Food & Drinks

Man burde gøre noget godt for sig selv – oftere!

63

To turtelduer i form af min søde mor og hendes mand // Min kæreste og jeg 

Jeg har haft meget travlt på det seneste. Rigtig travlt med at arbejde, træne, familie højdepunkter (som konfirmation, fødselsdage og bryllup) og samtidig også de skoleophold, som jeg skal afsted på hele tiden – eller sådan føles det i hvert fald som. Jeg var på skoleophold for ca. 3 ugers tid siden og jeg tager afsted igen på mandag. Før hvert skoleophold laver jeg en masse forberedelse, læser det påskrevne materiale, læser op, samler mine noter og skal lave opgaver. Det er noget, der tager tid, specielt når man ved siden af også kører en blog, arbejder, er begyndt at træne og desuden også gerne vil leve livet lidt. :o)

Trangen efter at komme ud og bruge noget tid på mig selv (og kæresten) har derfor også hobet sig gevaldigt op på det seneste. Det er allerede over en måned siden, at vi var hjemme ved min kærestes bror, som netop havde været en tur i biografen. Det plejede vi at gøre månedligt før i tiden, film er nemlig lidt af en passion, som vi deler, kæresten og jeg. Pludselig snakkede vi om, hvilken film, vi sidst havde været inde at se.. Det var der ingen af os der kunne huske. Vi kunne ikke engang huske, hvorfor vi sidst havde været i biografen! I hvert fald ikke dette år og nok heller ikke sidste år. Dét var altså lidt af en øjenåbner.

Den anden dag kom vi så til at snakke om, hvornår vi sidst havde været ude at spise sammen.. “Jamen, var det ikke med din mor og Bill?” Spurgte min kæreste. “Guuud, var det helt tilbage i januar?!” “Det må det jo være så”.

Min kæreste og jeg har ikke været ude at have kærestetid, altså uden for hjemmet, siden januar.. Det er 3 måneder siden!

Læs også: 3 spændingsfilm du burde se i weekenden

Den gang var vi med min skønne mor og hendes kæreste en tur på Bones. Det var for mig et nyt koncept og selvom jeg havde hørt en del om Bones, så var jeg ikke helt sikker på, hvad det egentligt var og da slet ikke hvad, de stod for udover kød. I mit hoved var det dømt til at være noget i stil med Jensens Bøfhus, som jeg bestemt ikke er stor fan af og jeg var derfor også ret skeptisk over at skulle et smut på Bones.

Jeg blev dog glædelig overrasket, må jeg sige! Kødet var selvfølgelig centrum på deres menu og uh ha da, hvor var det godt. Jeg fik en lækker kyllingeret, som smagte noget så skønt. Ved siden af havde jeg bestilt salatbar og jeg var ganske tilfreds med det store og friske udvalg. Min kæreste havde bestilt en ordentligt røvfuld spareribs, som han knap nok kunne spise – men ned, det skulle de altså! :o)

Vi havde en virkelig skøn oplevelse i super hyggelige retro omgivelser, som vi havde megen sjov med at sidde og beundre og snakke om under vores middag. Det er så hyggeligt at tage sig tiden til at komme ud og hygge sig med og om hinanden, bare en gang i mellem. Det må vi nok hellere have gjort noget ved inden længe.

Trænger du også til at komme lidt ud og få lidt luksustid sammen med kæresten, så kan du finde hjemmesiden her og booke et bord til en velfortjent hyggeaften. 🙂

sponsoreret

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG