Wanderlust

London Moments

24

Med en weekendtur til London er det begrænset, hvor meget man kan nå at se, men på trods af den sparsomme tid, så synes jeg nu alligevel, at vi fik oplevet en hel del. Det skyldes nok, at London er en forholdsvis centraliseret by, så du skal ikke så vidt omkring for at se højdepunkterne og de ting, der gør London til London.

Vi boede i Paddington, som er en skøn lille forstad til London (I kender måske også den skønne lille bjørn, der er opkaldt efter byen?). Hvis vi havde været bedre til at finde lidt rundt i byen, så havde vi sagtens kunne gå rundt imellem attraktionerne fra vores hotel og tilbage igen, men efter at have været faret lidt vild den første dag og endt med at gå over 20km i et par helt nye chelseas, var mine fødder totalt smadret og vi valgte derfor at benytte os lidt mere af metroen på vores anden dag. Vi kom hurtigere rundt og vi fik derfor også set noget mere.

Læs også: London Food Hall MUST

Travel companions – Jeg er så heldig at have en helt vidunderlig bedste veninde, som jeg har kendt siden 10. klasse (2009). Vi var tidligere på året på Mallorca, men det var ikke nok for os; allerede inden vi kom hjem fra vores ferie, havde vi allerede aftalt at tage afsted til London. Hvad kan jeg sige? Vi lider vidst lige meget af rejsefeber :o)

Big Ben – Efter at have faret vild i London, fandt vi endelig frem til det ikoniske og verdenskendte tårn med det store ur. Det var helt surrealistisk at se det i virkeligheden.

Food Hall – En spadseretur ned langs Baker Street ledte os til dette fantastiske sted. Åh, jeg kunne have spist det hele, hæhæ.

Walking Paddington – Positive og fuld af gå på mod gik vi en skøn tur igennem Paddington på vores første dag.

.
25

British Museum – Et hurtigt visit på British Museum, hvor jeg fik en masse fascinerende ægyptiske fund at se, samt fik en rigtig mumie (faktisk hele 2!) at se for første gang. Det var fascinerende! Lidt nørdet har man vel lov at være. :o)

Food Hall – Selfridges Food Hall på Baker Street var gigantisk og så smukt pyntet!

Dinner in Soho – På vores shoppingtur endte vi op på en lækker indisk restaurant. Det var helt nyt for mig, men jeg fik hurtigt smag for det indiske og jeg fik mig endda også en ny yndlingsret; Thali! Mums.

Liberty – Vi kom også forbi et fint sted, nemlig Liberty, som havde noget af det skønneste julepynt.

Natural History Museum – Selvom jeg havde set allermest frem til British Museum, så var det alligevel Natural History Museum, der tog pusten fra mig; hold nu op, hvor var det spændende og lærerigt!!

Læs også: Polen – 1 år siden

Her var der så lidt af vores højdepunkter fra turen. I går var det præcis én uge siden, vi tog afsted og inden længe vil det også være én uge siden, vi kom hjem. Tiden går stærkt, men det er rart at kunne se tilbage på nogle skønne minder. 🙂


Some of the highlights from our trip to London. Yesterday it was exactly a week ago we took off and before long it will also be a week ago we arrived back home. Time goes by so fast but it is great to have these nice memories to look back at.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG