Interior decorating

Stringpocket – Den perfekte hylde til køkkenet

15

Jeg fik udnyttet min fridag til det fulde i går – jeg fik gjort rent i hele hytten, ryddet op og rykket rundt på alt vores nips, efterfølgende tog jeg et smut til tandlægen og om aftenen tog jeg for første gang, i meget lang tid, i træningscenteret. I tirsdags fik jeg meldt mig ind og så hev jeg ellers fat i svigerinden; nu skulle vi altså til at i gang! Selvom jeg ikke har løbet i over et år, så fik jeg da alligevel løbet 5km på knap 30min. Helt sikkert en rekord, hvis man tænker over min ufattelig dårlige form, haha. Efterfølgende var jeg godt nok også smadret!! Jeg sov helt bestemt godt i nat, hæhæ.

Nok om min piv ringe form! For som tidligere nævnt, havde jeg jo masser af tid og energi til at få gjort rent i lejligheden og nøj, hvor den fik sig en omgang! Den skinner virkelig nu. :o)

Læs også: Kefir; Mirakelproduktet du er nødt til at have i dit køleskab

Efter at have rykket rundt på det hele i går, var det som om, jeg fik øjnene op for vores Spring Pocket på ny. Ærlig talt, så har jeg altså ikke brugt meget tid i køkkenet de sidste par uger – jeg har simpelthen haft så travlt og har været fuldstændig udkørt, når jeg kom hjem om eftermiddagen og så har min skønne kæreste heldigvis været så sød at tage over for madlavningen. Men da jeg så gik og rykkede lidt rundt på hylden, kunne jeg ikke lade være med at beundre den igen..

Selvom det var en pricey investering, så har den altså været alle pengene værd. No shit. Den må uden tvivl være min yndlings feature i hele (det lille) køkken. Den er lille og derved ikke nær så dominerende, som de fleste andre hylder ellers kan fremstå. Så er den desuden også pisse smart: du kan justere hylderne efter eget ønske, så du kan have næsten hvad som helst stående. På den måde kan man nemt personliggøre hylden og det er nemt at ændre udtrykket efter ønske.

Hvis du står og mangler den sidste lille ting til køkkenet, så synes jeg helt sikkert, du skal tage et ekstra kig på hylden; størrelsesmæssigt passer den helt perfekt til køkkenforholdene, men formår samtidig at være neutral, samt huse alverdens køkkedetaljer, som du ønsker at vise frem. 🙂

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG