Browser Kategori

Christmas

Christmas

Julebord med et twist

48

Vores julebord.. Ser en smule.. Ja, anderledes ud, end de fleste andres. Jeg vidste godt på forhånd, at jeg ikke ville køre det fuldstændig traditionelt. Altså med guld og rødt. Nok mest af alt fordi jeg ville have et gennemført juletema i vores lejlighed. Her pynter vi op med kobber og alt det andet julepynt var i kobber. Derfor skulle bordet selvfølgelig også pyntes op i kobber.

Dernæst opstod det næste problem: hvilken slags dug, skulle vi have på? Den eneste vi havde i forvejen, var en sort én.. Det går da ikke til juleaften. Helst ville jeg faktisk have haft en mørkegrå hørdug på bordet, men eftersom pengene var knap, så faldt valget på en velourdug. Den kostede jo kun sølle 49kr. Det kunne vi lige overkomme. Men, så opstod det næste problem. Et problem jeg virkelig gruede over i længe.

.

5147

For hvilken farve skulle jeg egentligt vælge? Den skulle jo også gerne kunne bruges på andre tidspunkter af året end lige i julemåneden. Og så havde jeg faktisk forelsket mig en smule i denne farve. Ikke just særlig julet, må jeg jo nok indrømme. Dog har jeg gjort mit bedste for at gøre bordet så julet som muligt. Grankogler, bismarck stokke, knallerter, kobberfarvede lys, glimmer, æbler og julestjerner.

.

49

50

Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk, at bordet blev helt flot. Måske ikke helt lige så julet, som jeg havde ønsket, men heller ikke helt så ringe, som jeg havde frygtet. Dog synes jeg faktisk heller aldrig, at et julebord er rigtig julet, før alt maden kommer på og lysene bliver tændt og mørket dæmper sig.

Dog nød jeg faktisk selv, at det ikke var så traditionelt. Det må godt se lidt anderledes ud engang imellem og til tider er det kun godt at eksperimentere.

mellemlinjerne

Til næste år vil jeg helt sikkert have skaffet mig den mørkegrå hørdug og måske lave nogle flotte og anderledes bordkort i form af mini gaver eller lignende.

Hvordan dækker i jeres julebord? Helt traditionelt? Enkelt eller helt anderledes?

.

46

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Glædelig jul fra Odense

juleaften

Denne specielle aften har fået en helt igennem dejlig start. Vi har i dag hygget og fået lækker kiksekage (som mormor selvfølgelig selv har lavet). Der er selvfølgelig også blevet set den efterhånden traditionelle Disney’s juleshow, vi har fået mandariner og så har min mormor og jeg rigtig stået og hygget med julemaden ude i køkkenet, imens mændene har daset den på sofaen med Kung Fu Panda og Juleønsket i fjerneren.

Nu har vi så spist. For dælen, hvor var det godt! Mums. Det er nu ikke skidt med sådan en omgang julemad! Efterfølgende fik jeg pakket resterne væk, ryddet op og skyllet alt opvasken af – den er Sonny nu ved at vaske op og så går det løs.

mellemlinjerneDet går snart rigtigt løs! Bjerget af pakker skal pakkes op, men ikke ligesom i alle andre husstande. Der er vel mange forskellige gavetraditioner i det ganske land. Jeg kunne se på snappen, at nogle af mine veninder allerede har åbnet gaver i eftermiddags. Hos os gøres det først om aftenen og så rafler vi om at få lov til at åbne én af vores gaver. Så sidder vi og hygger os lidt længere tid med det.

Når der bliver slået en sekser, så må man pakke en gave op og så sidder man ellers og ser, hvad den enkelte pakker ud. Det er både sjovt og så suser man ikke igennem gaverne. Det er en tradition, jeg altid har holdt meget af og den bliver helt sikkert ført videre.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig dejlig aften!

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Juleønsker

2

Familien Massaro har netop været på besøg til noget rigtigt morgenhygge. Jeg havde bagt boller, som forresten blev virkelig gode (!!), og så sad vi ellers bare og hyggede med varm kakao. Det var virkelig skønt at bruge de første par timer på dagen med dem. Nu sidder jeg så bare og ser en julefilm på DR3.

Dagen i dag skal bare bruges på sofaen med en masse gode julefilm! Jeg har efterhånden fået set de fleste af filmene på min liste, men i dag skal jeg helt klart se The Grinch og måske også A Christmas Carol. Dem kan man altså bare ikke gå julen igennem uden.

mellemlinjerne

Den 23. december har altid været årets længste dag i min verden. Dagen inden juleaften. Maven er fuld af sommerfugle og man kan bare ikke længere vente til den store dag. Hyggen, den gode mad, gaverne, Disneys juleshow og ikke mindst det gode selskab.

Jeg har lavet en lille collage med nogle ting, som ikke ville gøre mig spor, hvis jeg fik dem i morgen. Det er nu nok lidt mere ønsketænkning end realitet, da mange af gaverne er virkelig dyre. Men derfor har man jo vel altid lov til at drømme lidt!

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

En rigtig julehilsen

28

I dag fik jeg afsendt de sidste par julekort, som jeg har haft skrevet til vor nære og kære. Jeg bliver altid selv så glad, når jeg får et julekort ind af døren – dét at vide, at der er nogen, der har tænkt på én og synes, at man lige skulle have en lidt speciel julehilsen. Det varmer virkelig.

Derfor tænkte jeg, at jeg selv ville sende et par julekort i år. Det er ellers ikke noget, jeg plejer at gøre, men det synes jeg lige, at vi skulle prøve i år. Det er lidt mere personligt; det er håndskrevet, været er par dage afsted i posten og så har jeg jo helt personligt selv brugt tid på at finde det helt perfekte kort.

mellemlinjerne

Jeg fandt en pakke med de smukkeste julekort i Bilka. De var endda sat ned og slet ikke til at stå for. Fem af dem så ud som foroven med det smukkeste guldfarvede mønster, medens de resterende fem også havde det smukkeste sølvfarvede mønster. De var helt perfekte!

Så nu er de sidste par kort sendt i dag. Jeg håber, at de vil vække glæde hos modtagerne.

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Mit kobberfarvede juletræ

212223

Selvom jeg havde sagt, at vi ikke skulle have noget juletræ i år – det havde vi jo ikke plads til – så endte vi alligevel med at købe denne fine lille sag i Ikea. Den kostede jo bare sølle 99kr og lyskæden blot 19kr. Det var jo ikke noget at sige til.

Alle de små kobberfarvede julekugler havde jeg fået af min mormor året forinden og de fine æbler købte jeg i fredags i Bilka, da de havde 50% på alt deres julepynt.

mellemlinjerne

Jeg er blevet rigtig tilfreds med vores lille juletræ – mest af alt fordi jeg ikke er gået på kompromis med noget. Det har været svært at finde noget ordentligt kobber farvet julepynt, men den er faktisk blevet helt fin alligevel – og så er den jo helt kobber farvet!

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Julegaveregn – Et fantastisk initiativ

17

Julen er en skøn tid, hvor man samles med familie og venner. Vi bager sammen, vi hygger os, pakker gaver ind og pakker gaver ud. Spiser lækkert mad sammen og danner en masse dejlige minder sammen. Vigtigst af alt er, at man gør det sammen! Og det gør vi jo. De fleste af os med familien. Det er en tid, som vi ser frem til, en tid som vi glæder os til hvert år.

Men for nogle, er tiden den værste på året. Og nej, det er ikke The Grinch, jeg snakker om, men en masse anbragte børn, der ikke har muligheden for at være sammen med deres familier. De får en lille gave ved kommunen og det er alt.

Igennem hele måneden har vi siddet og skrevet ønskelister og en del af os får også en del af de ting, som vi ønsker os. Men ikke disse børn. For dem er det en hård tid. En tid, der minder dem, om alt det de ikke kan få eller være en del af.

mellemlinjerne

Derfor har denne velkendte figur, Hr. Skæg, været med til at oprette et projekt, hvor de samler penge ind til disse stakkels børn, så de kan få en gave, som de ønsker sig. De kan for en gangs skyld få følelsen af, at der er nogen, der har tænkt på dem i denne tid. Og det bedste af det hele? HVER EN KRONE går ubeskåret til julegaverne. Målet er 800.000kr, men de er kun knap og nap halvvejs. Der er lang vej endnu, men med små donationer kommer man også langt!

Julen er en dyr tid. Det har min pengepung også mærket, men selvom livremmen er spændt ind, så har jeg alligevel valgt at donere 50kr til det fantastiske formål. En 50’er betyder måske ikke så meget for mig, men det kan gøre alverdens forskel for et barn her i denne tid. Derfor ville jeg lige gøre opmærksom på dette fantastiske projekt og håber, at så mange af jer som muligt, vil være med til at støtte det!

Julen er hjerternes fest, og den starter lige her.

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

8 julefilm du skal se inden juleaften

15

For at være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke engang selv kommet i gang endnu.. Det er egentligt lidt for dårligt, når nu jeg sidder og skriver sådan et indlæg. Måske bare en smule, ikke?

Jeg synes, jo ældre at jeg bliver, jo sværere bliver det at komme sådan rigtigt i julestemning. Det tager lidt ekstra. Dog har jeg fundet ud af, at en rigtig god måde at komme i julestemning på er ved at se nogle rigtig gode julefilm. Derfor har jeg her samlet mine absolut yndlings julefilm!

mellemlinjerne

Halvdelen af filmene er dog ved at være nogle rigtig juleklassikere, men klassikere, som man aldrig nogensinde bliver træt af. Min all time favorite er og bliver A Christmas Carol, men film som Tror Du På Julemanden, Polar Expressen og The Grinch rammer stadigvæk noget dybt inden i mig, som jeg ikke kan forklare. Det må vel være det, hvad man kalder for rigtig julestemning.

Så hvis du ikke rigtigt er kommet i julestemning endnu, eller bare ikke har noget bedre at give dig til, så har du her en liste over nogle af de bedste julefilm, der findes.

Hvilken julefilm er din yndlings?

RELATEREDE INDLÆG