Lifestyle

Ready, Set, Sara!: Jeg har fået betændelsestilstand i knæet

Hej alle sammen!

I dag er dagen hvor jeg starter min månedlige klumme her på bloggen. – Som i allerede har hørt, så vil det omhandle en livsstilsændring, samt min nyopstartet løbetræning.

Dette er noget jeg har sat mig for, primært for at øge min kondition, samt for at starte et vægttab. Det er fordi, jeg har behov for at få det bedre med mig selv og få mere overskud i hverdagen. Derfor synes jeg, at dette ville være en god start.

Status på løbetræningen: Jeg har været så uheldig at have fået en betændelsestilstand i knæet, bedre kendt som ”løbeknæ”. Det har desværre gjort, at jeg ikke har kunnet tage på en løbetur i den sidste halvanden uge – det samme gælder gåture.

Det er virkelig irriterende, at det kommer nu her, da jeg er en person som bliver nødt til at gøre noget et par gange, i dette tilfælde at løbe, før at jeg rigtig føler lysten til at fortsætte med det. Dog vil jeg sige, at jeg faktisk savner at være ude på en løbetur, og at jeg ikke kan vente med at komme i gang igen. Desværre kommer det til at tage noget tid endnu, da mit knæ hurtigt bliver overbelastet og begynder at gøre ondt lige for tiden.

I bund og grund er det jo min egen skyld, da jeg startede alt for hårdt ud og derved har overbelastet mit knæ. – Oven i er jeg hyper mobil, så dette gør det kun nemmere at overanstrenge de forskellige led.

Når nu jeg ikke kan løbetræne lige for tiden, er jeg derfor så småt begyndt på at ændre på min kost. Jeg følger ikke nogen kostplan, endnu, men ændrer blot til lidt andet mad og drikke. Egentligt er jeg ikke typen, som spiser for meget, faktisk nærmere for lidt, men jeg spiser ”bare” det forkerte.

Så indtil at løbetræningen kan gå i gang igen, vil jeg fokusere på en ændring af kostplanen.

Det var det for denne gang, kære læsere. I kan læse mere om mig på min blog, www.sarahorlyk.bloggerspoint.dk, og så kan i glæde jer til at læse mere her på bloggen d. 7 april, hvor jeg forhåbentligt er kommet i gang med at løbe igen. Kryds fingre for mig!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG