Everything, Style

Jeg pakker taske til skoleophold

2223

I morgen går det atter løs; jeg skal afsted på mit 2. skoleophold i min elevtid. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære en masse nye ting, som jeg kan bruge i praksis i hverdagen og til vejledning af kunder. Denne gang er temaet produktkendskab og eftersom jeg arbejder i tekstil afdelingen i Bilka, så skal jeg (forhåbentligt) lære en masse om tekstiler, hvordan de bliver fremstillet og hvordan man bedst vedligeholder det.

Forhåbentligt får jeg også nogle ekstra guldkorn med hjem om hvordan man bedst muligt fremviser tekstilerne – noget, som jeg ellers synes (og får at vide), at jeg er temmelig skarp til i forvejen. Ofte får man de bedste idéer, når man lærer at se tingene fra et nyt synspunkt og dét ser jeg specielt meget frem til.

Læs også: Outfit fra Oslo

Alt i alt skal jeg være afsted i 2 uger (heldigvis kommer jeg hjem i weekenderne), men det kræver også, at man er godt forberedt og pakker de rigtige ting. Nu hvor jeg jo arbejder i tekstilafdelingen og muligvis ikke skal være sammen med andre end tekstilfolk, så vil jeg jo også gerne vise mig fra min aller bedste side af, hvad angår påklædning og stil. Derfor har jeg også tænkt meget nøje over, hvad jeg skal have med.

Jeg tror, jeg har bestemt mig for valg af sko og outfits, men i lige netop sådan én situation er der lang tid til i morgen og rig mulighed for at ombestemme sig 100 gange, hæhæ. Nu får vi at se 🙂

God aften!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG