Interior decorating

Personlig billedvæg med kant

Indlægget er sponsoreret og udarbejdet i samarbejde med Simple Living

Ramme i eg fra Moebe, fås her 

Jeg har altid været stor fan af personlige billedvægge, men det var ikke før i sommers, at jeg selv virkelig gav mig i kast med det personlige touch. Indtil da havde jeg kørt med én til to farver i hjemmet og ganske få fotografiske illustrationer på væggene. Problemet med det stilrene og minimalistiske var blot, at det ikke passede til min personlighed og min voksende kærlighed for farver og skæve ting.

I sommers tog jeg derfor en ret spontan beslutning om at skifte min billedvæg helt ud. Jeg har valgt at køre det lidt mere kunstneriske og farverige look, hvor fotografiske print er bandlyste.

Skitser, malerier, tegninger mv., er derimod i fokus og det giver et virkelig sjovt og playfull udtryk. Der er ligesom igen regler længere.

Forelsker jeg mig i et skilt fra Amsterdam, så skal det op! Finder jeg en finurlig dækkeserviet i Ikea eller en korktavle i Søstrene Grene, så skal det op! Forelsker jeg mig i sommerens smukke markblomster, så skal de da op! Her kommer Moebes fine, elegante rammer i spil. På billedvæggen hænger der to af de fine rammer i eg i forskellige størrelser.

Her har jeg samlet og presset nogle af de fine blomster, jeg fandt i vejkantene i sommers. Det er en utrolig hyggelig måde at tilføje noget personlighed, liv og sjæl til ens billedvæg og ikke mindst nogle gode minder. <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG