Events

Min Langfredag + Skal du vinde 1.000kr?

32

Hej søde læsere!

Jeg håber, I nyder jeres påskeferie, hvis I altså er så heldige at have det. Personligt har jeg haft en virkelig skøn Skærtorsdag OG Langfredag sammen med min familie i det Sønderjyske.

I går tog jeg turen herned og fik lækker lammekølle hos min kære momse og efterfølgende tog min lillesøster og jeg et smut i sol og efterfølgende var vi ude at løbe en lille tur i det noget så triste påskevejr. Hjemme ved min momse igen gik jeg i gang med at forberede mig til Langfredagens påskefrokost hos min mor; jeg fik strøget min skjorte/kjole, gik i bad og fik lagt neglelak.

Læs også: Påsken gik ikke helt som forventet

Vi sov længe denne morgen, hvilket virkelig har været tiltrængt. Efterfølgende gik jeg så i gang med at forberede mig til dagens påskefrokost og gik ellers og tullede lidt rundt sammen med min momse. Da klokken blev lidt over 11 tog jeg så turen hjem til min mutti og fejrede påskefrokosten med det meste af familien. Vi havde virkelig en skøn dag med 100 meter konkurrence, smørrebrød, påskebryg smagning, kongespil og godt humør.

Ovenstående billede er af min søde 9 år yngre lillebror og jeg, som hyggede os gevaldigt i dag. Påsken skal for mit vedkommende foregå sammen med familien – i stor stil! Igen i morgen skal vi gå og hygge os og jeg skal bage diverse ting med min mormor, senere ud at løbe en tur med lille søster endnu engang, inden jeg atter begiver mig mod det fynske igen.

.

Psst. Har I forresten hørt om Rabble’s store påskekonkurrence? De udlodder hele 10 supergavekort á 1.000kr stykket til 10 tilfældige vindere. Alt, du skal gøre for at deltage, er, at sende en mail til vinst@rabble.se, hvor i du begrunder, hvorfor det lige er dig, der skal vinde ét af disse attraktive gavekort, samt følge dem på Instagram under @RabbleOfficial. Lyder det ikke nemt?

Skynd dig at deltage! Fristen er d. 17. april og vinderne findes allerede d. 18. april. Så hvis du gerne vil have lidt ekstra at shoppe for her i Påsken, så ville jeg nok lige se at deltage i konkurrencen, hvis jeg var dig 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG