Personal stuff

Dem vi var – og dem vi er nu

8 år. Så længe har jeg har jeg været beæret med denne søde piges venskab. Vi lærte hinanden at kende i 2009, hvor vi begge startede i 10. klasse på STUK i Toftlund. De første par år var vi nok mest af alt bare venner, fordi vi snakkede med alle de samme personer og vi havde egentligt ikke ret meget tilfælles. Det ændrede sig dog i 2011, da vi sammen valgte at overraske vores gode fælles veninde på sengen til hendes fødselsdag. Her begyndte vores venskab så småt at blomstre og blev for alvor styrket, da jeg flyttede til Odense i slutningen af 2012. I 2014 fulgte hun efter og herfra gik det stærkt med vores venskab. Sidste år nåede vores venskab nye højder, da vi sammen tog til Mallorca i sommerferien og senere på året smuttede på et forlænget weekendophold til London.

Det er lidt sjovt at tænke på, at de to veninder, der snakkede aller mindst sammen og havde aller mindst tilfælles hinanden, skulle ende op med at blive de bedste veninder. Tilbage i gymnasiet var jeg bedste veninder med én af de andre piger i gruppen og det samme var hun. Nu er vi så de eneste to af vores ellers store veninde gruppe, der stadig snakker sammen. Det er ret vildt.

Camilla var den stille, meget stille, pige i gruppen – hende, der fordybede sig i bøger og måske nok brugte en stor del af tiden på at betragte os andre eller at drømme sig lidt væk. Hun var utroligt genert, introvert og man skulle knap nok nævne en fyr, endnu mindre snakke om sex og hun ville gå i total selvsving og ikke vide, hvad hun skulle stille op med sig selv.

Jeg plejede at drille hende en del med netop det, for hvor synes jeg altså, det var sjovt at hyle hende lidt ud af det. Selvfølgelig gjorde jeg det, jeg var nok mest af alt den højlydte, spontane spasmager/festabe, som godt kunne lide at høre mig selv snakke. Det kan jeg nok stadigvæk en del, hvis jeg skal være helt ærlig (det er vel også derfor, jeg er endt ud som blogger). Jeg havde oplevet de vildeste ting, som at sove 2 nætter ude foran et koncertsted i Reeperbahn (Hamburg), sove et par nætter i Stockholm med samme motiv, havde hjemmelavede tatoveringer og vildest af alt: at blafre til Milano – igen med koncert som motiv.

Vi kunne ikke have været mere forskellige!

8 years. That’s how long I’ve had the honor of being friends with this sweet girl. We met back in 2009 enrolling in 10th grade at STUK in Toftlund. The first couple of years the biggest reason as to why we were friends were our common friends. We had all the same friends and we had very little in common. That changed back in 2011 when we decided to surprise our good common friend on her birthday. Here our friendship started to blossom. It were further strengthened when I moved to Odense in the end of 2012. When we reached 2014 she followed and here our friendship flourished. Last year our friendship reached new heights when we travelled to Mallorca in the summer and later same year visited London together.

Looking back today it seemed like a miracle that we, the two in the big friendgroup who spoke absolutely least together, would end up becoming best friends. Back in college I was best friends with one of the other girls in the group and so was she. Now we’re the only ones communicating from the group.

Camilla was the silent, very silent, girl in the group – the one who would get lost in books and spending most of the time observing the rest of us or getting lost in thoughts. She was incredibly shy, introvert and you couldn’t even mention guys in front of her, let a lone speak of sex, without her freaking out, not knowing to do with herself.

I used to tease her a lot about this exact subject. I found it funny to throw her off guard. Of course I did, I was probably the most noisy, spontaneous joker/party animal who liked to hear myself talk – a lot. I still do to be honest (that’s probably the reason why I ended up as a blogger). I had experienced the craziest of things as sleeping 2 nights in front of a concert venue in Reeperbahn (Hamburg), slept a couple of night in Stockholm as well with the same motif, had homemade tattoes and craziest of all: hitchhacking my way to Milan, again with concerts as a motif. 

We couldn’t have been more different!

 

8 år er der nu gået. Vi har udviklet os. Vokset op. Blevet klogere. Mere erfarne. Ændret os – til det bedre, hvis du spørger mig. Og som i måske tydeligt kan se fra collagen oven over, så har vi fået noget bedre tøjstile, hæhæ.

Vi er blevet bedre, fornuftigere mennesker. Sammen. Selvom vi var som dag og nat, helt bogstaveligt, så er det som om, vi er mødtes på midten. Vi har givet lidt og vi har taget lidt af hinanden.

Camilla er blevet meget mere udadvent og kan i dag godt snakke om drenge. :o)

Jeg har lært at værdsætte de små stunder og i dag kan man også høre de andre i selskabet, når jeg er der. :p

Det er fantastisk at tænke på, hvad man kan lære af mennesker, som man ellers aldrig kunne forestille sig, at være rigtige venner med. Jeg har fået så meget ud af mit venskab med Camilla. Det har haft en positiv virkning på mig, må man sige, og det er som om, jeg har fået det bedste med fra begge verdener. Jeg håber, at Camilla har fået bare halvt så meget ud af vores venskab – men mon ikke, man ikke også kan lære lidt godt af hende den fjollede Nikki?

8 years has passed. We have evolved. Grown up. Become smarter. More experienced. Changed for the better, if you ask me. And as you can see from the collage above we have gotten much better taste in clothing, hehe.

We have become better, more reasonable people. Together. Even though we were as night and day, most literally, it is as if we met on the middle. We have given some and we have taken some.

Camilla has become much more outgoing and today she can talk about boys without blushing.

I have learned to cherish the small things and today you’re also able to hear the people I am together with.

It is amazing thinking what you can learn from people who you would never have guessed becoming friends with. I have received so much from my friendship with Camilla. It has had a positive effect on me. I feel like a I have gotten the best from both worlds. I hope Camilla has received just half af much as I have from this friendship – though being foolish I believe you can learn something from me afterall.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar VenterPaaVinBlog 27. august 2017 at 11:46

    Det er altid sjovt at se tilbage – jeg har også sovet på banegårde, drukket mundskyl blandet op med vodka, endt i en tourbus og kravlet fuld op på højhuse ved Aalborg havn og drukket øl med et par drenge for at se solopgangen. Men lidt mere fornuftig, må man jo nok hellere blive :p

    • Svar Nikki Lund 27. august 2017 at 22:28

      Ej, det lyder ellers også som en fantastisk tid! Det er næsten en skam, at vi bliver SÅ fornuftige, for hold nu op, hvor vi forstod at leve, være spontane og ikke mindst at have det sjovt 🙂
      Kram,

    Skriv en kommentar