Browser Kategori

Christmas

Christmas

Juletræs jagten

Indlægget er sponsoreret og lavet i samarbejde med juletrae.com

Julen står snart for døren. Med listige skridt får den sneget sig ind på os og førend vi ser os om, så er det jul. Personligt synes jeg altid, at december måned farer derud af. Det skyldes nok, at man har så meget at se til. Selvom jeg synes, det er rart at have en masse hyggelige juleplaner for måneden og få lavet en masse julerier, så kan man godt ind i mellem føle sig en smule overrumplet. Der skal både være tid til julemad og julebag, julefrokoster og julekalender, kalenderlys og julegaver, julemarkeder og juleslik, julefilm og julemænd og julegøjl og..

You get the point. Før man ser sig om, er måneden ovre og nå ja, så skal man da også ud og have fat i et juletræ. Det er ikke rigtig jul uden et rigtig juletræ. Det siger de i hvert fald. Det er næsten skamfuldt at komme igennem december uden et juletræ. Men hey, hvorfor ikke gøre det lidt nemt for sig selv?

Der er mange ting, der er værd at forberede og så gør det altså ikke noget at springe over, dér hvor gærdet er lavest. Så er der også mere tid til alle de andre ting! Hos Juletrae.com kan man gøre det nemt få sig selv og bestille et juletræ hjem – direkte til døren. Det er da smart! Du kan også finde dit juletræ og købe online. 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Kolding Hus julemarked og lys festival

Min lørdag foregik i Kolding hos min bedste veninde, sødeste Camilla. Udover at bage honningkager (som I kan læse om her) gik vi os en tur op forbi Kolding Hus, som jeg så ofte i mine teenageår har besøgt og troligt siddet på plænerne foran – men aldrig begivet mig ind i før.

Det lavede vi om på den anden dag! Vi skulle nemlig til julemarked. Vejret var mildest talt elendigt og jeg frygtede meget for selve julemarkedet. Mine forventninger var ikke så store, for jeg forventede kun, at der ville være et par boder i gården og samtidig silede det ned. Ikke ligefrem ønsketænkningen.

Mine fordomme kom dog til skamme. Der var ikke meget ude i gården, men derimod var Kolding Hus fyldt op med juleboder fra top til tå. Det var utrolig hyggeligt og en vældig sjov oplevelse at gå på opdagelse i de gamle lokaler og opdage, hvad der gemte sig i det næste rum – og det næste efter det.

Efter vi havde været på julemarkedet, gik vi ud i byen for at finde os noget at spise og vente på, at mørket så småt skulle lægge sig over Kolding by. Der skulle nemlig være lys festival i byen, som vi havde set frem til.

Flere af byens bygninger var badet i det fineste lyskunst og det var nærmest som en skattejagt at finde frem til de belyste bygninger. Det var en virkelig fin måde at slutte vores hyggelige dag af på <3

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Hjemmelavede honninghjerter i lange baner

Som I kunne læse på bloggen lørdag, var jeg et smut i Kolding i går for at besøge sødeste Camilla. Vi havde i længe aftalt, at jeg skulle besøge hende, så vi sammen kunne tage på Kolding Hus julemarked. Siden hen fik vi flere og flere idéer til, hvad vi kunne bruge lørdagen på.

Vi fik både byttet julegaver, drukket varm kakao, hørt en masse julemusik, set julefilm og julelys og lys festival i Kolding centrum – og sidst, men ikke mindst, fik vi bagt en masse honninghjerter.

Tilbage i begyndelsen af oktober måned kom Camilla på besøg hos os. Her brugte vi dagen på at lave fordej til honninghjerterne, som siden hen har stået i vores køleskab og ventet på, at tiden var den rette. Foruden julegaver havde jeg derfor også den fine fordej med i toget mod Kolding i går.

Det har været sjovt at være med i og følge den lange proces bag vores hjemmelavede honninghjerter. Jeg har personligt aldrig selv lavet eller fået hjemmelavede honninghjerter før, så for mig har det været lidt ekstra specielt. 🙂

Vi lavede honninghjerter i fire forskellige størrelser. Lige fra små hapsere til store honninghjerter, hvor vi kan skrive en lille hilsen på, når de er helt færdige.

Til udstikningen havde vi sat noget klassisk julemusik på, hvilket gjorde det hele lidt ekstra hyggeligt. <3

Alt i alt fik vi lavet nok en seks stykker bageplader fuld af honninghjerter. Jeg har fået min andel med tilbage til Odense, som nu skal stå i køleskabet et par dage under et fugtigt viskestykke, inden de skal overtrækket i chokolade – og evt. have lidt ekstra pynt. Jeg GLÆDER mig til at sætte tænderne i det endelige resultat!

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Hyggelige december morgener og en lørdag i julens tegn

Min lørdag startede forholdsvis tidligt, da jeg lidt over 9 skulle med bussen ind til banegården – jeg skal nemlig til Kolding, hvor jeg skal besøge skønne Camilla. Vi skal rigtigt julehygge!

På dagens program er der bl.a.: julemarked på Kolding Hus, bage honninghjerter, bytte julegaver og Kolding Lys Festival. Det bliver en helt igennem magisk lørdag for mit vedkommende. <3

Lørdagen startede også på skønneste vis. Jeg lå og puttede med Kenneth, som var kommet meget sent hjem fra ESL, hvorefter jeg stod op og gjorde mig klar. Han lavede kaffe til os og sammen sad vi og hyggede os med kalenderlyset tændt og Go’ Morgen Danmark i TV’et. Jeg elsker december morgener, der er bare noget helt specielt og hyggeligt over dem.

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Christmas, Style

4 vidunderlige vinter strik

1 / 2 / 3 / 4

Jeg er en sucker for striktrøjer. Virkelig. Min samling er efterhånden også halv stor, men selvom jeg efterhånden har mange lækre striktrøjer, så har jeg alligevel ikke nogle med rigtig vinter tema.

Specielt den første striktrøje med det fine røde vintermønster er jeg faldet helt og aldeles pladask for!

Har I en favorit? 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Vores jule eventyr i Tivoli

De sidste par indlæg har i stor stil handlet om Tivoli og vores Københavner tur. Vi havde simpelthen bare sådan en skøn tur med en masse skønne oplevelser. Lørdagen var dog uden sammenligning den bedste dag. Dagen hvor vi skulle besøge Tivoli og jeg skulle få indfriet min drøm: at se julebelysningen i Tivoli – by night.

Det var en helt igennem magisk oplevelse. Vi ankom tidligt på dagen og havde derfor mulighed for at se Tivoli i alle dets nuancer over dagen. Julepynten var så henrivende smuk i dagslyset, men endnu mere betagende, da mørket lagde sig over os. Det var som at træde ind i en eventyr verden. Omgivet af magi og mystik.

Særligt betagende var de fascinerende hænge træer. Eller hvad man nu skal kalde dem. Det så så fantastisk ud med de mange lyskæder, som snoede sig om de hængende grene og bevægede sig i takt med vinden.

Der var desværre så fuld af mennesker i Tivoli, at det var svært at komme ordentligt rundt og få set det hele. Dagen lang blev folk lukket ind, nærmest uden nogen ende. Det kunne man tydeligt mærke, når man gik rundt. Specielt da vi nåede spisetid var Tivoli så stuvende fuld. Heldigvis havde vi fået set det hele til den tid og kunne tage lykkeligt videre ud i byen <3

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG

Christmas

Magi i Tivoli

Vi kom i går hjem fra den mest magiske weekend, jeg i længe har haft. Weekenden var fuld af magi, hygge og nærvær. Specielt vores dag i Tivoli var noget helt specielt. Her var vi inde i Tivolis koncertsal og så Nøddeknækkeren, som er en virkelig hyggelig og smuk ballet. Tiden fløj afsted og før vi så os om, var forestillingen ovre og det samme var vores fortryllende dag i tivoli..

Kort før middag ankom vi, hvor vi gik rundt omkring i Tivoli i dagslys. Jeg har kun været i Tivoli én eneste gang forinden, hvilket er 11 år siden – da jeg gik i 7. klasse. Det er dæleme længe siden! Jeg har i længe gerne villet besøge Tivoli, specielt i julen og se de mange fine julelys, som jeg havde hørt så meget om.

Jeg var bestemt ikke skuffet! Det var som et eventyr at træde ind ad portene. Der var smukke bygninger, nostalgiske karruseller og de fineste krummelurer alle vegne. Der var så meget at kigge på og efter – jeg er sikker på, jeg helt sikkert ikke fik snuset det hele ind!

Vi har aftalt, at vi vender tilbage igen til sommer, hvor temaet nok bliver fest og ballade. Med turpas, candyfloss og hele molevitten! Jeg glæder mig til at vende tilbage! 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

RELATEREDE INDLÆG