Browser Kategori

Budapest

Budapest, Wanderlust

Da jeg blev 1/3 millionær

40Det har vidst ikke undgået nogens opmærksomhed, at jeg skal afsted til Budapest lige om lidt. Det har været reklameret bredt på bloggen og det er der ikke noget at sige til – jeg er nemlig edder spændt!

MEN man kan altså ikke tage på ferie uden at få vekslet noget valuta til turen. Det tog jeg så forbi Forex Bank og gjorde i mandags. Jeg havde godt hørt en del om den ungarske valuta, forinten og jeg havde ofte stødt på sammenligningen med matador penge. Den ungarske valuta er nemlig ikke så meget værd, specielt ikke i forhold til den danske krone, så da jeg skulle have vekslet penge, endte jeg ud med at få én 3. del af en million udbetalt.

Dét var nu en ret surrealistisk følelse, da den søde ekspedient sad og talte lidt over 300.000 sammen for mig.

.

4142

Læs også: I dag rejser vi til London

Nu hvor jeg sidder med pengene i hånden, kan jeg rigtigt mærke, hvor tæt på det efterhånden er. Noget af det bedste ved at rejse er for mig, når man har fået vekslet valutaen og sidder med de fremmede penge i hånden. Jeg er vældig fascineret af udenlandske sedler og synes, de er så smukke og farverige – og så fortæller de jo alle en historie om det land, som man skal til at besøge.

RELATEREDE INDLÆG

Budapest, Wanderlust

Under 2 uger til Budapest – Dette skal vi opleve

21

Om bare 13 dage går turen til Budapest, Ungarn – en rejsedestination, som vinder større og større indpas på markedet og en by, som efterhånden er på alles munde. Klikker man sig bare en smule rundt i bloggerverdenen, så vil man også støde på diverse beretninger og skønne fortællinger om denne forholdsvise “nyfundne” perle og det vrimler med de skønneste billeder derfra.

Undersøger man så Budapest lidt nærmere, så finder man også hurtigt ud af, at priserne er aldeles formidable og byen er det oplagte budget rejsemål – specielt hvis man gerne vil have så mange oplevelser som muligt for pengene, for foruden de fine seværdigheder, som byen byder på, så er det i sandheden også en kulinarisk hovedstad.

Det har bestemt ikke været svært for min veninde og jeg at finde ting, som vi skulle opleve og se på vores tur. Hun kom forbi i lørdags, hvor vi lavede “strategiske planer” for turen, så vi kunne få mest muligt ud af vores tid dernede. Vores største problem under planlægningen var dog at få tid til det hele, da vi hen ad vejen fandt flere og flere ting, som vi også bare måtte opleve. The struggles!

Her er nogle af de ting, som vi bare SKAL opleve på turen:

.

131422

Seværdigheder
Budapest har mange skønne seværdigheder at byde på! For at være ærlig, så vidste jeg ikke rigtigt så meget om byen og dens skønheder, inden jeg gik i gang med research til vores ferie. Min viden var rent faktisk lig nul. Efter at have klikket rundt på diverse guides, så er jeg dog blevet en del klogere og der er SÅ meget, som jeg gerne vil se, når vi om 13 dage ankommer til Budapest.

Det gælder bl.a. de 3 ovenstående seværdigheder; Fiskerbastionen, Parlamentet og Gellerthøjen. Foruden de 3 skønheder, som jeg nok glæder mig mest til, er følgende seværdigheder også på vores skema: Margretheøen, Borghøjen, Shoes by the Danube, St. Stephen’s Basilica, Vajdahunyad slottet, Heltepladsen og Det Jødiske Kvarter.

Læs også: Tøsetur til Palma

Læs også: Gåtur til Magaluf

.

2423

Museumsbesøg
Som altid er min veninde og jeg ude på også at lære lidt, når nu vi er et nyt sted. Vi har fundet 2 spændende og vældigt interessante museummer, som vi ser frem til at besøge i løbet af vores uge i Budapest. Det drejer sig om Hospital In The Rock og Terror Haza.

.

2526

Mad
Vi har planer om at spise os igennem Budapest. Haha. Du skal ikke lede længe på nettet for at forelske dig i 20+ restauranter, som du bare MÅ prøve, når du er i byen. Det er bare en smule svært, at få dem alle prøvet – for der er mange, som bliver anbefalet på samtlige blogs og guides. Vi har derfor besluttet os for, at vi SKAL have afprøvet bl.a. Costes Downtown (michelin restaurant), Street Food Karavan i Det Jødiske Kvarter, Mazel Tov, Hummus Bar og Burger Market.

Som de to kaffetosser, som vi er, så vil vi bl.a. også gerne et smut forbi My Little Melbourne og Kontakt Kaffebar, samt prøve nogle af de anbefalede drinks på Tuk Tuk Bar og Szimpla Kert.

Jeg tror bestemt ikke, at vi kommer til at sulte! Vi må derimod nok trille hinanden rundt i byen, når vi når hen mod slutningen af vores rejse. 🙂

Læs også: London Food Hall MUST

Læs også: Mallorca foodspam

.

2728

Oplevelser
Foruden alle de andre spændende ting, som vi har planer om på vores tur, så ville det heller ikke være en rigtig tur til Budapest, hvis man ikke udnyttede sig af nogle af deres populære spasteder til formidable priser. Vi har planer om at besøge Palatinusbadene, slappe af og måske også få os en omgang massage (just what I need!).

Samtidig ville det også være en alvorlig forsømmelse ikke at få besøgt én af byen populære ruinpubs, som Fogasház (se ovenstående billede). Jeg glæder mig helt abnormt meget til at besøge det sted, som anbefales på næsten samtlige guides på nettet.

Læs også: Bådtur langs Mallorcas kyst

Læs også: Oslo turen

RELATEREDE INDLÆG

Budapest, Wanderlust

Vi har lige bestilt en tur til..

141312

BUDAPEST!

I har sikkert alle, ligesom jeg, hørt så meget fantastisk om den skønne by og helt ærligt, så har byen faktisk været på min top 10 liste de sidste 2 år. Der er noget ved det skønne og autentiske byliv, som gør byen helt speciel. Dét og de åndssvagt lave priser for en tur dertil.

Min veninde og jeg havde egentligt snakket om at tage til Marrakesh en tur, men pludselig kom der et studentergilde i vejen og så kunne vi først tage afsted dagen efter, vi oprindeligt havde planlagt. Det var egentligt også fint, hvis ikke det var på grund af rejsetiderne, som ændrede sig markant. Pludselig gik vi fra at skulle flyve 4 t og 10 min til pludselig at være afsted i +10 timer, med stop undervejs, og 26 timer for hjemturen. Nej tak.

Læs også: London Moments

Marrakesh bliver ikke til noget i denne omgang, desværre, MEN så tager vi da bare til Budapest i stedet. Min rejsemakker bliver endnu engang min skønne veninde, Camilla, som jeg sidste år var på Mallorca og i London med. Vi har faktisk i længe snakket om Budapest, men det er altid bare blevet ved snakken, indtil nu! 🙂

Vi rejser i juli – den varmeste måned i Budapest på hele året – og vi er allerede godt i gang med at planlægge alle de ting, som vi skal se, prøve, smage og opleve.

Mulighederne er mange, men har du et godt tip, så modtages de med kyshånd!

RELATEREDE INDLÆG