my way back to my hometown Åbøl, a little jewel of a village in the middle of Southern Denmark. I first went to visit my grandma whom I always stay at when being back home. On Tuesday I visited my mother and my 3 siblings.

We had arranged for a calm and cosy day. My mother had planned a trip to the forrest in which we were looking for stuff for fall decorations. That she does a lot and always have done. Especially when nearing Christmas the entire family is gathered together to find mushrooms, cones, sticks, leafs and so on for Christmas decorations. There’s somthing entirely special about creating decorations from stuff you’ve gathered yourself.

This day we were gathering sticks and chestnuts. As you can see in the first picture I wasn’t exactly dressed for the occassion – the fact is I was first told when I had already arrived back home, but we figured it out anyway.

Selvom situationen i starten var en smule ufornøjet for mig (grundet min påklædning), gik der ikke længe, før jeg begyndte at slappe af og nyde det. Noget af det, jeg savner absolut mest ved landet efter at være flyttet til Odense, er, foruden den klare nattehimmel og de meget tydligere stjerner, uden tvivl skoven.

Lige af alle storbyer er Odense helt sikkert den med mest natur og lettest adgang dertil – hvilket også er noget af det, jeg nyder så meget ved min skønne “nye” by (har boet der i 5 år nu). Så jeg har bestemt ikke noget at klage over. Dog kunne det være rart en gang i mellem at kunne komme ind i en rigtigt, næsten uforstyrret skov. Bare i ny og næ.

Even though the situation started out a bit displeasing for my case (due to my dress up) there wasn’t long until I started relaxing and just fully enjoy it. What I miss most about countrylife, except for a clear nightsky, is the forrest.

Out of all the cities I could have moved to Odense is without doubt the one with the most nature and the easiest access – also one of the reasons why I love my “new” city so much (been living here for 5 years now). I can’t complain but now and then it would be nice being able to wander out into a real almost untouched forrest. Just now and then.

Vi havde en super hyggelig tur ud i skoven og selvom høsten aldeles ikke var stor, fik vi alligevel fundet os nogle små fine ting til de kommende dekorationer.

We had a nice trip to the forrest and even though we didn’t come home with a lot we did however gather some nice things for the future decorations to come.



Skt. Hans i det Sønderjydske og en overraskelse


Vi tog i går turen til Sønderjylland for at besøge min familie og for at fejre min bonus fars fødselsdag. Turen syntes i går længere, end den plejer at være, men det skyldes højst sandsynligt den lange arbejdsdag, som jeg havde haft forinden (6-15). Vi foretog derfor et hurtigt pitstop i Nr. Aaby, hvor vi købte os nogle energidrikke og nogle chokoladebarer og så fortsatte turen ellers syd på.

Da vi nærmede os mit mors hus, kunne jeg se, at der holdt biler hele vejen hen langs rabatten på begge sider, hvilket kom vældig meget bag på mig.. Jeg havde nemlig troet, at det kun lige var os børn og min papz, som kom forbi til spisen og efterfølgende skulle tænde bål i haven..

Læs også: Afsted til Tinderbox

Jeg skulle blive klogere, kan jeg godt lige fortælle jer! Der var nemlig inviteret 40 mand og et festtelt var blevet slået op i baghaven. Det var da vidst godt, at jeg havde gjort lidt ud af mig selv efter arbejdet, ellers havde det da godt nok været lidt akavet med så mange mennesker, haha.

Selvom jeg blev en smule (læs: meget!) overrasket, så havde vi nu alligevel en super hyggelig aften!

Havde I en dejlig Skt. Hans?