Personal stuff

Status på jobsøgningen – Hvordan går det?

Som I måske kunne drage til konklusion oven på mit indlæg den anden dag “5 simple ting jeg finder glæde ved, når det hele virker lidt håbløst”, så har det ikke just været en dans på roser for mig at være arbejdsløs. Det skal det jo heller ikke være, for så kom man jo aldrig i gang igen.

Men ærlig talt, så synes jeg sgu, det har været stramt. Jeg savner kollegaerne, at have et decideret formål til at stå op efter om morgenen. Og så vil jeg gerne være foruden overvågningen fra kommunen og fagforeningen. 

Jeg synes ærlig talt, det har været svært at komme i gang med ansøgningerne. Selvom jeg ikke var glad på min sidste arbejdsplads, så havde jeg det dæleme luksus i form af arbejdstider. Jeg havde kun arbejdsweekend hver 4. weekend, 3 aftenvagter i løbet af måneden og ellers senest fri kl. 16. Det er sgu da luksus, hvis du spørger mig! Det har gjort mig en del kræsen i forhold til at skulle søge nyt arbejde. Jeg har nemlig vænnet mig til de gode arbejdstider og luksusen ved at have weekenderne og aftenerne fri til personlige og sociale arrangementer.

Ja, jeg ved godt, at det kan jeg ikke forvente andre steder. Det gør jeg som sådan heller ikke, men jeg har lagt mærke til, at jeg hurtigt vælger de steder fra, hvor der står “mange aftenvagter/weekendvagter” eller “primært sene arbejdstider”. Jeg har et par veninder, der har nogle vildt skæve arbejdstider i forhold til deres omgangskreds og kærester og de når næsten kun at se hinanden, når de skal i seng. Det vil jeg for alt i verden gerne undgå.

Så er der også lige den med selve arbejdet og lokationen. Jeg har ikke bil og med de ønsker vi har (om at flytte sammen, finde et andet sted at bo, tage til Filippinerne næste år og besøge hans familie mv.), så vil jeg helst have en arbejdsplads, som jeg kan cykle til og fra. Måske er jeg også lidt bange for at blive doven, hvis jeg skulle være nødsaget til at tage offentlig transport eller bil. Det har jeg prøvet før. Jeg bliver også bare så træt oven i hovedet, hvis jeg skal sidde lang tid i bil og så er jeg helt udkørt, når jeg kommer hjem. Derfor er cyklen ikke kun vigtigt for pengepungen, men i den grad også for min person.

Jeg ved godt, at jeg på nogle punkter er kræsen. Det synes jeg også godt, man kan have lov til. Men så er der andre punkter, hvor jeg er mere villig til at strække mig.

Et eksempel på dette er fx at jeg ikke kun søger butiksarbejde, selvom jeg er nyuddannet indenfor området. Jeg har egentligt aldrig været kræsen med selve arbejdsopgaverne. Kun på det punkt, at jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig nogensinde ville udsætte mig selv for at sælgerarbejde igen. Niksen. Det var så hårdt og psykisk udmattende. Jeg var god til det. Faktisk utrolig god til det. Men at skulle være på 120% hele tiden. Det tager på kræfterne og det var ikke pengene værd.

Nå, men hvordan går det så egentligt med min jobsøgning?
Jeg har ikke fået søgt så mange steder, må jeg nok indrømme. Det er svært at tage sig sammen hele tiden til det, når man som jeg, giver sit fulde til hver enkel ansøgning og stilling man søger. Jeg er inde at kigge på virksomheden og starter min ansøgning fra scratch hver gang. Der er nogle stykker, der har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare har en standard ansøgning, jeg sender ud. Det virker så tarveligt, hvis I spørger mig. Og så vil jeg gerne skille mig ud i bunken og gøre mig umage, når nu jeg alligevel søger. Det ville altså også være ret pinligt at få et opkald fra en virksomhed, som man ikke kunne huske, at man havde søgt hos, fordi søgningen var blevet så standardiseret.

Men! Grundigheden har båret frugt! Jeg fik et opkald i går fra én af de steder, hvor jeg havde søgt og skal til jobsamtale på mandag 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG