Everything

På det seneste har jeg..

.. Oplevet smukt forårsvejr
Også selvom der har været langt i mellem det. Aller smukkest var det dog, da jeg var et smut hjemme forbi Sønderjylland for en uges tid siden. Luften var kølig, men himlen skyfri og fulgenes kvidren skønnere end den længe har været.

.. Trænet røven ud af bukserne
Bogstaveligt talt. Specielt sidste uge blev der gået til den, hvor jeg var afsted til 2 zumba hold og 2 puls/styrke hold. Selvom det har været hårdt, så har det i den grad også været fedt! I denne uge har jeg ikke været afsted endnu (mit zumba hold i går blev aflyst, gæsterne i søndags tog så sent afsted om natten, at mit puls/styrke hold mandag morgen blev for tidligt og i dag skal jeg passe mine niecer).

I morgen har jeg dog en times Stram Op i vente og fredag morgen en times Puls/Styrke, så lidt bliver det da også til denne uge på trods af det hele. 🙂

.. Haft selskab af nogle dejlige mennesker til Påske
I søndags, anden påskedag, havde jeg inviteret to vennepar forbi til påskemiddag. Det var søde Lotte og hendes kæreste, Michael, samt Lottes bedste veninde Lone og hendes kæreste, Søren. Jeg har mødt Lone og Søren en del gange efterhånden og de er virkelig nogle søde og sjove mennesker, som jeg går rigtig godt i spænd med!

De var også med til nytår, hvor vi havde det utrolig sjovt. Lotte og jeg har i længe snakket om, at det kunne være hyggeligt, hvis vi fik noget par hygge ud af det, hvilket jeg ser utrolig meget frem til! Jeg glæder mig specielt meget, til Kenneth kommer hjem fra Fillippinerne igen og kan være en del af det. 🙂

.. Haft fornøjelsen af at være sammen med mine to små guldklumper
De her to små piger, åh, de betyder al verden for mig! Alma (på billedet i midten, træt og i hygge humør) og Sophia (på billedet til højre). Jeg omtaler dem stadig som mine niecer, selvom de i teorien ikke er det længere. Det er bare svært at holde op med, når de jo ellers har været det i hele deres levetid og indtil november sidste år. Faktisk er de min eks kærestes niecer, men jeg kunne altså ikke undvære dem i mit liv eller deres dejlige mor, som jeg er blevet så gode veninder med over årene.

Jeg har faktisk også altid haft mere med dem at gøre end min eks kæreste havde – nok lige præcis fordi jeg er så gode venner med Katrine, deres mor. Jeg har haft fornøjelsen af at have tøseture til diverse steder med dem og jeg har trænet mere eller mindre fast med Katrine det sidste års tid, nogle gange flere gange om ugen og så har jeg altid været et smut forbi og sige hej til de her to. De er så skønne og jeg elsker dem så højt. <3

Apropos de her to guldklumper, så når jeg også lige akkurat at færdiggøre indlægget her, inden jeg skal over at hente dem fra børnehave og passe dem nogle timer. Åh, hvor jeg glæder mig 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG