Browser Kategori

Interior decorating

Interior decorating, Personal stuff

5 ting, der har gjort mig rigtig glad på det seneste

1. Jeg har haft de seriøst bedste zumba timer de sidste par uger. Specielt tirsdagen er en dag i ugen, jeg ser meget frem til – uge efter uge. Det gør mig glad i låget.

2. Min lillesøster er gravid! Jeg skal være moster til en sød lille trold til januar. En kommende niece, som jeg glæder mig til møde og overøse med kærlighed <3

3. Hvis I følger mig på instagram (nikkilunds), har I måske bemærket, at jeg har vovet mig ud i at lave talkstories. Det er vildt grænseoverskridende – jeg føler mig blottet og også en smule sårbar,  helt uredigeret og uden filtre. Men jeg er så glad for, at jeg har gjort det. Responsen har været overvældende og jeg har fået så mange søde beskeder og dejlig feedback. Tak!

4. Kenneth og jeg har det seriøst godt i vores forhold lige nu. Det har været en glædesstigning uden lige og jeg føler mig stadig mere og mere forelsket i ham. Han gør mig så glad. <3

5. Jeg har de dejligste venner omkring mig og jeg føler mig meget priviligeret over, at bruge så meget tid med dem, som jeg gør. Vi er gode til at prioritere hinanden og gode til at ses helt spontant og over blot en kaffe, fx. Det er de små øjeblikke, der gør venskaberne virkelig specielt, og dem har jeg været så heldig, at have en del af dette år.

Er der noget, du er blevet specielt glad over på det seneste?

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Jeg har købt mig en bambusstol til stuen!

Jeg skrev for et par dage siden på bloggen, at jeg havde bestilt mig en bambusstol, hvor jeg blandt andet snakkede lidt om eventuelt at have et lammeskind til at pynte i stolen.

Nu er den så kommet! Den kom tirsdag eftermiddag og jeg var meget spændt på at få den pakket ud og samlet. Det er ikke en hemmelighed, at min stue langt fra er den største, men jeg vægter virkelig siddepladser højt, da vi ofte har sociale sammenkomster, hvor vi er ok mange og derfor gerne skulle kunne sidde sammen alle sammen uden at sidde på hinandens skød. Sofaen er fin til en 6 stykker (plus minus alt efter hvor godt selskabet kender hinanden).

Alligevel har jeg længe gerne villet have en lænestol. Én som man selv kunne sidde og læse en bog i eller nyde en kop kaffe i, eller hvor en gæst kan sætte sig ved sammenkomster. 

Problemet er bare igen størrelsen. Lænestole plejer jo ikke ligefrem at være små eller praktiske og så ville jeg gerne have, at den komplimenterede stuen uden at skille sig for meget ud.

Da jeg så for nogle ugers tid siden faldt over denne smukke bambus stol (som faktisk er en havestol), var jeg bare solgt og kunne slet ikke få den ud af hovedet igen. Den var fin og hyggelig, passede perfekt ind i stilen og fylder ikke særlig meget. På grund af flettet virker den også meget let og ville ikke skygge for meget i vores i forvejen lidt mørke stue. Win win.

Hvad synes I om den? 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Et køb til stuen + et par overvejelser om lammeskind

Gyldent lammeskind // Sort og hvidt lammeskind

Jeg har fået mig lidt af et crush på bambus. Selve materialet i indretningen altså – jeg synes, det ser så fint og let ud og er med til at understrege junglestilen i hjemmet. Da jeg for noget tid siden fik øje på denne fine havestol, vidste jeg derfor også, at jeg bare måtte eje den.

I sidste uge tog Kenneth og jeg så ud for at prøve den fine stol. Stolen, som faktisk er lavet til udendørs brug og er en havestol, blev godkendt af Kenneth og jeg bestilte den derefter ret hurtigt (den bliver leveret i morgen! Yay!!). Ude i butikken stod der en lignende bambus stol med et lammeskind i (dog fake) og jeg prøvede for sjovt at lægge skindet over i denne stol, for at se, hvordan det så ud. Selvom skindet ikke var det pæneste – I ved, sådan et billigt kridhvidt et – så synes jeg faktisk det klædte stolen helt godt!

Planen er, at stolen skal fungere som et rigtigt hyggehjørne, som skal være rart og hyggeligt at sidde og læse en bog i. Derfor vil et naturligt udseende lammeskind passe helt perfekt i stolen.

Jeg har ikke helt besluttet mig for farven på skindet endnu, eller om det skal være klat eller krøllet, kort eller langhåret. Det finder jeg nok først ud af, når jeg ser SKINDET. Jeg har dog fundet disse to gode kandidater, som også ville gøre sig utrolig godt til i spisekrogen henover et par af spisebordsstolene. Synes I ikke?

Tæpperne er fra Jeanne d’Arc Living og fås i flere fine farver.

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Must have: Smukt vægur i træ

Lys eg // Røget eg

Træ er den absolut hotteste trend indenfor nordisk indretning – det danner ligesom hele grundlaget for genren, hvor der i høj grad gælder “back to the basics”. Det er den fine balance mellem hårde og bløde materialer, “døde” materialer og levende planter. Vi snakker om messing, personligt porcelæn, bløde puder og tæpper, planter og i den grad træ. Træ i alle former og arter. Mørk som lyst, gammelt som nyt.

Uanset hvad du er til, så findes der også noget, lige til din smag.

Det er helt sikkert også derfor, vi er blevet så vilde med træ trenden – fordi du kan tilpasse det til enhver stil, fordi mulighederne og udvalget er så mange. Jeg vil nærmest vove at påstå, at der ikke er ét eneste dansk hjem, hvor der ikke står enten en lille træfigur, har en teakkommode eller fine træhylder hængende. Vi er helt tossede med træ og med god grund! Indenfor dansk design er træ et kærkomment materialevalg og Applicata er ingen undtagelse. De har lavet disse smukke vægure i træ, som passer ind i de fleste danske hjem.

For et par år siden fik jeg selv det smukkeste træur i gave og det pynter simpelthen så fint herhjemme og bringer lidt liv ind på de hvide vægge og til de hvide møbler. Det minder faktisk i høj grad om det lyse træur fra Applicata, som også er så fint. Et sikkert must have og en ting, som helt sikkert skaber opmærksomhed i hjemmet. 🙂

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Smukke spiseborde med personligt touch (plankeborde)

Billedet er lånt hos Manndesign.dk

Der er ikke nogen tvivl om, at træborde (i naturlig stil) er kommet for at blive og hvis man endnu ikke har skiftet det hvide ud derhjemme, så er man bagud. Jeg er også bagud – det er nærmest en skændsel. Det er efterhånden én af de største boligtrends og på instagram er der ikke så mange boliginstagrammere, der ikke har anskaffet sig et flot plankebord. Det er bestemt ikke svært at forstå, for det flotte træbord er både flot og indbydende og kan virkelig sætte streg under den stil, man går efter i hjemmet.

Specielt de seneste år har naturlige materialer vundet indpas i de danske hjem, hvorfor plankebordene virkelig er blevet populære.

De smukke træborde er blevet så populære, at man simpelthen kan få dem i lige de varianter, man kunne forestille sig. Om det bare skal være et “almindeligt” spisebord, et 12 mands bord, der virkelig kommer til at fylde rummet, om man vil have et lille rundt ét så findes det. Der er så mange dygtige håndværkere derude, der har specialiseret sig i at lave disse smukke borde, på bestilling. Mann Design er ingen undtagelse – her kan du bestille de smukkeste plankespiseborde, så de passer lige til dit hjem og opfylder lige netop dine ønsker. 

hvis du ikke lige er gør det selv typen, eller bare gerne vil have at bordet skal være helt perfekt, så vil jeg helt sikkert råde dig til at tage et smut ind forbi Mann Design 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

4 flotte sofaer til det nordiske hjem

1 // 2 // 3 // 4

Som det fremgik af tidligere oplæg, har jeg jo været i gang med en større makeover af stuen, da den blev malet fra lyserød til mørkegrøn og hvid. Det er noget af en forskel, som jeg nærmest kun lige har vænnet mig til. Jeg ved ikke med jer, men når jeg fx har malet stuen, så føler jeg, at alt nærmest trænger til en udskiftning: de dér blå indretningsgenstande, ville det ikke være finere med karrygul? Og hvad med spisebordet? Det har også fået en del skrammer efterhånden og et bord i naturtræ vil virkelig også komplimentere den nye stil meget bedre. Og hvad med sofaen? Den er da begyndt at se lidt træt ud.

Når lysten først stikker til én, så er det nærmest svært at se en ende i det, men altså. Fornyelse er jo også meget lækkert, ikke?

Personligt synes jeg, at min sofa rent faktisk trænger til en udskiftning. Den er da fin nok og sådan, men den er ret standard, hvis jeg selv skal sige det. Det var en sofa, jeg i sin tid anskaffede, fordi den var billig, stilren og stor. Det er ikke den bedste kvalitet og det begynder altså virkelig at kunne ses. Jeg har derfor siddet og klikket lidt rundt inde på Nicehome.dk, som har et lækkert udvalg af smukke sofaer til rigtig gode priser. Jeg er specielt faldet for sofa 1 og 2 på ovenstående billede. Hvilken én er din yndlings?

Er du også træt af den slidte sofa derhjemme, så kan du finde din nye stofsofa med eller uden chaiselong på Nicehome.dk.

RELATEREDE INDLÆG

Interior decorating

Det endelige resultat af stuens makeover – Urban Jungle looket

Som følge af gårsdagens indlæg er her billeder fra stuen efter makeoveren. Hvis du ikke læste indlægget i går, så kan jeg kort fortælle, at stuen er gået fra et tøset lyserødt look til et urban jungle inspireret med masser af planter. Stuen er blevet malet hvid og mørkegrøn og jeg synes selv, at resultatet er blevet SÅ godt!

Scroll videre for at se flere billeder af min “nye” stue. 🙂


As a follow up of yesterday’s blogpost I’ve made this post with more pictures of the livingroom after the makeover. If you didn’t read yesterday’s post I can shortly tell you that my living room has been transformed from a pink girlish look and into a green urban jungle with lots of plants. The living room has been painted white and dark green. I think the project has turned out very well!

Keep scrolling for more pictures of my new living room. 🙂

Fjernsynsområdet har fået noget mere kant. Her har jeg lidt samlet mine marine blå pyntegenstande, som egentligt komplimenterer den grønne spisekrog i den anden ende meget godt.


The television area has gotten some more edge after the makeover. Here I’ve gather all of my navy blue decorations which compliment the green dining area in the other end very well.

Henne overfor spisekrogen hænger disse to hylder, hvor jeg har rykket nogle af mine yndlingsbøger ind på (samt dem, der passede ind i stilen, hæhæ). Den grønne “jungle” ser desuden også rigtig godt ud i forlængelse af spisekrogen, så det grønne look ikke stopper så brat. Det er som om, at min lille oase her giver en mere flydende overgang.

Tjek desuden hvordan stuen så ud før lige her: Når tanke bliver til handling

Se spisekrogens tidligere look: Se spisekrogens vilde udvikling


Just across the dining area these shelves hang. I’ve decorated it with some of my favorite books (and the ones who fit the most, hehe). The green “jungle” works really well as it binds the dining area and the living room together. 

Og endeligt sofaområdet, som har fået nogle grønne billeder, lidt nyt til bordet, lidt nye puder og så er min studenterhue også kommet op for at give det lidt mere personlighed.

Hvad synes I om resultatet?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer


Finally the couch area. I’ve changed some of the pictures, added some new decorations to the coffee table, bought some new pillows and hung up my student cap to add some personality. What do you think of the result?

RELATEREDE INDLÆG