Style

6 tasker, der egner sig særdeles godt til rejsen

27

1. her // 2. her // 3. her // 4. her // 5. her // 6. her

Jeg rejser en del, hvis jeg selv skal sige det, hvilket gør det nødvendigt med en rejsevenlig og ikke mindst praktisk taske til formålet (og gerne flere, hæhæ). Personligt er jeg ikke det helt store taskemenneske; jeg stiller mange krav til min taske og så skal den først og fremmest være praktisk. Jeg kunne aldrig drømme om at købe en taske, bare fordi den var flot. Der findes mange flotte tasker og deraf mange fristelser. Jeg har heldigvis fundet ud af, hvad mine behov er og det er derfor blevet nemmere at undgå alle fejlkøbene, som jeg tidligere har været udsat for.

Hvad gør en taske rejsevenlig?
Først og fremmest skal tasken være praktisk og nem at have med at gøre; tasken skal være med til at lette én og ikke være til besvær. Derfor går jeg som oftest efter en lille taske, så jeg ikke ender med at slæbe rundt på alt muligt, for at sige det rent ud, lort, som jeg alligevel ikke kommer til at bruge. Dernæst skal tasken være nem at have med at gøre, helst en skuldertaske, som man lige kan svinge over skulderen, så man kan have hænderne fri til at tage billeder, kigge på fine sager uden at være ved at vælte dem ned samtidig eller til at spise en is i det varme vejr.

Det skal jo selvfølgelig ikke alt sammen være for praktisk – man skal jo også gerne have taget nogle lækre feriebilleder og i den anledning skal tasken jo helst passe til outfittet. Jeg har ovenover fundet 6 rejsevenlige tasker, som foruden at lade dig have hænderne fri også passer godt til de fleste ferieoutfits. Der er lidt til enhver smag; noget til den stilrene, til den friske og den som gerne vil have lidt flere sommervibes i form af frynser. Se flere skønne tasker på esprit.dk og nelly.com.

Har du en favorit?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG