Personal stuff

Kærlighedens dag

Ung kvinde valentinsdag sushi

D. 14. februar. Kærlighedens dag. Eller Valentinesday, som dagen er kendt som.

Hvorfor fejrer vi Valentinsdag?

Valentinsdags traditionerne stammer oprindeligt fra romerne. Det var den officielle start på foråret og her ærede romerne guden Juno, som repræsenterede kvinder og ægteskab. Dagen efter gik den hedenske frugtbarhedsfestival (også kaldet Lupercaliafestivalen) igang. Festivalens højdepunkt var et kærligheds lotteri, hvor byens unge mænd trak sedlerne med de unge kvinders navne op af en urne. Legenderne siger, at kvinderne skulle være mændenes sexslave resten af året – og ofte fulgte denne parring til forelskelse og ægteskab. Sådan nogle narrestreger brød den katolske kirke sig bestemt ikke om og paven forbød derfor lotteriet.

Hvem var ham Valentin?

Valentinsdag er opkaldt efter præsten og martyren Skt. Valentin. Han tjente under kejser Claudius den Onde, som mente at gifte mænd var dårlige krigere og lagde forbud mod ægteskabet. Præsten Valentin viede de unge elskende trods kejserens forbud. Hans ulydighed blev opdaget og han blev dømt til døden. I fængslet forelskede han sig i fangevogterens datter, som Valentin angiveligt skulle have sendt det aller første valentinsbrev til. For at bevise sin udødelige kærlighed til hende sendte han hende et kærlighedsbrev inden hans død, som han underskrev med ordene “Fra din Valentin”.

Hvordan fejrer man så Valentinsdag?

Efter amerikanske traditioner sender man et valentinsbrev til sin udkårne. Roser, chokolade og fancy middag kender du helt sikkert fra de amerikanske film og det er også måden, de fleste forbinder med fejringen af valentinsdag.

Som udgangspunkt er det dog op til dig selv. Traditionen for fejringen af dagen er ikke så stærk i Danmark og mange finder dagen en smule kliché. Men det er vigtigt at understrege, at Valentinsdag er, hvad man gør det til – og at dagen ikke tilhører kæresteparrene alene. Det er kærlighedens dag. Hvem, du vælger at deledagen med, er helt op til dig selv. Om det er med kæresten, veninderne, familien eller blot dig selv. Så er Valentinsdag lige det, du gør den til.

Sådan fejrede jeg selv Valentinsdag

Personligt kan jeg selv rigtig godt lide tanken om Valentinsdag. Én dag på året, ligesom Thanksgiving eller julen, hvor vi lige husker at minde vores elskede på vores kærlighed og hvor vi lige kan tage lidt ekstra tid til at hygge om hinanden. Den side af Valentinsdag elsker jeg.

Omvendt er jeg ikke så glad for den kommercielle og opblæste side af dagen, hvor folk føler sig stressede over at være single, følder sig pressede til at købe blomster eller gøre noget ekstra (primært vores stakkels mænd) – noget, hvor folk egentligt ikke oprigtigt ønsker at gøre det. Den side bryder jeg mig ikke om. Den side, hvor vi kvinder forventer alverdens af vores mænd og hvor vi konkurrerer om hvem, der har den mest gavmilde og romantiske kæreste.

Man skal gøre det, man selv ønsker. Ikke fordi man føler, at samfundet forventer det af dig.

Derfor valgte vi i år at holde vores Valentinsdag low key, men romantisk. Vi hentede sushi hos sushimania, dækkede bord op derhjemme og fandt en god flaske vin frem. Rigtig ægte kvalitetstid, hvor vi brugte tid på at kigge hinanden dybt i øjnene. Efterfølgende hoppede vi faktisk i nattøjet og så en film på sofaen.

En Valentinsdag lige efter mit hoved. 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar