Wanderlust

En magisk tur med Fjellheisen, Tromsø

2. juledag bød på en helt særlig oplevelse for mit vedkommende..

Det var under den sene morgenmad, at min søde svigermor kom med tanken om, at vi kunne tage et smut op med Fjellheisen og se Tromsø fra oven. Det tilbud kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til!

Det viste sig hurtigt at være en meget fortryllende oplevelse. Sjældent har jeg set noget så smukt, som det syn, der mødte mig på toppen. Et sneklædt Tromsø i tåget tusmørke. Et virkelig magisk syn!

Det skal siges, at Tromsø ligger nærmest så nord oppe i Norge, som man kan komme. Det passer ikke helt, but you get the point.

Når man er placeret så langt mod Nord, er der ikke det samme skel mellem dag og nat, som vi har hjemme i Danmark. I de dage jeg har været her, har jeg ikke set solen på noget tidspunkt. Den titter heller ikke frem igen før d. 21. januar på disse kanter.

I stedet er der et par ganske få “lyse” timer. På de tre blå billeder foroven er klokken kun 13. En time til halvanden efter tog vi de to nedenstående billeder.

Det er en meget surrealistisk oplevelse, men også ganske fascinerende!

Kl. 14:46 er billedet ovenover taget. Tromsø er fuldstændigt mørklagt med undtagelse af de fine lys fra byens huse.

Jeg er så glad for oplevelsen og er så taknemmelig over at have set overgangen fra det “lyse” Tromsø, til tusmørket for så endeligt at se byen indhyldet i mørket.

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Lille My 28. december 2018 at 9:58

    Det ser bare så smukt ud! <3

  • Skriv en kommentar