Lifestyle

Går det fremad med træningen? Mine seneste resultater


Jeg har de sidste par uger haft mere tid og overskud til at fokusere på min træning, hvilket har været skønt. Specielt eftersom jeg har en meget sød tand og en kæreste, hvis yndlingsord er “snacks”.

Min træning de sidste to uger har været specielt god og det er her, jeg virkelig har kunnet se resultater (og ikke mindst mærke dem!).

Uge 40
2 t zumba
2 t styrketræning på hold
1½ t styrketræning (fokus røv/ben)
Træninger fordelt på dage: 4

Uge 41
2 t zumba
2 t styrketræning på hold
4½ t styrketræning (fokus røv/ben + mave/ryg/arme)
Træninger fordelt på dage: 6

Nu nævnte jeg øverst i indlægget, at jeg nok bøvler lidt med en sød tand. Så da jeg i sidste uge skulle lave en bodytracking for at måle fedtprocent, muskelmasse mv., var jeg liiidt nervøs for, at tallene så lidt dårlige ud i forhold til sidste gang.

Det første, jeg så, var, at vægten var steget med 200g. Herre gud. Det er ikke så galt, men tankerne faldt med det samme på, at det nok havde en indflydelse på de resterende tal. Min BMI var selvfølgelig også steget som følge deraf, ikke meget, men med 0,1.

Fedtprocent & muskelmasse
Det rigtig interessante ved testen var fedtprocent og muskelmassen. Jeg havde jo taget lidt på, men da jeg kom til disse to punkter, gik det op for mig, at det var en god vægtforøgelse, der var tale om.

Min fedtprocent var nemlig faldet med 0,7%, medens

min muskelmasse var steget med 0,5kg.

Jeg havde taget et halvt kilo muskler på og samtidig var fedtprocenten faldet pænt. Det var en rigtig dejlig overraskelse, som giver blod på tanden og mere motivation til at fortsætte.

Resultat: Det vil altså sige, at jeg havde tabt mig 300g fedt i samme omgang, som jeg havde taget 500g muskler på (jeg havde nemlig taget 200g på i forhold til tidligere test). Så alt i alt et virkelig godt resultat, hvis I spørger mig! 🙂

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG