Lifestyle

Helt naturel – nu på vej til træning!

41

Hej piger!

Så blev det mandag og 2. påskedag – det betyder endnu en fridag for mit vedkommende og en kærkommen én af slagsen. I dag har vi ikke de store planer, udover at jeg skal over og træne med min svigerinde. Vi skulle egentligt have været afsted i går, men jeg har glemt mit medlemskort i Sønderjylland og jeg opdagede det først uden for bemandingstiden – så vi endte sgu med at tage os en rask løbetur igennem Odense i stedet, hvilket også var meget hyggeligt. 🙂

Læs også: Color Run: Min farvefest!

I dag går det så rigtigt løs – jeg skal ind og have købt mig et nyt medlemskort og så skal vi rigtigt træne igen! Det er faktisk en uge siden, jeg sidst trænede. Jeg har været på to små løbeture og en lidt længere én, samt en times Zumba i mellem tiden, men jeg føler altså bare, at jeg får meget mere ud af det, ved at tage ind i centeret og få trænet min krop mere igennem.

Jeg er så klar på en ordentlig omgang træning, så jeg er i dag hoppet i min nye træningstop fra Nike. For første gang skal jeg træne i en ærmeløs overdel, så det bliver lidt spændende at se, hvor meget mine mormor arme kommer til at flappe, haha. Andre der kender problemet? :o)

God dag til jer alle <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG