Style, Wanderlust

Vi skal holde jul i Tromsø i år

Billedet er lånt hos Visitnorway.dk

Vi skal i år holde jul sammen for første gang, Kenneth og jeg, og ikke nok med det, så skal vi gøre det hos hans mor, som jeg ikke har mødt endnu – i Norge! Hun bor med sin mand i Tromsø, som ligger helt oppe i Nord Norge. Det er dæleme langt hjemmefra :o)

Når det ligger så langt oppe nord på og de ikke har mere end et par timers sollys om dagen på denne årstid (har jeg fået fortalt), så er jeg ikke i tvivl om, at det kommer til at blive hundekoldt. Jeg er nok garanteret både en hvid jul OG kolde tæer, hehe.

Sort dunjakke, Black Diamond // Rød dunjakke, Black Diamond // Sort dunjakke, Helly Hansen // Hvid dunjakke, The North Face

Derfor har jeg en række småting, som jeg skal ud og have købt, inden vi tager afsted, så jeg kan holde varmen bedst muligt til jul. Jeg skal blandt andet have købt mig noget ski undertøj, et par ordentlige handsker, en hue og ikke mindst en varm jakke. Min nuværende vinterjakke er slet ikke varm nok til at kunne stå imod kulden oppe nord på.

Jeg har derfor været et smut forbi Campz.dk, hvor man bl.a. kan finde dun -og vinterjakker til skiferien. Her har jeg fundet fire forskellige dunjakker, som jeg uden tvivl ville kunne holde varmen i, når vi skal på opdagelse og eventyr i Tromsø.

Skal jeg være ærlig, så er jeg nok mest hooked på den lange Helly Hansen jakke. 1. Den er sort og 2. så er den lang. Perfekt efter min smag og så forbliver bagen også dejlig varm :o)

Har I fundet årets vinterjakke?

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG