Everything

Mine absolutte højdepunkter i september

Ud i det blå blå blå

Det største højdepunkt denne måned har uden tvivl været vores tur til Oslo. Vi trak stikket nogle dage og tog med Oslobåden nord på. Vi havde en skøn, hyggelig og ikke mindst romantisk tur. Kærligheden var stor og vi forelskede os nærmest igen og igen i takt med, at vi så nye, fantastiske ting.

Vi så solen stå op over Oslo Fjord – nok det smukkeste jeg længe har set! Vi gik på opdagelse i Akershus Festning og nød hinandens nærvær i vores lille kahyt på det gyngende hav. <3

.

Sene, latterfulde aftener

September har i sandheden været oplevelsens måned! Foruden turen til Oslo, har vi ikke bare én gang, men hele to gange været på Magasinet i Odense og se stand up. Først med Ruben Søltoft og efterfølgende med Christian Fuhlendorff. Hold nu op, hvor har vi grinet og haft det sjovt!

.

Stor spænding – og forløsning

September har også på mange måneder været en lidt spændingsfyldt måned. Jeg afsluttede mit online kursus og skulle op og forsvare min opgave til eksamen. Det gik dog helt fremragende!

Samtidig glædede jeg mig også absurd meget til at komme afsted til Oslo med Kenneth på rigtig kærestetur og da vi så endelig skulle afsted mod KBH var jeg ved at revne af spænding. Vi havde dog en rigtig dejlig tur <3

.

God kaffe og lange snakke i massevis

Jeg tror aldrig, jeg har været så meget på café, som jeg har denne måned! Det er faktisk ret vildt at tænke på, hehe. Hele 8 gange er det blevet til (!!!!!). De 4 af gangene var dog på vores tur til Oslo, hvor vi to gange ombord fik kaffe, også i Oslo og til sidst i KBH, da vi kom hjem. Sikke en omgang!

Ellers har det faktisk været med en ny partner, hver eneste gang jeg har været afsted. Det er blevet til en lynende hurtig kop kaffe med Camilla i Kolding efter arbejde, et længe tiltrængt meetup med en savnet kollega Pernille, en spontan cafétur med Lotte med dybe samtaler og et møde med skønne, skønne Cristen, der flyttede til Århus i sommers. Så mange skønne minder i hyggelige omgivelser med masser af god kaffe <3

.

Hvad fik I september måned til at gå med?

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG