Movie time, Tips & Guides

Lion – En sand historie om Indiens forsvundne børn

3132

Jeg har i sidste uge set Lion, den oscar nominerede film, som desværre ingen priser modtog til den store fest. Personligt synes jeg, at den havde fortjent op til flere af de oscars, som film, som bl.a. La La Land, modtog, men skidt være med det. Filmen er en utrolig rørende og vigtig fortælling om en, desværre, sandfærdig historie.

Vi befinder os i Indien og følger den lille dreng, Saroo og hans utroligt fattige familie. Faderen er formentligt gået bort og tilbage er der kun hans moder og hans unge storebroder, Guddu, til at forsørge familien på 4.

Man ser, hvordan Guddu og den kun 5 årige Saroo er nødt til at stjæle kul fra forbi passerende tog for at kunne brødføde familien. De lever i sandheden en hård tilværelse. En dag skal Guddu ud at arbejde og Saroo får ham overtalt til at tage ham med. Saroo ender dog med at blive så træt, at han falder i søvn på en bænk på togstationen, hvortil hans storebroder beder ham om at vente på ham dér. Han vågner dog senere op og går en smule forvirret rundt og leder efter Guddu. Pludselig får han øje på et tog, som holder på perronen og han får tanken om, at det kan være, at storebroderen befinder sig i det. Her falder han så i søvn og da han vågner senere, er toget langt fra stationen og han er helt alene i det hurtigt bevægende køretøj, uden nogen anelse om, hvordan han skal komme af og finde tilbage til familien.

Læs også: 3 spændingsfilm du burde se i weekenden

Det passagerløse tog fører ham 1.500km øst på, før han får muligheden for at stige af igen. Han befinder sig nu i Calcutta, hvor han forgæves prøver at finde sin familie. Det er en svær opgave, da han ikke forstår sproget i byen. Saroo lever nogle måneder på gaden på flugt fra kriminelle, som bortfører børn og sælger dem videre som børnearbejdere el. prostituerede. Til sidst støder han på en ung mand, som hjælper ham hen på et børnehjem. Her forsøger de at finde frem til hans familie, men byen, som han opgiver til dem, synes ingen at have hørt om før.

.

3329

Ude af stand til at finde frem til hans familie, ender den blot 5 årige Saroo med at blive bortadopteret til en australsk familie, som tager sig godt af ham. Han vokser op til at blive en ung, veluddannet mand, som virker til at have godt styr på hans liv. Altså lige indtil han støder på en indisk specialitet jalebi, som minder ham om hans fortrængte barndom i Indien.

Minderne begynder at strømme tilbage til ham og han beslutter sig for at starte på et tilsyneladende umuligt projekt; at finde tilbage til hans familie, som han ikke har set i over 20 år.

Læs også: 3 serier, du kunne se i dag

.

30

Filmen er utrolig rørende og ikke mindst skræmmende – den sætter fokus på det helt vanvittige problem, som Indien har; at over 80.000 børn hvert evigt eneste år bliver væk. 80.000!!! Hvordan fa****?! Det er en fed måde at bruge en rørende og sandfærdig historie til at sætte fokus på noget helt aktuelt, som foregår lige nu og her. Noget som har været tilfældet i længe og som muligvis kun bliver værre, hvis der ikke bliver gjort noget ved det.

Det kan være svært at sætte sig ind i for sådan nogle heldige vesterlinge som os, men filmen formår på bedste hvis at skildre det på en sådan måde, at vi har muligheden for at sætte os ind i det. Jeg lod mig rive med igennem hele filmen og jeg sad gang på gang og tudede løs.

Foruden en helt fantastisk historie, så er skuespillerne i filmen også bare helt fantastiske. Den kun 8-årige Sunny Pawar er helt formidabel i rollen som Saroo – han er dygtig, sød og charmerende. Man kan ikke andet end at holde af ham. Mikset af lille Sunny og dygtige Dev Patel, bedst kendt for sin rolle i Slumdog Millionaire, er helt genialt. De supplerer hinanden utrolig godt.

Gør jer selv en tjeneste; se den!!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG