Tips & Guides, Wanderlust

Lidt tanker om hvor årets sommerferie skal gå hen

Jer, der har fulgt med her på bloggen over længere tid, ved, at jeg er helt pjattet med at rejse. 2017 bød på storbyferie til Budapest, en badeferie til Alanya og et forlænget weekendophold til Amsterdam.

Jeg har gjort mig utroligt mange tanker om årets ferier og eftersom jeg nu bor alene, er der ikke længere de samme penge til at tage ud at rejse, som de sidste par år. Som mål har jeg derfor at komme ud at rejse bare 2 gange, hvoraf den ene ferie skal være en badeferie. Da budgettet ikke er det største er det primært destinationer i Europa, som jeg kigger på, her i blandt Grækenland.

Det sidste års tid er min fascination for Grækenland blevet større og større og jeg har fået et rigtigt indblik i, hvor fantastisk en rejsedestination det egentligt er. Generelt er jeg ikke så meget for de over crowdede turistede rejsedestinationer, I ved, dem hvor der nærmest ikke er nogle lokale tilbage og hvor der er souvenirshops pakket sammen på alle gaderne. De destinationer, hvor du hører danskere på ethvert gadehjørne og de steder, hvor de serverer “Fish & Chips” og “English Breakfast”, selvom vi befinder os langt fra England. Det er altså bare ikke særlig fedt.

Jeg oplevede dette på Mallorca og igen i Alanya. Det er ikke rigtigt mig, hvis jeg skal være helt ærlig. Derfor er det heller ikke destinationer som Rhodos eller Kreta, som jeg har i kiggerten, når jeg leder efter årets sommerferie.

Derimod har jeg kigget en del på Sivota. Det er et forholdsvist nyt feriemål på chartersiderne og en destination, jeg ikke selv har hørt om før sidste år engang.

Charmerende Sivota ligger i det vestlige Grækenland og bliver af mange omtalt som det Græske Caribien, hvilket man udmærket forstår med det krystalblåt vand og de hvide strande og de mange små bugter, som der er at finde langs kysten. Det ligger i et magisk øhav, hvor man i den grad kan få lov til at udforske og koble helt af. Den rette cocktail for en sommerferie efter min smag!

Jeg er rimeligt stålfast om, at årets sommerferie skal gå til Grækenland i år, men om det lige bliver Sivota eller et andet fantastisk sted dernede, det har jeg ikke helt besluttet mig for. Der er heldigvis også lidt tid til endnu, men det skader aldrig at være ude i god tid!

Hvis du, ligesom jeg, også hungrer eftersmukke Grækenland så kan du klikke her og se meget mere om Grækenlands bud på fantastiske feriedestinationer.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG