Personal stuff

Hey, hvordan går det lige med kæresteriet? Vi er flyttet sammen!

Shit, hvor har jeg haft travlt de sidste par uger. Det har også været tydeligt her på bloggen. Der har hele tiden været noget. Det, der primært har taget tiden, har været det faktum, at Kenneth og jeg er flyttet sammen.

Vi har faktisk boet mere eller mindre sammen de sidste par måneder, men i sidste uge blevet det helt officielt, da Kenneth afleverede nøglerne til hans lejlighed og flyttede ind hos mig.

Deeeeeet har så også taget ALT vores tid de sidste par uger op til. Vi kom lidt sent i gang. Han havde en ret stor lejlighed og sindssygt mange ting, som han havde overtaget fra hans mor, da hun flyttede til Norge for en del år siden. Og så har han jo været hos mig det meste af tiden siden december, hvor hans knapt så hygiejnske roomie har haft lejligheden for sig selv, så den så virkelig også bare ad helvedes ud.

Så hver evig eneste dag i de sidste par uger op til, var vi et smut oppe i hans lejlighed for at sortere, rydde op, smide ud og flytte hans ting, samt gøre rent. Det har været noget af en omgang, kan jeg godt fortælle jer! Jeg er så lettet over, at det er overstået.

Derudover har jeg jo været til jobsamtale, fået jobbet, haft både elektriker og tømrer rendende hjemme i vores lejlighed, prøvet at få trænet så meget, som muligt, samt været til fødselsdage og været en del sammen med vores venner.

Den eneste dag de sidste 3 uger, hvor vi ikke har skulle en hel masse, var i lørdags. Åh, det var dejligt at lave ingenting!

Nu er vi så færdige med lejligheden og det har været så skønt at flytte helt sammen. Det er så dejligt at gå i seng sammen, hver eneste aften, og stå op sammen, hver eneste morgen. At se hinanden om eftermiddagen efter skole og arbejde og inden træning og så stå og lave aftensmad sammen bagefter og slutte dagen af med at ligge og putte på sofaen. Dét er altså livet. 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG