Food & Drinks

Lidt af det hele i ét måltid

3031

Bloggen har været en smule stille de sidste par dage, som har været rimelig hektiske for mit vedkommende. Som I kunne læse i det sidste indlæg på bloggen, så er jeg jo kommet i gang med fitness og det føles virkelig godt! Det har dog lige været en ny ting, som jeg også lige skulle lære at jonglere ordentligt i min hverdag og nu hvor jeg lige skulle komme godt i gang med det, så er det altså bloggen, det er gået en smule ud over. Den sidste uge har jeg været afsted til 3 omgang træninger med min svigerinde og én omgang zumba med en anden veninde – det var sgu ikke ligefrem min stærke side, mildest talt, men hold kæft, det var sjovt! :o)

Læs også: Stine var viljestærk: Nu har hun fået sin drømmekrop

HELDIGVIS har træningen også smittet lidt af på mine spisevaner. Det er nok to ting, der går hånd i hånd med hinanden – det har det i hvert fald gjort for mig.

I dag startede jeg nemlig dagen med denne omgang mad, som var über lækker. Jeg er personligt blevet godt tosset med passionsfrugt og danske ærter har altid været en favorit hos mig, så da Bilka i denne uge har haft tilbud på dem, så har mit forbrug været en del større, end det plejer at være, hæhæ.

Som et resultat af at jeg ikke helt kunne bestemme mig for, hvad jeg præcist ville have her til morgen, så blev det sgu bare til en ordentlig pærevælling af det hele, som I kan se: én rugbrødsmad, en masse ærter og en passionsfrugt. Velbekomme! 🙂

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG