2 stilsikre investeringskøb til garderoben

360923

Jeg er på det seneste (altså ca. ét års tid) blevet rimelig glad for at købe lidt dyrere, men sikre items til min garderobe. Der er specielt blevet brugt lidt ekstra penge på sko og jeg har blandt andet erhvervet mig dem, dem og dem det sidste år. Det er specielt mærket Adidas, der har vundet et større indpas i min garderobe (og stadig gør), men også min lidt finere sko samling er blevet udvidet med et par fine laksko fra Bianco og et investeringskøb i et par skønne læder chelseas fra Kiomi.

Det kan betale sig at investere i et par lidt dyrere items – hvis du behandler dem ordentligt kan du nemlig få glæde af dem i mange år fremover. Jeg har derfor fundet to lækre investeringskøb, som du med sikkerhed vil få glæde af i lang tid:

1. Den sorte læderstøvle
Min kærlighed for fine sorte læder sko er stor og jeg fik derfor også med det samme øje på de fine støvler fra Billi Bi ovenover. De er virkelig fede, stilrene og har alligevel lidt kant. Det er støvler som disse, der er med til at løfte et outfit og være den berømte prik over i’et. Jo, de er lidt dyrere end discount skoene fra fx VRS (som jo ellers også laver nogle fine budget venlige støvler), men de er helt sikkert investeringen værd. Med sådan et par støvler er du så godt som dækket ind de næste par år, så længe du altså bare plejer dem ordentligt. Støvlerne er nemlig lavet af ægte kalveskind, så hvis du bare sørger for at få dem smurt lidt en gang i mellem (selvom skindet er “dødt”, så kan du stadigvæk sammenligne det med din egen hud fx; en velplejet og fugtet hud holder bare længere og det samme er tilfældet med læderstøvler).

2. Guld ur med wow-faktor
I den klassiske basis garderobe skal man altså også have et armbåndsur. Har du endnu ikke fået investeret i et pænt ét, så er det på tide at få det gjort. Jeg synes godt, man må skeje lidt ud, når man kigger på ur (du må selvfølgelig skeje alt det ud du vil altid). Det behøver ikke at være helt vildt og med en masse bling bling, men noget så simpelt som en sort skive, kan altså gøre en stor forskel. Personligt har jeg en stor svaghed for sorte ure, men dette ur fra Obaku er seriøst flot med den rosaguld ramme.

.

To flotte investeringskøb til garderoben i følge mig. Er du interesseret i de fine støvler, så kan jeg afsløre, at de desuden er på tilbud lige i øjeblikket, så du sparer 449kr. Følg linket for at komme til Billi Bi udvalget. Har du, ligesom jeg, også en svaghed for fine ure, kan du se hele udvalget lige her.

Kram,

signature

Et outfit med bare ben og solbriller

3029

Solbriller, Sunz // Top, VRS // Nederdel, H&M // Halskæde, Jane Kønig //  Taske, H&M // Sandaler, VRS

Sikke en dag vi havde i går! 28 grader!! Sommeren er da vidst rigtig kommet til Danmark – for et par dage til låns.. De lover nemlig torden og regn torsdag/fredag, så det er med at nyde det, mens det er her!

Det fik vi så sandelig også gjort i går: Jeg havde tidligt fri fra arbejde (13:30) og da jeg kom hjem, var det på med løbetøjet og så smuttede vi ellers ned til åen og løb os en lille 3 kilometers tur. Turen føltes hårdere end normalt, men varmen og fugten fra vandet, kreerede en lidt lummer og tung atmosfære nede ved åen – Men vi klarede det da! Og samtidig fik vi nydt det gode vejr.

Om aftenen skulle vi hjem og spise hos min kærestes bror og hans lille familie, som altid er så hyggeligt. Det havde jeg virkelig set frem til, da vi ikke havde været sådan rigtigt sammen med dem siden min fødselsdag, hvilket snart er en måned siden. Det var derfor også godt tiltrængt. Vi besluttede os for at gå turen hjem til dem, knap 3 kilometer hver vej. Vejret var jo også lige til det, så jeg hoppede i en nederdel og min nyeste top, mine sandaler og så ellers bare på med mine nye solbriller.

Nu sidder jeg så bare og håber, at mine blege ben tog bare liiiiidt imod solen i går – det kunne de godt have godt af. :o)

Kram,

signature

Det perfekte outfit til storbyrejsen syd på

11

Marc Jacobs øreringe // T-shirt // Denim nederdel // Adidas sneakers

Kigger man ud af vinduet, så er der ikke meget glæde at finde i vejret lige for tiden. Det er gråt, det er trist og desværre også vådt meget af tiden.

Maj måned var præget af høj sol, lune aftener og glædelige begivenheder ude i det fri. Det var en dejlig tid, hvor jeg sjældent havde meget mere på end en let kjole. Desværre har det ikke været tilfældet i juni måned. I næste uge siges det, at der skulle være noget godt sommervejr på vej igen – indtil da sidder jeg og drømmer mig til uge 26, hvor min bedste veninde og jeg tager turen mod Budapest; Budapest, der i øjeblikket har omkring 30 grader om dagen. Åh, hvor jeg glæder mig!!

Jeg glæder mig til at kunne rende rundt i bare ben og arme, kunne nyde nogle lækre drinks og se en masse nyt. Lige pt. drømmer jeg specielt om at kunne rende rundt i ovenstående outfit dernede. Det ville bestemt ikke være dårligt!

Kram,

signature

Et simpelt sommer outfit og lysten til GUL

06

Jeg har den seneste uges tid været plaget af en rallende hals, store mængder hoste og et hoved, der har været fuld af snot. Lyder det ikke bare dejligt?

I går havde jeg heldigvis fri, så det var den oplagte mulighed til at smide mig på sofaen under et tæppe, i nattøj selvfølgelig, og “pleje” mig selv, så jeg forhåbentligt kan blive fri for forkølelsen hurtigst muligt. I weekenden får jeg nemlig besøg af nogle søde venner og det er meningen, at vi skal i byen – forkølelse er derfor et stort no go.

Læs også: Havnekulturfestival på en strålende dag

Om ca. en times tid står på arbejde for mit vedkommende, stadig en smule ør og med strepsilsene klar, glæder jeg mig alligevel til at komme afsted, også selvom det står på en 12-22 vagt. Jeg duer ikke til bare at sidde herhjemme. :o)

Nu hvor jeg så er plaget af denne dumme forkølelse, synes jeg, at det var et godt tidspunkt at se tilbage på et fint outfit, som jeg havde på i sidste uge – specielt nu hvor jeg føler alt andet end lyst til at gøre noget ud af mig selv disse dage.

.

0705

Halskæde, Jane Kønig // Top, VRS // Jeans, VRS // Taske, H&M // Sneakers, Adidas

Jeg købte den fine top i Bilka i sidste uge – jeg kunne simpelthen ikke stå for den og så kostede den mig bare sølle 99kr, det er der jo ikke noget at sige til. Jeg har allerede haft den på et par gange den sidste uges tid og jeg synes simpelthen bare, den er for fin med et par lyse jeans.

Vi har den også i to andre farver, Camel og gul.. Jeg overvejer lidt at erhverve mig endnu én – den er super dejlig at have på, materialet er skønt og så er den super fin og enkel. Den gule kunne være ret fin her til sommer.. Problemet er bare, at jeg aldrig har ejet noget i gult før og jeg er lidt farveforskrækket i forvejen – så nu må vi se, om jeg tør at give efter for den gule lyst 🙂

Kram,

signature

2 flotte sommer looks – perfekte til det gode vejr

Vejret har været helt igennem fantastisk de sidste par uger og det gode vejr siges at fortsætte! Jeg håber, at I virkelig får nydt solen og får tilføjet nogle gode minder til samlingen. Selv er jeg i dag taget afsted til Eventyrløbet, som er en stor begivenhed og betydningsfuld dag for mange i Odense – det er det også blevet for os efter sidste års store success. Vi skal hygge med min kærestes bror og hans familie derude og jeg håber noget så inderligt, at det bliver en skøn dag. :o)

Det gode vejr udenfor har virkelig sat fut i min shoppelyst og jeg synes hele tiden, at jeg mangler en kjole, et nederdel eller noget andet fint (og ikke mindst let!) til de varme dage. Jeg har snuset lidt rundt på nettet og har fundet den fineste kjole hos Saint Tropez med flotte flæsedetaljer, som fås i både rosa og sort – jeg har lidt svært ved at vælge en favorit af de to og har derfor sammensat dem med dertilhørende Daniel Wellington ure, som vil være super fine til to forskellige sommerlooks.

69

Summer Flirt – Det første look jeg har mikset sammen har den rosa kjole i fokus. Normalt er jeg ikke så god til farver, men jeg er helt solgt overfor denne kjole. For det første, så er jeg helt vild med det fine og diskrete snit i kjolen og de flatterende flæser. For det andet, så er farven jo bare for skøn, specielt til sommer brug! Forestil jer lige denne farve til et par solbrune ben – lækkert!

Endnu engang har jeg siddet og sukket lidt over Daniel Wellington urene og fandt en hjemmeside, Uniwatches, som har tilbud på de mange forskellige ure. Her faldt jeg så over det fine Grace Glasgow ur, som jeg synes går rigtig godt til den romantiske kjole og virkelig understreger den sommerlige feminitet i looket.

.

70

Classic Stroll – Dette outfit er i den grad mere klassisk og safe, hvis man nu ikke er så vild med at klæde sig i farver. Kjolen er virkelig yndig i denne farve og kan desuden styles på en hvilken som helst måde i og med, den er så neutral i denne farve. Smid en læderjakke udenover for det rå look, et sjal om skulderne for et romantisk look.. Kun fantasien sætter grænser med sådan en kjole. Kør den klassiske stil hele vejen ud med Daniel Wellingtons York ur.

.

0923

Er du, ligesom jeg, blevet inspireret og fristet til noget sommer shopping, så kan du finde flere kjoler her og finde flere Daniel Wellington ure her, som du lige for tiden kan spare en masse penge på.

Kram,

signature

Older posts