Style, Wanderlust

Min bucketliste: At trekke i Perus bjerge

59

Fjällräven rygsæk // e.s. Termo stretch vest // e.s. Letvægts hættetrøje

Jeg har i mange år ønsket noget så inderligt at tage på trekking ferie enten i Asiens smukke natur eller de fantastiske bjergkæder i Sydamerika. Det er en helt fortryllende måde at opleve et land på, at være i det og komme helt tæt på den fantastiske natur, som der netop er at finde på disse to kontinenter. Noget af det, der gør, at lige præcis Asien og Sydamerika er helt oplagte Trekking destinationer, er deres vilde og frodige natur, som huser alt fra brusende floder, til høje bjerge og eventyrlige jungler. Det må da være helt fantastisk at opleve alt dette på første hånd.

I de senere år har de aktive ferier også vundet sig større indpas i vores valg af rejser, når vi skal beslutte, hvor den næste tur går hen. Vi vil ikke kun ligge ved en pool – vi vil ud at opleve det land, som vi har betalt en masse penge for at rejse til og vi vil have helt særlige og unikke oplevelser (og ikke mindst billeder) med os hjem. Det handler alt sammen om de historier, som vi skaber på vores ture til udlandet, som vi kan fortælle videre. Jo større wow-effekt desto bedre.

Personligt er jeg nok heller ikke meget anderledes og det er de færreste af jer nok heller ikke. Det er sgu ret fedt at komme hjem fra en ferie og kunne fortælle om alle de fantastiske ting, som man har oplevet.

Læs også: Skønne jakker til praktisk brug

Ikke nok med, at det lyder fedt og man fremstår som en ægte eventyrer – du kommer også hjem meget rigere på oplevelser og jeg føler altid, at jeg kommer hjem fra rejserne, meget rigere som person.

Derfor ligger en trekkingtur til Machu Picchu også meget højt på min bucketliste – det er helt sikkert en top 5 oplevelser, som jeg ønsker at føre ud i livet inden for en overskuelig fremtid. Når man nu går med sådan en trekking drøm i hovedet, og nok har gjort det i en del år, så kan man altså heller ikke lade være med at kigge en ekstra gang, når man ser nogle trekkingegnede produkter. Det skal helst være nogle praktiske, lette og alligevel også fine ting, som man ved, at man får stor glæde af på sin tur.

Selvfølgelig skal du have en god rygsæk med – det er alfa omega for hele turen. Det er denne taske, som du skal have ALT dit rejsegear i på turen og det skal være en behagelig oplevelse for dig at vandre rundt med det hele på ryggen. Rygsækken fra Fjällräven er et godt bud på en solid og ikke mindst fin taske til turen fra OutdoorNU.  Noget, som mange måske overser, er, at man også skal have en god og varm jakke med, også selvom man rejser til et varmt land, som fx Peru. En let, men varm hættetrøje, når man begiver sig rundt oppe i bjergene og en termovest, så man kan holde varmen, også på de sene nætter og i skiftene højder, som de to ovenstående eksempler fra Engelbert Strauss er ej at forglemme.

Skulle jeg afsted inden for den nærmeste fremtid, så ville jeg helt sikkert ty til de ovenstående must haves – super praktiske, men stilrene! Man skulle jo nødig gå ned på stil, bare fordi det skal være praktisk. :o)

Hvad står der på din bucketliste?

sponsoreret

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG