Everything

Engelske bøger

10

Det er så småt ved at være to måneder siden, vi var på en forlænget weekendtur til London. Som ethvert hunkøn ved, så kommer man ikke tomhændet fra London igen. Det gjorde jeg bestemt heller ikke. I har allerede set nogle af guldkornene fra London og nogle af de skønne sager, som jeg købte derovre.

Læs også: Londons søde sager

Én ting, som jeg dog ikke har vist frem på bloggen endnu, og som nok ikke alle vil finde lige interessant (hæhæ), er de bøger, jeg fik shoppet på turen. Jeg har altid haft en lille kærlighed til bøger – også selvom jeg desværre ikke er så god til at få dem læst længere! Min veninde, som jeg var afsted med, er også helt vild med bøger, og faktisk også en del bedre til at få dem læst end jeg, så vi havde allerede aftalt hjemmefra, at vi skulle ud at kigge på bøger i bøgernes by; London. Ved enhver given lejlighed kiggede vi på bøger. Jeg synes dog, desværre, at udvalget var en smule ensporet i forhold til, hvad jeg havde regnet med – det skyldtes nok desværre også de steder vi var (Oxford Street og de andre populære shoppestræder).

MEN i sidste øjeblik lykkedes det os dog at finde et sted med nogle vældig interessante bøger og jeg fik da også købt et par stykker med hjem. Specielt den ene vakte stor begejstring derhjemme – nemlig Hobitten, som min kæreste har snakket meget om, at han gerne vil genlæse. For mit eget vedkommende var det nu mest The Pharaoh’s Secret, som tiltrak mest. Man er vel en nørd :o)

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG