Everything

Bogen om Lykke er blevet min!

For et par uger siden lavede jeg et meget begejstret indlæg omkring den verdens kendte bestseller, “The Little Book of Hygge”, som jeg efter lang tids overvejelse langt om længe havde fået anskaffet mig. Hvis du ikke fik læst indlægget, så finder du det her.

I det indlæg skrev jeg bl.a., at jeg havde flere aha-oplevelser undervejs. Det er en finurlig bog, som omhandler og analyserer noget, som vi danskere ellers tager som noget så basalt. Nemlig hyggen. Den er der bare, eller er den? Jeg blev totalt opslugt af den fine bog og havde i løbet af 4 dage færdiggjort den. Nu havde jeg så fået øje på Meik Wikings efterfølger på den hygge-bogen – nemlig hans lykke-bog.

Efter at have nået til ende på den første, måtte jeg bare have den næste og jeg bestilte derfor “The Little Book of Lykke” hjem med det vuns. Den ankom her den anden dag, midt i et par tumulte dage, hvor jeg havde alt andet at se til, end at sætte mig ned og læse.

Jeg læste lige det første kapitel af bogen i går aftes, efter jeg var kommet hjem fra træningen og havde fået noget at spise, men kunne simpelthen ikke fokusere, fordi jeg var så træt, så jeg måtte desværre lægge den forholdsvis hurtigt fra mig igen.

Nu har jeg dog bladret lidt i bogen. Det virker til, at den er opstillet på samme måde og forløber sig på samme måde som hygge-bogen, hvilket jeg var klar tilhænger af. Jeg er derfor sikker på, at der ikke går længe, før jeg har læst mig hele vejen igennem bogen og blevet klogere på lykke.

Er der nogen af jer, kære læsere, der har læst nogle af Meik Wikings fantastiske bøger – og i så fald, hvad synes I om dem?

Følg bloggen på FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM for løbende opdateringer

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG