Events

En konfirmations fortælling fra landet

03

Som jeg skrev om i sidste uge, så skulle min skønne lillesøster konfirmeres i søndag. Hun er den sidste i børnerækken, hvoraf jeg var den første. Det er lidt vildt at tænke på, at jeg blev konfirmeret for 10 år siden og at den sidste konfirmation i familien nu er overstået – i hvert indtil vi skal opleve vores fremtidige børns konfirmationer. Meeeeeeen, der går nok noget tid endnu. :o)

.0102

Jeg bor selv i Odense til hverdag og det er her, at jeg har lagt grobund for mit liv og min fremtid, men oprindeligt kommer jeg fra Sønderjylland og det er her, at jeg er vokset op og havde min daglige gang de første 19 år af mit liv.

Det er derfor altid hyggeligt at komme hjem forbi og specielt i sådan en anledning som en konfirmation. Konfirmationerne på landet har desuden en vis charme og en skøn ro og tilbagelænet atmosfære. Det er ikke så fint, som det ellers virker til, når man hører og ser om konfirmationerne i byen på TV’et for eksempel, men de er mindst lige så fantastiske.

Læs også: Fine konfirmationsgaver under 500kr

Min lillesøster blev konfirmeret sammen med nogle af hendes klassekammerater i en (meget) lille, men charmerende kirke, som lå godt ude på landet i en lille landsby – selvom den ikke lå så forfærdeligt langt fra den by, som jeg selv var vokset op i, så havde vi nu lidt svært ved at finde derhen alligevel, fordi det lå ude midt i ingenting nærmest.

.

04

Min lillesøster, Tilde, havde ønsket, hvis hun fik speciel kørsel, om hun så ikke måtte hentes i en traktor – noget af et atypisk ønske for konfirmandkørsel, hva? Vi har egentligt aldrig rigtigt haft noget med landbrug at gøre i min familie, ej heller selvom vi nærmest altid har boet på gårde, men min mors mand har en gård og nogle forskellige maskiner, som min søster altid har fundet ret fascinerende.

Det var også i min mors mands familie, at vi skulle finde konfirmandkørslen. Igennem hans nevø, som også tilbød at køre traktoren og den håbefulde konfirmand til festen efterfølgende.

.

0605

Vi havde en super skøn dag og jeg var simpelthen så stolt over vores smukke lillesøster, som uden tvivl var den flotteste konfirmand, man kunne forestille sig. Selv har konfirmationer aldrig sagt mig noget, men jeg ved, hvor meget det betød for hende og hvor længe, hun faktisk har gået og glædet sig til hendes store dag.

Foruden den gode fest, så var vejret jo også bare helt perfekt. Dagen kunne umuligt have været meget bedre, end den endte med. 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG