Browser Kategori

Food & Drinks

Food & Drinks

Odenses – måske – billigste kop cappuchino

Min uge har været en smule hård indtil videre. Jeg skal lige have arbejdet på at have en ordentlig dagsrutine, for jeg kan mærke på mig selv, at min krop er rigtig træt. Siden jeg blev udlært i februar, har jeg ikke haft noget fuldtidsjob, men forskellige deltidsjobs og freelance, så det er helt sikkert en omvæltning, jeg lige skal justeres ind på igen.

Billedet er fra et par uger siden, hvor jeg med Lotte var forbi Sirups Coffee Wine Bar i Odense og fik os en skøn kop cappuchino, til måske byens bedste pris! Nemlig blot 29kr! Det får man da ikke meget billigere nogle andre steder.

I aften står den atter på veninde tid, hvor jeg langt om længe skal ses med Mia pigen igen <3

Hvad skal I lave i dag? 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Morgenmad dagen lang – ja tak!

I dag kom Camilla til byen igen, min søde veninde fra Kolding. Hun skulle til lægen, hvorefter vi mødtes inde i byen. Vi gik nogle timer fra butik til butik og kiggede lidt på forskellige ting, både til jul og samtidig gik og snakkede om ønskelister, hvilket var super hyggeligt.

Efterfølgende tog vi et smut forbi Den Lille Smalle, som ligger inde på Rådhuspladsen. Én af mine absolut yndlings caféer i Odense. Her fik jeg det sædvanlige; overnight oats med saltede mandler, bananer, brombær, kakaonibs og hjemmelavet karamel med en stor cappuchino. Mums!

Jeg er kæmpe fan af deres koncept med morgenmad dagen lang. Det er super hyggeligt og så laver de altså bare verdens bedste grød. Jeg har fået netop denne en håndfuld gange efterhånden og jeg er lige begejstret hver gang.

Har I stiftet bekendtskab med den skønne morgenmads café? 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks, Wanderlust

Vores solskinsdag i København

Som I kunne læse på bloggen i sidste måned, var Kenneth og jeg på kærestetur til Oslo. På tilbagevejen havde vi nogle timer i København, som vi gerne ville gøre det meste ud af.

Jeg har nok været 1.000 gange i København, plus minus. Jeg har gået til sindssygt mange koncerter derovre og haft mange venner, der var bosat i byen. Dertil kommer diverse rejser, som er gået igennem Kastrup. I 2014 – 2015 gik jeg også to semestre på Københavns Universitet, så det blev til riiiigtig mange ture frem og tilbage.

På trods af mine mange besøg i byen, har jeg faktisk ikke set så meget af København, som turistattraktioner, museumer mv.. Noget som jeg i min voksne alder er begyndt at gå meget mere op i. Derfor gik der også lidt turist i den, da vi ankom med færgen i København tirsdag morgen.

På min liste over ting, vi bare skulle nå omkring, var det fine bageri, Leckerbaer, som serverer finurlige og instagram venlige kager i stakkevis.

Vi fik os en café au lait og delte en omgang af deres signatur kager. Mums.

Det aller første, vi gjorde, da vi ankom tilbage til København, var, at lægge vejen forbi Den Lille Havfrue. Jeg havde aldrig set hende forinden, selvom jeg har besøgt både Dubai, London, Budapest mv., så har jeg alligevel aldrig været forbi Danmarks mest kendte varetegn og turistattraktion (i hvert fald én af dem).

Er det ikke lidt skørt at tænke på? Så den skulle vi da selvfølgelig have tjekket af listen.

Hvad, der ikke fremgår af billedet ovenfor, er, at hele området omkring Den Lille Havfrue var stuvende fuld af kinesere. Hold nu op, hvor var der mange. De stod alle og havde hvert deres lille photoshoot foran den lille dame på stenen.

På vejen fra Leckerbaer mod Hovedbanegården, var det nærmest en selvfølge at slå vejen ind forbi Rosenborg Slot. Endnu en turistattraktion, som jeg aldrig selv har set – på trods af, at jeg faktisk flere gange har været i Kongens Have. Utroligt egentligt.

Vejret var simpelthen så skønt. Vi smed jakkerne og slog os ned på en bænk i det dejlige vejr. Lige her fra, hvor det sidste billede er taget. Her sad vi ellers bare og betragtede den smukke have og det flotte slot.

Vi havde en rigtig dejlig dag, hvor vi legede turister i vores egen hovedstad.

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Lækkert mad i lækkert selskab på en fredag

Jeg har simpelthen haft den skønneste fredag! Hvis I følger mig på instagram, så kunne I i min story i går høre, at jeg startede dagen med en hård omgang styrketræning på hold. Under den sidste øvelse havde jeg nærmest lyst til at tude (overdrivelse fremmer forståelse), fordi mine lår var så ømme. Hele kroppen sitrede, men da vi var færdig, var jeg total oven på og havde det for fedt.

Over middag tog jeg så ud til Bilka, hvor jeg mødtes med aller sødeste Pernille – min tidligere kollega derude fra. Vi havde aftalt at tage på café sammen i Rosengaardcentret og valget faldt på Café Victoria; lækker mad, i fornuftige størrelse til gode priser. What’s not to like?

Det var simpelthen så hyggeligt at sidde der og spise noget lækkert mad med hende. Som altid en fornøjelse.

Jeg håber, I har haft en lige så god fredag som jeg. <3

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Vores magiske middag på Arkaden

Hvis I spørger mig, hvor mit absolutte yndlings sted at spise i Odense er henne, så vil jeg uden tøven sige Arkaden Foodmarket. Jeg er slet ikke i tvivl.

Der er ikke noget sted i Odense, hvor jeg har spist mere lækkert mad end her – og det er aldrig det samme. Hvis man ikke kender til stedet i forvejen, så kort fortalt er det et street food koncept med en masse små madboder og fælles spisearealer.

Jeg er svært begejstret over konceptet. Virkeligt. På mine rejser har jeg også altid været stor fan af street food. Det er genialt. Lækkert mad og stor varietet. Om I er 2 eller 8 ude at spise, så kan I alle få lige præcis dét, hvad I ønsker.

Og hvorfor ikke dele?

Sidste gang, Kenneth og jeg var ude at spise, bestilte vi lidt lækkerier fra både The Baos og Pinsame og så delte vi. Pisse god idé, altså! Så får vi jo smagt meget mere lækkert mad!

Det var simpelthen så lækkert. Uden tvivl den lækreste pizza, jeg nogensinde har fået. Og så skulle jeg jo selvfølgelig have min sædvanlige Aperol Spritz. 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Min nye Better Box er landet!

Det er blevet oktober og ind ad døren er min anden Better Box kommet.

Jeg har glædet mig utrolig meget til at modtage denne måneds boks. September boksen var jeg virkelig begejstret over (gense den her) – så selvfølgelig var forventningerne skruet op til denne.

Selvom jeg ikke har smagt nogle af lækkerierne endnu, er jeg virkelig tilfreds med denne måneds lækkerier. Jeg har fået 10 lækre økologiske snacks med meget stor varietet denne gang – der er både krydrede popcorn, sprøde chips, blød chokolade og saltede nødder. Og mere til.

Selvom det startede ud som “min boks”, så blev det ret hurtigt en dele ting herhjemme. Kenneth er lige så spændt på den, som jeg er – Da han så den på bordet herhjemme, skyndte han sig også hen og kiggede alle de spændende produkter igennem. “Uh, det bliver godt”.

Lige en lille side note:

Jeg tror egentligt ikke, jeg har fået vist jer min nye billedvæg? I august bestilte jeg diverse illustrationer – farvede og finurlige – og så købte jeg nogle smukke Moebe rammer, pressede nogle blomster og fandt diverse ting, som kunne være hyggelige dertil. Det var vigtigt for mig at få nogle farver og noget hygge ind i stuen og jeg er så glad for resultatet!

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Food & Drinks

Lækker og økologisk æblechampagne fra Skaarupøre Vingaard

Læste I mit indlæg om vores besøg på Skaarupøre Vingaard i går?

Ved turens ende og efter vores fantastiske middag og vinsmagning, skulle vi selvfølgelig have lidt lækkerier med hjem.

Kenneth er en værre sukkergris og gik direkte efter honningen, som ikke er fra Skaarupøre Vingaard, men fra andre lokale samarbejdspartnere. En god måde at støtte op om lokalsamfundet på.

Jeg var helt pjattet med deres fantastiske æblechampagne (eller, man må jo ikke kalde det champagne, men det gør vi alle alligevel), så jeg skulle selvfølgelig have 2 flasker med hjem til 130kr stykket, hvilket faktisk er en virkelig god pris for champagne! Denne er sågar både lokal og økologisk.

Den ene skal muligvis poppes til nytår, det skal jeg lige have snakket med nogle af vores gæster om.

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG