Everything

Mine mål for januar

Januar måned er simpelthen strøget forbi for mit vedkommende indtil videre. Ork ja, det er kun d. 9. i dag, men de er suset hen over mit hoved.

Det bliver en omvæltningens måned: jeg starter på en ny arbejdsplads, med et nyt speciale, omgivet af en hel flok nye kollegaer. Samtidig er det en udrenselses måned, hvor tendenserne fra den fede december skal omlægges og træningen skal genoptages. Julefedtet skal smides, så at sige.

Og nå, ja, så bliver jeg muligvis moster for første gang denne måned! Ih, hvor jeg glæder mig!!

Mine konkrete mål for måneden:

Genoptage træningen for alvor!
• Jeg skal en del afsted igen og få den gode vane op at stå igen
• Samtidig vil jeg gerne strammes op efter et par “slappe” måneder

Få ryddet op i noget af alt vores lort
• Slippe af med nogle af vores rodeskuffer og
• Sortere i ting, som vi ikke længere bruger eller har brug for

Have en god overgang mellem mine arbejdspladser
• Stable et afslutningsarrangement på benene i min nuværende afdeling, så jeg kan få sagt ordentligt farvel
• Gøre mig umage mit nye sted og vise, at jeg har fortjent elevpladsen frem for de andre jobsøgende

Hvilke mål har I for måneden? 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG