Everything

Jeg har en skøn uge i vente med fokus på træning og sjov

Det er søndag. Himlen er dækket af grå skyer og jeg burde egentligt mest af alt kaste mig over min eksamensopgave, som jeg skal op i på onsdag. Det der med at tage sig sammen er ikke ligefrem det nemmeste. Kenneth er sammen med gutterne, så det har jeg heldigvis tid til at kigge på i aften. Det er vigtigt, jeg kommer godt fra start i den kommende uge, for ellers kunne det godt blive presset med tiden.

Denne uge kommer der nemlig til at ske mange ting!

Planer for ugen: Jeg skal bl.a. til et par zumba events, op til eksamen (den endelige!) og på madmarked inde på Flakhaven med sødeste Lotte. Min momse kommer desuden på besøg, hvor vi skal fejre hendes 77 år med filippinsk sinigang og lækker kage, som Kenneth har sagt, han nok skulle sørge for. Nå ja, så skal vi til stand up og se Ruben Søltoft med “Ting fra min mund” sammen med Kenneth, hvilket jeg glæder mig helt vildt til.

Alt imens prøver jeg på at komme ud og få rørt mig, få gået de 10.000 skridt om dagen som minimum og få trænet ved siden af også. Jeg forsøger på at komme og holde mig i god form, specielt når nu vi nærmer os julen og alle ved jo, hvad der sker i julen :o)

Jeg har været en del ude på gåture her henover sommeren og det vil jeg helst gerne holde fast i. Det er nemlig så skønt at komme ud og iagttage byen og naturen omkring og se det skiftende vejr og overgangen mellem årstiderne. <3

Der er derfor ekstra fokus på skridt og træning og ikke mindst at have det sjovt samtidig.

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar