Style

What’s in my bag?

26

Jeg har egentligt altid synes, det var lidt sjovt med disse typer indlæg, for hvad går vi egentligt rundt med i vores tasker? Selv er jeg ikke den helt store taske person, noget som jeg også tidligere har snakket om i dette indlæg, men derfor kan jeg nu alligevel ikke undvære en lille én af slagsen til tider. Det er dog tydeligt at se i netop denne type af indlæg, at der er nogle typer, der er langt mere taske person, end jeg er. Nogle af dem dog også lige lidt til den voldsomme side, hvis I spørger mig.

Det er fint, at man godt kan lide tasker og gerne vil gå rundt med en stor én til hverdag, men helt seriøst, bruger du overhovedet halvdelen, af det lort du slæber rundt på? Det gjorde jeg ikke selv, dengang jeg gik rundt med en kæmpe håndtaske. Det var egentligt bare ekstra slæb og noget, som kunne gøre selv den korteste tur til det rene besvær. Desuden kan man heller aldrig finde de ting, man skal bruge, i hvert fald ikke uden at have tømt halvdelen af indholdet ud først.

Læs også: Find den perfekte selskabstaske

Dét problem er jeg heldigvis ovre nu. Med tiden gik jeg hen til at købe færre og færre tasker og nogle mindre nogen af slagsen. Ét af de bedste taskekøb, jeg overhovedet har gjort mig, er købet af den fine lille bæltetaske, som I ser på ovenstående billede. Ja, den er da lidt lille, men så er jeg virkelig også nødt til at tænke mig om, når jeg pakker tasken, hvilket resulterer i, at jeg kun får pakket ting, som jeg rent faktisk skal bruge. :o)

Jeg slæber ikke rundt på så meget, men det jeg har med, kan jeg virkelig heller ikke undvære. Når turen går ud af døren, har jeg ALTID min læbepomade med, min mobil, samt nøgler og evt. kort. Alt efter hvad jeg skal, så kan headset og håndsprit også vise sig at være fast inventar. Fx til busturen, hvor jeg virkelig hader at røre ved håndtagene, for hvem har ikke alt sammen haft fat i dem i løbet af dagen og hvor renlige har de passagerer så været? Derfor kan håndspritten være af ekstra nytte i sådanne situationer.

Hvad har du altid med i tasken?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG