Tips & Guides

Græskar udskæring på en venneaften + tips

Mandag d. 23. oktober – Venneaften i græskarets tegn

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst har skåret græskar ud, så det havde jeg besluttet mig for at gøre noget ved. Jeg inviterede derfor vores gode venner, Lotte & Michael forbi til en omgang græskarudskæring og græskarsuppe. #stopmadspild

Vi fik købt græskar i går og jeg cyklede med begge de to store i cykelkurven hjemad. Det må have set en smule pudsigt ud og så var det knap så sjovt op ad alle bakkerne, hehe.

Kenneth og jeg tog jo selvfølgelig de to største græskar, vi kunne finde. Min er nummer 2 fra venstre, medens Kenneths er den høje helt ud til højre. Lotte og Michael kom med de to små og Lotte fik snittet den søde ude til venstre og Michael lavede nr. 2 fra højre. Det var simpelthen så hyggeligt – også selvom vi endte med græskar ud over det hele!

.

Tips og tricks til græskarudskæringen

Selvom det lyder forholdsvis nemt at begive sig ud i en omgang græskarudskæring – og det er det selvfølgelig også – så kan der være nogle gode tips til, hvordan man kan gøre det endnu nemmere for sig selv. Jeg har samlet lidt tips og tricks fra egen erfaring nedenstående.

1. Beslut dig på forhånd for, hvilket look du går efter og køb et græskar ud fra det ønskede udseende.

– Jeg vidste fx på forhånd, hvilket motiv jeg ville have og det passede bedst på et stort og rundt græskar.

– Går du efter en meget detaljeret udskæring, kan det være en fordel at have et stort græskar, da du så har mulighed for at gøre detaljerne lidt større. Det er nemmere at skære ud og du undgår uheld (fx at skære for langt og ødelægge motivet).

2. Sørg for at have nok urteknive eller andre skarpe knive i små størrelser – de er nemmere at skære med.

3. Beskyt evt. bordet med en plastik dug – du ender med at have græskar OVER DET HELE.

4. Hvis du ikke er så god til improvisation og at skære i fri hånd kan du enten:

– Tegne det ønskede motiv på græskarret eller

– Printe en skabelon ud fra nettet og tegne omridset af

5. Den optimale udskærings rækkefølge:

1.  Skær toppen ud først

2. Skrab alt det bløde materiale og kerner ud med en ske GRUNDIGT

3. Skær det ønskede motiv ud

.

Sådan forlænger du levetiden på dit fine græskar:

– Sørg for at skrabe ALT kødet ud inde i græskarret. Det er nok det vigtigste punkt, da du på denne måde undgår, at der er noget i græskarret, der kan gå i hurtig forrådnelse.

– Opbevar græskarret køligt. Om ikke andet blot i den tid, hvor det ikke skal vises frem, fx når I er på arbejde eller i skole.

– Ønsker du ekstra lang holdbarhed, kan du pensle græskarret med noget atamon.

– Høj varme får græskarret til at skrumpe. Vær derfor varsom med lysene – eller køb et større græskar (afstanden fra lyset til låget bliver højere og derved mindre skade)

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

6 Kommentarer

  • Svar Lille My 23. oktober 2018 at 10:47

    Ej hvor hyggeligt! <3 De er så fine.

    • Nikki Lund
      Svar Nikki Lund 25. oktober 2018 at 9:08

      Tak! Vi blev også selv godt tilfredse 🙂
      Kram,

  • Svar Isabella Pernille 24. oktober 2018 at 7:25

    Ej, hvor er I bare gode! 😀

    Jeg får også helt lyst til at lave et græskar nu. Det har jeg nemlig heller ikke gjort i mange år. Så måske jeg skal prøve det i år 😛

  • Svar Tine 24. oktober 2018 at 7:58

    De ser fine og sjove ud 😀 Hvordan smager græskarsuppe lavet på “halloween”-græskar?

    • Nikki Lund
      Svar Nikki Lund 25. oktober 2018 at 9:11

      Det smager rigtig lækkert! Nu synes jeg ikke, der var den store forskel i forhold til hokkaido suppen, jeg lavede for et par uger siden – jeg havde dog også et hokkaido græskar i sammen med halloween græskaret og så fulgte jeg denne opskrift lidt på slum:

      https://mariavestergaard.dk/hokkaidosuppe-med-kokosmaelk/

      Der er lidt forskellige ting i, så jeg tror ikke, man rigtig smager forskel. 🙂
      Kram,

    Skriv en kommentar