Style

Et outfit med bare ben og solbriller

3029

Solbriller, Sunz // Top, VRS // Nederdel, H&M // Halskæde, Jane Kønig //  Taske, H&M // Sandaler, VRS

Sikke en dag vi havde i går! 28 grader!! Sommeren er da vidst rigtig kommet til Danmark – for et par dage til låns.. De lover nemlig torden og regn torsdag/fredag, så det er med at nyde det, mens det er her!

Det fik vi så sandelig også gjort i går: Jeg havde tidligt fri fra arbejde (13:30) og da jeg kom hjem, var det på med løbetøjet og så smuttede vi ellers ned til åen og løb os en lille 3 kilometers tur. Turen føltes hårdere end normalt, men varmen og fugten fra vandet, kreerede en lidt lummer og tung atmosfære nede ved åen – Men vi klarede det da! Og samtidig fik vi nydt det gode vejr.

Om aftenen skulle vi hjem og spise hos min kærestes bror og hans lille familie, som altid er så hyggeligt. Det havde jeg virkelig set frem til, da vi ikke havde været sådan rigtigt sammen med dem siden min fødselsdag, hvilket snart er en måned siden. Det var derfor også godt tiltrængt. Vi besluttede os for at gå turen hjem til dem, knap 3 kilometer hver vej. Vejret var jo også lige til det, så jeg hoppede i en nederdel og min nyeste top, mine sandaler og så ellers bare på med mine nye solbriller.

Nu sidder jeg så bare og håber, at mine blege ben tog bare liiiiidt imod solen i går – det kunne de godt have godt af. :o)

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG