Everything

Bogen om hygge – En teoretisk og videnskabelig analyse om hygge

Nyder I påskeferien? Hvis I altså er så heldige at have sådan noget? Påsken tog en noget uventet drejning for mig her til morges, da jeg stod op til et komplet snedækket landskab her i Odense. Øv øv. Nu må det bare gerne blive forår!

Når foråret ikke vil komme til mig – så skaber jeg det da bare selv.

Efter zumba i går eftermiddags smuttede jeg forbi Netto hvor jeg købte tulipaner. Gule og hvide for at skabe forårsstemning derhjemme. Mine Royal Copenhagen æg er desuden også kommet op diverse steder og jeg har pyntet lidt med fjer hist og her, så jeg i det mindste får lidt forårs vibes inden døre.

Derudover købte jeg mig denne bog for en uges tid siden. The Little Book of HYGGE. Har I hørt om den? Jeg stødte for første gang på den i november 2015 i en HYGGE-udstilling i London og synes, det var noget af det sjoveste, jeg længe havde set. En bog om hygge.. Og så i udlandet, det er da også lidt sjovt og i sig selv ret hyggeligt?

Jeg begriber ikke, at jeg ikke har anskaffet mig bogen noget før. Det har simpelthen været en fejl fra min side af. Set i bakspejlet skyldes det helt sikkert, at jeg nok mest af alt havde opfattet bogen som en “how to” og ikke en analysering af selve begrebet og alt det, der ligger bag og hvorfor, vi har et ord for “hygge”, når resten af verdenen ikke rigtigt har det. Hvorfor det skiller sig ud og hvorfor det er så dansk.

Bogen er utrolig interessant og jeg havde op til flere aha-oplevelser undervejs. Det er jo sandt, det videnskabelige bag, men jeg har aldrig tænkt over det. Det har du helt sikkert heller ikke.

Hygge-faktoren på bogen er så stor, at jeg havde færdiggjort den inden for bare 4 dage. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig igen.

Hvis du ikke allerede har bogen stående derhjemme, så kan jeg kun anbefale dig at anskaffe den hurtigst muligt! For bare snoldede 129kr kan du få dig et meget større og utrolig interessant indsigt i, hvad hygge egentligt er for noget og hvorfor det nærmest er den mest basale ting i vores (danskernes) tankegang. Jeg tror også lige, jeg skal ud og anskaffe mig hans efterfølger “The Little Book of LYKKE”.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Lille My 2. april 2018 at 16:22

    Den må jeg læse 😀

  • Skriv en kommentar