Food & Drinks

Workshop med Odense Marcipan og Ronnie Holmen

Har I været afsted til HC Andersen Festival i år?

Selv har jeg desværre ikke været så meget afsted. Festivallen forløb hele sidste uge. Den startede vidst endda søndag ugen forinden og det er normalt en begivenhed, der samler hele Odense og især tiltrækker mange børnefamilier. Der har været diverse begivenheder og gadeløjer, workshops, talks, konkurrencer mv. hele ugen igennem.

I lørdags var jeg afsted med Lotte og hendes kæreste, Michael, da vi var inde på Flakhaven for at se lysshowet. Det var ret fedt at se og mega hyggeligt lige at hoppe på cyklen og tage ind for at se det.

I søndags havde Lotte inviteret mig med til en workshop inde på Arkaden, hvor Odense Marcipan teamede op med Ronnie Holmen (I kender ham måske bedst som dommer på Sukkertoppen).

Det var et hammer hyggeligt arrangement, hvor vi skulle lave marcipan æg, dyppe dem i enten hvid, lys eller mørk chokolade og pynte dem med det fineste krummel og glimmer. Jeg gik jo selvfølgelig all in på glimmeret og fik lavet 10 fine glimmer æg i sølv, guld, bronze og rosa. De var så fine, hvis jeg selv skal sige det!

Samtidig gik Ronnie rundt imellem de deltagende og hjalp os, pjattede lidt rundt (hvilket var rigtig hyggeligt) og komplimenterede vores æg løbende.

Som kirsebæret på toppen af kagen, skulle vi ikke kun lave de lækre æg, men vi fik også fine poser at pakke dem ned i, så de blev ekstra fine at kigge på. Et virkelig godt arrangement, som vi helt sikkert håber på, gentager sig næste år.

Like what you see? Remember to follow on bloglovin’ <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG