24 års fødselsdag

86

Som I kunne læse på bloggen i går, fyldte jeg 24 år. Det var en rigtig dejlig dag, som startede kl. 6:30, da mit vækkeur ringede. Jeg vågnede til duften af nybagte boller og friskbrygget kaffe – ikke en skidt duft at starte til, kan jeg fastslå! En smule træt og forvirret vadede jeg ud af soveværelset, stadig i ført nattøjet, og så, at min kæreste stod klar med lune boller, smurte og klar til indtagen. Kaffen var endda også hældt op. Jeg skulle bare sætte mig ned og gå i gang.

Det var en skøn overraskelse. Min dag kunne umuligt have startet meget bedre. Én ting var sikkert; der skulle EN HEL DEL til for at ødelægge min dag! 🙂

.

8788

På arbejdet var mine kollegaer rigtig søde og ønskede mig mange gange tillykke (af flere omgange, som det gik op for dem, at det var min fødselsdag – jeg er ikke typen, der flager så meget med sådan noget normalt, kun på bloggen. :P). Jeg havde en skøn og forholdsvis kort arbejdsdag og da jeg havde fri skyndte jeg mig hjem og gik i gang med at pynte op til min fødselsdagsfest.

Om aftenen kom min skønne svigerfamilie så forbi – Sonnys to brødre, svigerinden, niecerne, hans mor og også hans mormor. Vi havde en rigtig hyggelig aften i hinandens selskab og jeg fik nogle gode gaver, som jeg blev rigtig glad for. 🙂

Læs også: 5 ting om mig

Nu glæder jeg mig bare til at blive fejret af min egen familie, som tager turen herover på Grundlovsdag til en omgang grill hygge, så jeg krydser fingre for godt vejr i næste uge!

Kram,

signature

Jeg bliver 24 år i dag – En snak om tiden

60

Så blev det d. 29. maj. Endnu et år er gået og jeg er nu blevet 24. Det er lidt spøjst at tænke på, synes jeg. 24 år og de er bare gået så hurtigt. Jeg snakker ofte her på bloggen om tid. Det gør jeg, fordi tiden er meget kostbar for mig. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne være bedre til ikke at tænke over det, men det kan jeg ikke.

Du kan kalde det for en svaghed – at jeg tænker så meget over tiden og bekymrer mig over, om jeg nu får lige så meget ud af den, som jeg ønsker. Om jeg opnår de ting, som jeg gerne vil kunne kigge tilbage på med et smil på læben. Tid er uden tvivl mit kryptonit. På det ene punkt er jeg tiden, tiden er mig og på det andet punkt, er det min akilleshæl. Min svaghed er også samtidig min styrke. Styrken ligger i min bevidsthed omkring tiden og hvor dyrebar, den egentligt er. Jo, det kan da godt være, at jeg planlægger meget af min tid, men planlægningen gør også til tider, at jeg får oplevet nogle ting, som jeg ellers ikke ville have gjort. Skulle det ske at spontaniteten stod og bankede på en dag, så skulle jeg heller ikke være for bleg af mig til at lade mig rive med.

Hvordan har du det med tiden? Tænker du også over det nu og da, eller er tiden blot noget, der går?

Kram,

signature

Sjovt gensyn med mit 17 årige -jeg

gammelt4

En tanke strejfede mig den anden dag og før jeg havde set mig om, var tanke blevet til handling og jeg sad nu og ledte efter min gamle Myspace profil. Husker I Myspace? Jeg tror aldrig det nåede at blive SÅ stort herhjemme, men vi var nu alligevel en del, der havde fået nok af Arto (det var jo top barnligt, hvis du spørger mit stolte teenage-jeg).

Det var den gang, da personificerede layouts og kilometer lange introduktioner var in. Jeg husker, hvordan jeg brugte flere timer på at sidde og pille i HTML koder for at få så fedt et layout som overhovedet muligt. Man skulle jo gerne imponere de besøgende, når de klikkede sig ind forbi éns profil. Jeg var kæmpe fan af sociale medier og i mine teenageår har jeg nok været mere inde i det end langt de fleste af mine jævnaldrende. Var der et socialt netværk på nettet, så har jeg nok haft en profil derinde. No matter the language. Jeg har haft profiler på det tyske SchülerVZ (jeg var vel Sønderjyde med tyske venner), rumænske Faces (min roomie på efterskolen var rumæner) og så er der jo selvfølgelige de mange amerikanske og engelske sites som Myspace, Mibba, VampireFreaks med videre. Jeg var over det hele, haha.

Læs også: 10 ting om mig

Jeg er i sandheden af Generation Z og ønskede så vidt som muligt at sætte mit præg på alt og ikke mindst at skille mig ud og vise min individualitet frem for alle – det gjaldt jo om at vise samtlige, at jeg da i hvert fald ikke var ligesom dem. Det gik jeg utrolig meget op i dengang, at skille mig ud. Du har nok lagt to og to sammen efterhånden (hvis du altså har magtet at læse hele vejen igennem teksten til nu): jeg havde på nuværende tidspunkt en fortid som værende emo/goth/alternativ, kald det, hvad du vil.

.

gammelt5gammelt3

På ovenstående billeder ser I mit 17 årige jeg – dette var tidspunktet i mit liv, hvor jeg virkelig prøvede på at finde ud af, hvem jeg var og det var i sandheden en forvirrende tid. Kort tid forinden havde jeg droppet mit alternative og meget sorte og dystre look, som jeg faktisk havde kørt i hele 4 år, altså ca. 1/4 af mit daværende liv. Det var noget af en omvæltning, hvilket i høj grad også kom til udtryk i min stil.

Nu har jeg så undladt at vise de helt slemme stil billeder, haha. Så her har I de “gode”. :o)

Læs også: SoMe ambassadør, mini mor og linedance – lær mig bedre at kende!

.

gammelt2

I denne periode nærmede jeg mig mere og mere det naturlige look, i hvert fald hvis man tager min sorte periode i betragtning – det var også i denne periode at jeg løsrev mig fra glattejernet, som jeg ellers trofast havde pint mit hår med flere gange dagligt de sidste 4 år. Det var helt sikkert ét af de bedre valg, som jeg foretog mig i denne periode, hæhæ.

Foruden et lidt mere “farverigt” valg af påklædning lod uafhængigheden af glattejernet mine krøller komme til livs – det var som om at undertrykkelsen af bølgerne i håret fik dem til at springe endnu mere ud, end de tidligere havde gjort (se ovenstående billede). Jeg lignede derfor en helt ny person. Mine forældre var specielt glade for, at jeg havde lagt den sorte hårfarve, eyelineren og (de fleste) nitter på hylden. Til min mors store skuffelse beholdte jeg min glæde for rockmusik og mine mange CD’er røg derfor ikke med i skralderen. :o)

Læs også: Lækre august toner

CD’erne.. Noget som den nye generation aldrig vil opleve glæden ved. Hold nu op, hvor har jeg brugt mange penge på CD’er og jeg elskede at smutte i Fona (RIP) hver gang til den første og købe CD’er for mine hårdt tjente lommepenge. Kan I huske, da man skulle vælge TV møbel ud fra, om der var plads nok til sine CD’er? The struggle!

Åh, det var tider dengang.

.

Jeg håber, I nød gensynet med mit 17 årige jeg. Det var i hvert fald en fornøjelse at skrive indlægget og komme en tur down the memory lane. 🙂

Hvad prægede mest hos jeres 17 årige jeg?

Kram,

signature

Min lillebror blev slået, mobbet og holdt udenfor fællesskabet

59

Min lillebror, Simon, er, som nogen af jer måske allerede ved, autist og har helt specifikt Aspergers syndromet. På tidspunktet hvor han fik diagnosen stillet, var autisme ikke noget, som man havde hørt så meget om, som i dag. Min familie stod også overfor noget helt nyt og det var svært, fordi autisme er noget meget abstrakt, så at sige, og svært helt præcist at sætte en finger på. Det skyldes bl.a. at der findes så mange forskellige grader af autisme, det såkaldte autismespektre.

Når vi som familie ikke altid har haft lige let ved diagnosen, så har det mildest talt været svært for Simon. Én af de helt store kendetegn ved den gængse autisme er, at de har utrolig svært ved at omgå sig socialt. Det har Simon i den grad også, specielt da han var lidt yngre endnu.

Desværre havde Simons klassekammerater ikke den store forståelse for hans diagnose, selvom min mor havde været ude i klassen og forklare dem, hvad det betød. Det havde den helt modsatte effekt; mobningen intensiverede og den helt nye fascination i klassen var; hvor man kunne gøre en autist sur.

Læs også: Mange venner? Nej tak!

Det gik faktisk hen og blev så alvorligt, at Simon den ene dag ikke kom hjem fra skole. Forholdvis hurtigt gik det op for familien, at der var noget galt; Simon har altid været meget punktlig (grundet diagnosen) og nu var der efterhånden gået en time. De tog derfor ud at lede efter ham og ham han rystet og forslået på legepladsen, hvor han sad og gemte sig under klatretårnet og rokkede uroligt frem og tilbage. Han var nærmest ikke til at komme i kontakt med. Chokerede og bange fik de ham med hjem og her fik min mor tvunget ham til at forklare, hvad der var sket – for et eller andet var der jo hændt.

Efter skole havde en gruppe på omkring 10 mand holdt ham tilbage og var begyndt at slå ham og kalde ham grumme ting, imens de stod og filmede ham. Det skulle på youtube, sagde de, så folk kunne se, hvor sur en autist kunne blive.

Familien var rasende. Vi havde godt været klar over, at der var et eller andet på færde, men når Simon nægter at snakke om det, så er det altså svært at finde ud af. Min mor fik fat i skolen, som prøvede deres bedste på at få løst sagen, men i en lille bitte by, hvor alle snakker om hinanden og man ikke er gode til at omfavne forskelligheder, så var det så godt som umuligt.

.

61
60

Min familie endte med at flytte tilbage til vores hjemby og Simon skiftede skole. Her mødte han hans (stadig) bedste ven, Vincent, som også er autist (dog udadvent). Det var vendepunktet for Simon.

Simon var dog præget af den frygtelig episode ude foran skolen i meget lang tid efter. Min mor har sagt, at hun ofte vågnede om natten ved, at han lå og skreg i søvne og havde nogle meget slemme mareridt.

Læs også: Lion; En sand historie om Indiens forsvundne børn

Mobning er fandens værk og det er de færreste, der ved, hvilke konsekvenser det faktisk har for de pårørte. Min lillebror levede med mobning i godt og vel 2 år uden at medregne følgerne og han var plaget af det i mange år efter. Tro mig, om han ikke stadigvæk til dels er præget af det.

Desværre er mobning en daglig kost for nogen børn og mange oplever desværre at blive udsat for nogle grusomme ting, som vil påvirke dem sammen resten af livet. Er du også imod mobning, kan du være med til at støtte Red Barnets kamp mod mobning lige her, sammen kan vi gøre en forskel. 

.

rabble

Kram,

signature

Hvorfor Bilka er den fedeste elevplads, du kunne forestille dig!

41

Jeg tænkte, at jeg det var på tide, at jeg fortalte en smule om, hvad det egentligt er, at jeg laver til hverdag, da jeg jo trods alt bruger en stor del af min tid på det og går rigtig meget op i det.

Siden d. 1. maj sidste år har jeg været elev i Bilka Odense, hvor jeg har ansvaret for Sportsafdelingen. Jeg står for al opfyldning, at tjekke for udsolgtssituationer, tjekke op på tal som stykregnskaber, omsætning mv. og så skal jeg desuden gøre mit bedste for at vise afdelingen fra sin bedste side af. Det betyder, at jeg bruger utrolig meget tid på at lave vareoplæg, at rykke rundt på varerne, skilte og hvad der ellers hører med til.

Læs også: SoMe ambassadør, mini mor og linedance; lær mig bedre at kende!

Senest har jeg været i gang med et lidt større projekt i afdelingen – jeg har fået skiftet to rundeller med Adidas bukser og softshell jakker ud med ovenstående bord. Det skaber noget luft i afdelingen og giver godt blikfang og bryder, så det bliver en smule mere spændende at kigge på. Her har jeg mulighed for at lave flotte oplæg – som jeg elsker! Jeg leger med farverne i tøj, samt mikset med foldede t-shirt og bukser, sko mv., så man ikke bare får et kedeligt bord med en masse jeans på; det skal nemlig helst ikke se for ensformigt ud og så skal det desuden inspirere kunden, gerne til noget merkøb. 🙂

.

495051

Der er stor forskel på typen af vareoplæg i butikken. Generelt er tekstilafdelingen den afdeling, der har den absolut største frihed og vi har, heldigvis, en del af sige selv – reelt set tager jeg nok 90% af beslutningerne i “min” afdeling. Selvfølgelig kan der være ting, som jeg skal rådføre mig med min afdelingsleder, samt sektionschef om. Andre gange er jeg nødt til at have fat i vores indkøbsafdeling eller direkte til leverandørerne, men oftest har jeg frie hænder og tillid fra mine overordnede til, at jeg sagtens kan finde ud af at tage de rigtige beslutninger.

Oplægget på bordet er én af de federe opgaver – jeg har totalt frie hænder og har endda selv været med til at vælge hvilke manequinner, jeg skulle have på bordet og hvordan de skulle stå. Det var ren leg fra min side af og jeg kan igennem sådanne oplæg rigtigt udfolde mig kreativt.

Læs også: Jeg pakker taske til skoleophold

Andre oplæg er nøje planlagte, som fx det ovenstående. Det gælder typisk vores sortimentsvarer, varer som man altid kan finde i Bilka. Så får jeg et space tilsendt (en “plantegning”), som I kan se på det 1. af de 3 billeder. Så rydder jeg de meter, som oplægget skal have og hænger spyd og bjælker, som instruksen lyder på. Derefter placerer jeg varerne efter tegningen – her kigger jeg på stregkoder – blot én enkelt på hver spyd, hvilket kaldes et varespejl. Så kan jeg se, hvordan oplægget skal se ud og hvilke varer, der skal hænge hvor, ligesom I kan se på billede 2. Til sidst fylder jeg så varerne op, laver hyldeforkanter (de små digitale priser, som hænger over varen) og eventuelle skilte.

Disse typer af opgaver, synes jeg, er lidt kedeligere, men det hører jo også med til arbejdet. :o)

.

48

Som I sikkert har fået indtrykket af, så er det langt fra kun vareopfyldning, der står på min dagsorden, når jeg møder på arbejdet. På det seneste har Bilka Odense desuden også vægtet vores facebook side noget højere. Det har betydet, at jeg har fået lov til lege lidt ekstra med nogle af vores varer ind i mellem, når vi gerne vil have nogle af dem formidlet ud på siden.

Fx for to ugers tid siden, da min kære kollega havde en masse pumps, som hun skulle have solgt til billige penge (49kr!!) – det ville vi jo helst gerne have reklameret lidt for. Derfor fik jeg nogle af de fine pumps og så blev der ellers sat gang i idéerne. Det endte pludseligt med, at jeg stod ude i vores havecenter og var i gang med at lave et mindre oplæg og fik taget nogle påskeinspirerede billeder, som vi senere fik smidt på vores facebook side.

Det var i sandheden et sjovt afbræk i en ellers hektisk hverdag!

.

52

Som I sikkert ved fra jeres egne jobs, så er det langt fra alle opgaver, der er lige fede. Jeg klappede i hvert fald ikke i hænderne af begejstring, da jeg mødte ind om morgenen til denne hasteopgave. Det sker ind i mellem, at vi skal sende nogle varer retur, hvilket kan være et resultat af mange forskellige ting og kan ske fx ved aftale med leverandører (hvis salget fx ikke har været som forventet). Det skete så også denne morgen.

Der var dog ikke tale om et par kasser varer.. Desværre. Kan I se jernburet i baggrunden? Den var helt fuld af sko, som skulle sendes retur – og som I kan se på mit papir, så har jeg allerede været i gang med at tælle op til flere varer.

I sådan et tilfælde skal jeg finde alle varerne, sortere dem, tælle dem (efter model og størrelse, ØV!) og pakke dem pænt sammen. Så skal de pakkes på en palle, wrappes i plast og så skal der laves en returnering – jeg skal skrive hver eneste stregkode ind i vores system og skrive antal. Dette tog mig hele dagen og jeg endte endda med at arbejde 2 timer over for at kunne nå det. Puha for en omgang!

.

I ovenstående video kan I se nogle af de projekter, jeg har været i gang med inden for de seneste par uger – nemlig at trylle lidt med vores mærkevarer. For at sige det rent ud, så lignede det sgu lort, inden jeg gik i gang. T-shirt på t-shirt og det var ikke spor inspirerende. Det skulle der da selvfølgelig gøres noget ved!

Det var et tidskrævende arbejde og tog mig en hel arbejdsdag: jeg skulle hente hylder og spyd, varer skulle af og varer skulle så igen op og sammensættes efter farver og jeg arbejdede meget i at krydse farverne og tilsætte komplimentærvarer (fx sokker og sko). Jeg synes selv, at resultatet blev super godt – det var hårdt, men bestemt besværet værd!

Læs også: Hverdagsglimt fra skoleopholdet

Dertil fik jeg desuden at vide først på ugen, at de kunne se det (og mit fine mærkevarebord) i vores omsætning, hvor jeg havde haft stigning i salget af mærkevarer. FEDEST! Det er virkelig fedt og sejt at kunne se, at éns hårde arbejde har betalt sig og at jeg så oven i købet kan få noget ekstra omsætning ud af det.

Det er noget af det, jeg elsker ved mit job; det er hårdt og det går stærkt, men hvis du virkelig giver dig 100%, så får du lige så meget ud af det. Det er dét, der gør, at en elevplads i en stor detailforretning, som fx Bilka, skiller sig ud – dét og at jeg så ikke bare bliver behandlet som en elev. Jeg har mit eget ansvarsområde og jeg bliver udfordret noget mere, end jeg ville kunne være blevet i en alm. specialforretning.

Så hvis du, ligesom jeg, er glad for at have travlt, at blive udfordret og ikke bare gider at fylde varer op og rydde op, men gerne vil have fingrene nede i mulden og føle, at du rent faktisk gør en forskel, så kan jeg kun anbefale dig at søge elevplads hos Bilka – et godt valg, hvis du gerne vil fremad.

Kram,

signature

Older posts