Everything

Spontan snobrød og bålhygge på en dansk sommer(lig) aften

Fra venstre: Lotte, mig og Lone <3

Det her – det var dæleme hygge!

Kenneth og jeg havde været et smut ude at cykle og da vi kommer hjem, ser jeg, at jeg har et par ubesvarede opkald fra søde Lotte. Der er meeeeeeget langt imellem, at hun ringer (ellers plejer hun bare at skrive), så jeg valgte med det vuns at ringe tilbage til hende.

“Har I lyst til at tage med Michael og jeg ud til Lone og Søren og lave snobrød??”

Jeg er ikke den største fan af snobrød, tværtimod, men en omgang hygge med en masse søde og rare mennesker, det kunne jeg da ikke sige nej til. Vi skyndte os at lave aftensmaden færdig og hoppede derefter på cyklerne ud til Lone og Sørens nye lejlighed, som har have til!! (Virkelig begejstring, når man er lejlighedsmenneske, hæhæ).

Lone og Søren er flyttet ud i den fineste lejlighed i et skønt kvarter liige udenfor Odenses bygrænse. Det har et stort køkken (i forhold til mit) og det samme gælder badeværelset. Det er lyst og rummeligt og ja, bare super skønt! Jeg får helt lyst til at flytte selv nu. 🙂

Det var virkelig hyggeligt at sidde der i deres have og hygge os med en omgang underbagte, men sorte snobrød – kender I det? Vi tøser sad og snakkede om alverdens ting, medens drengene (Søren, Michael og min søde Kenneth) sad og morede sig med noget andet ovre på den anden side og engang i mellem sad vi så alle sammen og grinede over det samme.

Det er rart med sådan nogle venner. Hvor man rimelig spontant kan tørne sammen og sidde og hygge sig med hinanden over en så simpel ting som snobrød. 

Nød I den skønne sommerlige aften, vi havde i går?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

3 Kommentarer

  • Svar kathrine johansen 20. april 2018 at 18:14

    Det lyder dog bare super hyggeligt søde! Snobrød er virkelig et hit! :). Og mega sommerlig!

    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

  • Svar Maria 20. april 2018 at 18:26

    Ej hvor lyder det hyggeligt! Det er skønt det gode vejr endelig er kommet 🙂

  • Svar Lille My 23. april 2018 at 9:04

    Årh hvor hyggeligt!

  • Skriv en kommentar