Blog

November – sidste år

20151114-_MG_1516

Ét år siden og når jeg kigger tilbage på min november måned 2015, så kan jeg ikke lade være med at smile. Det var egentligt en temmelig lækker måned (specielt hvis man skal bedømme det på billederne, hæhæ). Den var fyldt med hygge, familie, selvforkælelse og en forsmag på jul.

Læs også: En atypisk familie

Det var også denne måned, at vi fik taget vores store familiebillede. Billedet holder jeg virkelig meget af – det rummer noget af min nærmeste familie; mine to søstre og bonussøster, min bror, mor og far, bonusfar og svoger og sidst, men ikke mindst, min skønne kæreste.

.

9

Lidt anderledes for denne måned var, at jeg havde tid til at forkæle mig selv lidt ekstra på skønhedsfronten. Ærligt talt, så er det ikke noget, jeg gør synderligt meget ud af. Men sidste år gjorde jeg lidt ekstra ud af det.

Måske jeg skulle give mig selv lov til lidt ekstra forkælelse i år også? 🙂

.

13

Imens jeg gik og ventede på at starte i skolepraktik (så jeg kunne påbegynde min elevtid), søgte jeg job som juleassistance i Magasin og var så heldig at blive udvalgt til en gruppe jobsamtale!! Jeg var ellevild – Magasin er toppen af flødeskummet, créme de la créme. Ansøgningen ledte til en samtale, som ledte til et job.

Bare dét at være kommet igennem det lille bitte nåleøje, som det er at få job i Magasin, var en kæmpe triumf for mig. Jeg følte mig super ovenpå og SUPER CLASSY, da jeg første gang mødte ind på min vagt (man har vel lov til at være lidt Magasin-snobbet, haha). Uden tvivl månedens optur!

.

2423

Selvfølgelig begyndte jeg da også at pynte op til jul! Det kriblede og krablede i fingrene på mig – specielt efter at være begyndt at arbejde som julepakke pige i Magasin. Her gik jeg jo op og ned af det fineste julepynt og brugte lang tid med det fineste julegavepapir og tilhørende bånd, mens det klassiske julemusik spillede i baggrunden.

Læs også: Mit kobberfarvede juletræ

Det kan man da ikke lade være med at komme i julehumør ad! Specielt ikke, når man i forvejen er en rigtig juletosse som jeg! Igennem de sidste par år har jeg også fået erhvervet mig noget rigtig fint julepynt, så det er en ekstra fryd, når de fine sager skal findes frem.

Sidste år gik jeg i gang med julepyntningen den sidste uge i november. Jeg begynder nok ugen inden i år, eftersom jeg er på skoleophold hele uge 48 og først kommer hjem, når december er begyndt (og så er det altså rart at kunne komme hjem til et juleklart hjem!). 🙂

.

'Vild med dans' fredag d. 18. september 2015. Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen.

For første gang nogensinde begyndte jeg at følge med i Vild Med Dans – og det er sgu farligt!! Du bliver hooked! Jeg faldt fuldstændig pladask for den søde, varme og utroligt smukke Ena, bedre kendt fra Badehotellet. Det var vi åbenbart en del, der gjorde: hun vandt nemlig Vild Med Dans finalen – imod alle odds!

Jeg kan stadigvæk huske, hvordan jeg hoppede og skreg, da hun vandt. Hvis jeg tænker lidt efter, så fældede jeg vidst også en tåre eller to. :o)

.

16

November var en overordentlig hyggelig måned for mit vedkommende. Heldigvis var der plads til en masse små stunder med en kop varm kaffe og en god bog, ligesom i dette øjeblik. Jeg fik virkelig lov til at komme helt ned i gear og få en føling på mig selv.

Læs også: Aftenhygge

.

22

En kombination af mit job som juleassistance i Magasin og min start på skolepraktikken, brugte jeg en hel del tid inde i midtbyen og gik mange skønne gåture igennem smukke Odense om aftenen. Jeg nød hver eneste gåtur, for hold dog op, hvor er Odense smuk ved juletid.

.

Et skønt og yderst hyggeligt tilbageblik på min november måned 2015. Jeg havde glemt alt om, hvilken dejlig måned det var. Nu kan jeg kun have forhåbninger om, at denne måned bliver lige så hyggelig. <3


I am looking back at a most beautiful November, November 2015 to be exact. I had completely forgotten all about what a sweet month it had been. It was a time when I had more time to myself, to spoil myself, and it was a month when I got a most wanted job as a christmas assistance at Magasin. I can only hope this month with turn out to be as wonderful as the last.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG