Everything, Landscapes

Vi gik os en tur til Munke Mose i det gode vejr

6266

Mandag var en skøn dag for mit vedkommende – jeg havde fri, fik sovet længe og gik i gang med at lave mine yndlingspandekager (kanelpandekager, find opskriften her). Vi fik en god kop kaffe og tog lige opvasken, inden vi besluttede os for at tage et smut op til Plantorama. Min mor havde spurgt, om vi ikke ville kigge efter en bestemt plante for hende, så det skulle vi da lige have ordnet.

Plantorama havde ikke den ønskede plante og da min kæreste og jeg så stod ude foran butikken i det dejlige vejr, blev vi enige om, at gå os en tur og få så meget sol som muligt. Sol kan man nemlig aldrig få nok af :o)

.

636164

“Lad os følge solen” foreslog jeg. Jeg havde nemlig kun en kjole med halterneck på – og derfor bare arme og ben. På dette tidspunkt synes jeg, det var en smule køligt udenfor, specielt i solen, så for mig var det afgørende, at vi kunne gå i solen, så jeg kunne holde varmen.

Læs også: Bådtur langs Mallorcas kyst

Min solglade kæreste var med på idéen, så vi fulgte solen. Solen, som skinnede på fortovet på vejen ind til byen.

“Skal vi ikke tage et smut ind til byen?” Jo, det lød da som en god idé. “Hvad med at gå langs åen derind ad?” Endnu bedre! Så vi satte først kurs mod åen og derefter mod midtbyen.

.

6765

Jeg elsker Odense og er stor fan af det fine natur, der er at finde rundt om hvert et hjørne. I ved, jeg er jo Sønderjyde og opvokset ude på landet og jeg har derfor altid holdt meget af naturen (i begrænsede mængder, dog).

Vi kunne gå langs åen hele vejen ude fra os ad og hele vejen ind til centrum, cirka 5 kilometer, og vi gik faktisk kun 1 kilometers penge igennem gågaden, før vi atter var væk fra alle bygningerne og befandt os i Munke Mose. Her satte vi os godt til rette helt nede ved åen, hvor vi nød noget godt at drikke, det gode vejr og ikke mindst den skønne stemning, som altid dominerer Mosen.

Nød I det gode vejr, der var i går? 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG