Interior decorating

Semi-dyrt spontankøb

57

Vi havde i længe snakket om at skulle have nogle nye lamper til vores spisekrog, eftersom jeg var ved at blive træt af at kigge på de gamle kobber pendeller, som vi havde hængende i forvejen. Problemet var blot det, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilke lamper vi skulle have i stedet. Hvis der er én ting, som jeg er kræsen omkring, så må det uden tvivl være lamper. I min verden er der sindssygt langt imellem de pæne og dem, der så er, er desværre ufatteligt dyre..

Oprindeligt forelskede jeg mig i de fine ball lamper af glas fra Design by Us i de lækreste farver. Men men men, prisen på de fine lamper var desværre lidt i den tunge ende, så jeg måtte se mig nødsaget til at kigge i andre retninger.

Læs også: Der skal laves om

Det har jeg så gjort hen over flere måneder uden det store hæld. Jeg havde dannet mig et indre billede af de perfekte lamper (eller bare lampe) i mine tanker og ingen af de lamper, som jeg fandt på nettet, lod til at leve op til hverken krav eller forventninger. Der gik da også længe, før jeg pludselig faldt over disse skønne lamper fra Normann Copenhagen, som jeg hurtigt forelskede mig i. Ganske hurtigt endda, blot et par dage efter opdagelse af disse lamper, tog vi et smut forbi Bahne før at gøre drømmen til virkelighed.

Nu tre lamper rigere må jeg nok hellere invitere papzchen forbi til en go’ omgang chili con carne, så han kan sætte dem op, hæhæ. 🙂


After months of searching for the perfect lamps for our diningarea, I finally found these beautiful lamps from Normann Copenhagen. Just after a few days of looking at them online we went to the store to make our dreams reality.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG