Personal stuff

Sjovt gensyn med mit 17 årige -jeg

gammelt4

En tanke strejfede mig den anden dag og før jeg havde set mig om, var tanke blevet til handling og jeg sad nu og ledte efter min gamle Myspace profil. Husker I Myspace? Jeg tror aldrig det nåede at blive SÅ stort herhjemme, men vi var nu alligevel en del, der havde fået nok af Arto (det var jo top barnligt, hvis du spørger mit stolte teenage-jeg).

Det var den gang, da personificerede layouts og kilometer lange introduktioner var in. Jeg husker, hvordan jeg brugte flere timer på at sidde og pille i HTML koder for at få så fedt et layout som overhovedet muligt. Man skulle jo gerne imponere de besøgende, når de klikkede sig ind forbi éns profil. Jeg var kæmpe fan af sociale medier og i mine teenageår har jeg nok været mere inde i det end langt de fleste af mine jævnaldrende. Var der et socialt netværk på nettet, så har jeg nok haft en profil derinde. No matter the language. Jeg har haft profiler på det tyske SchülerVZ (jeg var vel Sønderjyde med tyske venner), rumænske Faces (min roomie på efterskolen var rumæner) og så er der jo selvfølgelige de mange amerikanske og engelske sites som Myspace, Mibba, VampireFreaks med videre. Jeg var over det hele, haha.

Læs også: 10 ting om mig

Jeg er i sandheden af Generation Z og ønskede så vidt som muligt at sætte mit præg på alt og ikke mindst at skille mig ud og vise min individualitet frem for alle – det gjaldt jo om at vise samtlige, at jeg da i hvert fald ikke var ligesom dem. Det gik jeg utrolig meget op i dengang, at skille mig ud. Du har nok lagt to og to sammen efterhånden (hvis du altså har magtet at læse hele vejen igennem teksten til nu): jeg havde på nuværende tidspunkt en fortid som værende emo/goth/alternativ, kald det, hvad du vil.

.

gammelt5gammelt3

På ovenstående billeder ser I mit 17 årige jeg – dette var tidspunktet i mit liv, hvor jeg virkelig prøvede på at finde ud af, hvem jeg var og det var i sandheden en forvirrende tid. Kort tid forinden havde jeg droppet mit alternative og meget sorte og dystre look, som jeg faktisk havde kørt i hele 4 år, altså ca. 1/4 af mit daværende liv. Det var noget af en omvæltning, hvilket i høj grad også kom til udtryk i min stil.

Nu har jeg så undladt at vise de helt slemme stil billeder, haha. Så her har I de “gode”. :o)

Læs også: SoMe ambassadør, mini mor og linedance – lær mig bedre at kende!

.

gammelt2

I denne periode nærmede jeg mig mere og mere det naturlige look, i hvert fald hvis man tager min sorte periode i betragtning – det var også i denne periode at jeg løsrev mig fra glattejernet, som jeg ellers trofast havde pint mit hår med flere gange dagligt de sidste 4 år. Det var helt sikkert ét af de bedre valg, som jeg foretog mig i denne periode, hæhæ.

Foruden et lidt mere “farverigt” valg af påklædning lod uafhængigheden af glattejernet mine krøller komme til livs – det var som om at undertrykkelsen af bølgerne i håret fik dem til at springe endnu mere ud, end de tidligere havde gjort (se ovenstående billede). Jeg lignede derfor en helt ny person. Mine forældre var specielt glade for, at jeg havde lagt den sorte hårfarve, eyelineren og (de fleste) nitter på hylden. Til min mors store skuffelse beholdte jeg min glæde for rockmusik og mine mange CD’er røg derfor ikke med i skralderen. :o)

Læs også: Lækre august toner

CD’erne.. Noget som den nye generation aldrig vil opleve glæden ved. Hold nu op, hvor har jeg brugt mange penge på CD’er og jeg elskede at smutte i Fona (RIP) hver gang til den første og købe CD’er for mine hårdt tjente lommepenge. Kan I huske, da man skulle vælge TV møbel ud fra, om der var plads nok til sine CD’er? The struggle!

Åh, det var tider dengang.

.

Jeg håber, I nød gensynet med mit 17 årige jeg. Det var i hvert fald en fornøjelse at skrive indlægget og komme en tur down the memory lane. 🙂

Hvad prægede mest hos jeres 17 årige jeg?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG